Den oprindelige The Outer Limits serie kørte i 2 sæsoner fra 1963 til 1965. Der blev produceret i alt 49 episoder. Det er en antologiserie i stil med The Twilight Zone, men historier er mere specifikt fokuseret på science fiction. Ligesom med The Twilight Zone er der tale om enkeltstående episoder, og man finder ofte tidens største stjerner på rollelisten. Donald Pleasence, David McCallum, William Shatner og Martin Landau er blandt navnene, der kigger forbi.