An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Road Games: Collector's Edition (Blu-ray) (BD) Road Games: Collector's Edition (Blu-ray)

Udgivet 12. november 2019 af Shout! Factory SFY20369 / UPC# 826663203691

Road Games: Collector's Edition (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 249.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1981
Australien - Farve - 101 min
Ønskeliste
GysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Roadgames
Dansk titel: Drønhed Asfalt
Instruktør: Richard Franklin
Medvirkende:
Patrick Quid  Stacy Keach
Pam Rushworth   Jamie Lee Curtis
Madeleine Day   Marion Edward
Smith or Jones  Grant Page
Abbott (Cop)   Thaddeus Smith
Costello (Cop)   Steve Millichamp
Lester  Alan Hopgood
Benny Balls  John Murphy
Captain Careful  Bill Stacey
Sneezy Rider  Robert Thompson
Vis alle medvirkende...
Stikord: Hitchcockian
Lastbil
Psykopat
Roadmovie / Road trip
Seriemorder/Massemord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden A.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 5

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


On the lonely highway it's not a game - it's murder!

Road Games fra 1981 er en neglebidende spændende road-shocker med masser af Hitchcock-agtige twists. Stacy Keach spiller Pat Quid, en enlig trucker på vej tværs over Australien. Som tidsfordriv ynder han at lege gættelege med de få mennesker, han støder på undervejs - heriblandt den friske unge blaffer Pamela Rushworth (Jamie Lee Curtis), der er på udkig efter lidt spænding. Men et sted længere fremme lurer en galning i en varevogn, for hvem sjove lege inkluderer at slagte unge kvinder på landevejen!

Brugerne skriver om Road Games:

Anmeldt af Monkeyman, København S 16. august 2012
Jeg får vidst brug for mine trucker-nosser!
I dag BOOMER det med australske co-produktioner på diverse amerikanske film, eller også finder Hollywood det som en god idé at flytte hele filmholdet til Australien fordi de har faciliteterne til en lidt billigere produktion, uden at det skader kvaliteten! Dette har resulteret i at Down Under er blevet et mindre filmparadis, og landet har da også igennem tiden givet os nogle ganske forunderlige og indimellem gennem-habile instruktører.

Listen er mindre lang, men vi har hvertfald George Miller, Peter Weir, Russell Mulcahy og så Richard Franklin med i denne gruppe.
Og Richard Franklin, er muligvis én af de mindre internationale kendte australske instruktører... men som filmbuff/geek, kald det hvad du vil, så er Franklin slet ikke en så uinteressant herre.
Han kom frem i en tid, hvor australsk filmproduktion var lidt af en ørken, men han skulle snart bevise at han havde en god sans for det filmtekniske del, hvilket man i den grad fik set i den meget undervurderede "Psycho 2", som lidt var en kærlighedserklæring på fanmæssigt vis til Alfred Hitchcocks filmkunst og måde at opbygge suspence på.

Men før Franklin gjorde sit visit i Hollywood, så lavede han et par lowbudget australske horror-film, og "Road Games" er vidst nok filmen der gav han en ´´green card´´ ordning til Amerika.
"Road Games" er en meget speciel horror/thriller i den forstand, at plottet måske ligner en typisk genre film, men sandheden er at filmen i virkeligheden er lidt spøjs.
Vi har en seriemorder der er løs og en lastbilchauffør/vores helt, der langsomt men sikkert bliver indblandet i et dødlig spil... men tonen er overraskende meget mild og ja, lidt munter! Hvilket det også var tilfældet med mange af Hitchcocks film, selvom grundemnet var næsten dødalvorligt! Og som Hitchcock-OMAN, så har Franklin slet ikke sparet på referencerne til sit store idol og forbillede... ja, selv Jamie Lee Curtis'es karakter hedder Hitch!

Denne film er som sagt noget hel speciel, og hvis du tror du skal se en blodig slasher/horror film, med et par effektive drab, hvilket filmens cover kunne antyde... ja, så vil du gå skuffet hjem! Ikke meget bliver vist og gjort i den afdeling, da man selvfølgelig har brugt Hitchcocks ordsprog... ´´Mindre er bedre´´!
Skuespils præstationerne er ganske gode, og som vores GEEK-KAMMERAT fra Faxe ville sige det: ´´Stacy Keach er THE SHIT!´´, og ja indrømmet... manden er sgu cool!
Som vores rutinerede anmelder T.A. har fat i, så er midterdelen lidt flad... men slutninger er derimod en ægte: ``HOLY SHIT!´´ overraskelse af en afrunding!

Har du ingen forventinger til filmen og kan du godt kan lide at blive overrasket på en anderledes måde... ja, så prøv at give denne halv-muntre australske bush-suspencefilm en prøvetur!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. november 2008
Ripper Down Under
Mellem "Duel" og "The Hitcher" placerer "Road Games" sig som en lidt specielt mellemting, idet Franklin både benytter sig af den fælles ramme som udgøres af protagonistens ensomme situation stillet over for en ansigtsløs trussel, og samtidigt tilfører filmen noget let humor. Alt efter temperament - eller hvad man forventer af filmen - kan dette opleves som enten et plus eller en svækkelse. Men problemet for filmen består ikke i denne blanding, men derimod mere i en svag midterdel, hvor det varer lovlig længe inden filmen kommer op i gear, og får et ordentligt greb i vejen igen. Problemet synes udelukkende at være noget fortælleteknisk. Til gengæld tilfører Franklin - der var en stor fan af Hitchcock, hvilket senere medførte en "Psycho II" fra hans hånd - en række visuelle idéer, der gør filmen konsistent spændende og er med til at fastholde interessen. Stacy Keach er rigtig god i rollen som den litteratur -og musikkyndige Quid, der kommer på sporet af en seriemorder på de australske landeveje, og Jamie Lee Curtis gør det også godt som blafferen på afveje. Jeg synes sagtens, at man kan bære over med filmens svagheder for de er få, og filmens sidste tyve minutter er virkelig suspenseladede. En lidt malplaceret konklusion kompenseres der for med en velformet chokslutning, som man ikke lige ser komme.
Så snup en tur i den øde australske ørken, og tænk så lige over dette imens:
Hvordan kender man egentlig forskel på en svinetorso og en menneskekrop?!

Ret din egen anmeldelse af Road Games - klik her

Start en debat om filmen Road Games - klik her

Start en debat om denne udgave af Road Games: Collector's Edition (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45