An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Angel Heart (Mickey Rourke) (Special Edition) (DVD) Angel Heart (Mickey Rourke) (Special Edition)

af Lions Gate LGT12048 / UPC# 012236120483

Angel Heart (Mickey Rourke) (Special Edition) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Carolco Pictures - 1987
USA - Farve - 113 min
Ønskeliste
DramaGysKriminalfilmThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Angel Heart
Dansk titel: Djævelen i hjertet
Instruktør: Alan Parker
Medvirkende:
Harry Angel   Mickey Rourke
Louis Cyphre  Robert De Niro
Epiphany P'foot   Lisa Bonet
Margaret K'mark   Charlotte Rampling
Toots Sweet  Brownie McGhee
Dr. Albert Fowler  Michael Higgins
Herman Winesap  Dann Florek
Nurse  Kathleen Wilhoite
Deimos  Pruitt Taylor Vince
Cajun Heavy  Rick Washburn
Stikord: Mystery
Detektiv
Djævelen / Satan
Hukommelsessvigt
Overnaturligt / okkult
Satanisme
Sex
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Ja Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Spansk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 28

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Hans Kr.
Kenn
Lars
Jan
John

Djævelen i Hjertet

Vi befinder os i 50’ernes New York.

Den lurvede privatdetektiv, Harry Angel (Rourke), får til opgave at finde den forsvundne sanger, Johnny Favorite, for den excentriske Louis Cyphre (De Niro). En simpel rutinesag.
     Efterforskningen bringer Harry til det lumre Louisiana, hvor han kommer i kontakt med en ung pige (Lisa Bonet), der er en del af egnens voodoomiljø, men undervejs bliver sagen stadig mere suspekt. Hver gang han finder et nyt spor, dukker der også et nyt lig op. Efterhånden går det op for Harry, at der er noget, Cyphre ikke har fortalt...

Angel Heart blander på genial vis den gode, gamle detektivhistorie med okkult horrorfilm. Resultatet er en af de mest skræmmende film nogensinde. En film, der kun sjældent tyr til chokeffekter og blod (og når den så gør det... så virker det ekstra godt). I stedet arbejder instruktøren Alan Parker med gyset på et intellektuelt plan. Det er de symbolske billeder og de korte mareridtsglimt, der i sidste ende hænger fast på nethinden.

Tilbage i 1987, da filmen havde premiere, skabte den skandale ved den grafiske og blodige (!) sexscene mellem Rourke og Lisa Bonet, der ellers kun var kendt som Cosbys søde datter! Det tog opmærksomheden lidt væk fra Mickey Rourke, der leverer sit livs bedste præstation. Hans portræt af Harry Angel er det mest nuancerede og troværdige, han nogensinde har kastet sig ud i. Når det i filmens sidste scene går op for ham, hvilket grusomt spil han har været en brik i, går han næsten i opløsning for øjnene af os. Det er hjerteskærende at se på.

Angel Heart er ikke en nem, lille film. Det er en film, der kræver, at man holder øjne og ører åbne og tænker over det, man ser. Det kan nu også være meget rart en gang imellem.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Kommentarspor med Alan Parker
  • DVD introduktion og nyt interview med Alan Parker
  • Nyt interview med Mickey Rourke
  • Dokumentar: "Bios-Caiman - The Voodoo In Angel Heart"
  • Bag kameraet
  • Trailers

Brugerne skriver om Angel Heart (Mickey Rourke):

Anmeldt af Kasper, Aalborg 12. september 2007
Djævelen i hjertet
Året er 1955 og Harry Angel (Mickey Rourke), en udbrændt privatdetektiv, bliver ringet op af en mystisk fremmed, Louis Cyphre (Robert De Niro) for at opspore Johnny Favorite, en big-band sanger. Angel, der ikke engang har råd til en sekretær, har desperat brug for klienter og penge, tager kritikløst opgaven, der giver 125 dollars om dagen.
Via et gammelt avisudklip kommer Angel på sporet af Johhny, der sandsynligvis har tilbragt de sidste 12 år på et plejehjem efter at være blevet alvorligt såret i anden verdenskrig. Angel finder frem til Dr. Fowler, der har betalt for forfalskninger af Johnnys plader, hvilket tillod Johnny af forsvinde fra rampelyset. Da Angel opsøger Dr. Fowler i hans hjem, finder han ham myrdet. Han bliver selv hovedmistænkte og ønsker desperat at skippe sagen. Men mod ekstra betaling overtaler Cyphre ham til at fortsætte.
Angel piller lag for lag af Favorites fortid, og når ind i en bizar verden af voodoo og satanisme, der var Favorites store lidenskaber.

En rigtig spændende Gyserfilm Alan Parker fik lavet tilbage i 1987, der udover synes jeg at Mickey Rourke og Robert De Niro gør det utroligt godt sammen i filmen.
Efter min mening var der spænding fra start til slut.

Anmeldt af Monkeyman, København S 11. august 2007
Private Dick and The Devil
Et satanisk værk der lander på midten eller lidt over på karrakterskalaen. Filmen er flot scenografisk og Rourke spiller op til sit bedste, men ''Angel Heart'' er når alt kommer til stykket ikke voldsom spændende i dens helhed.

Anmeldt af Jan Madsen, Gentofte 2. august 2007
Et Must..
Topfilm - Se den før din nabo..

Mickey Rourke i excellent skuespil, pisse god historie/plot, spænding, uhygge & atmosfære så det basker..
DeNiro - Ja, også her topper han.

Giver denne film 4 stjerner **** Topkarakter.

Et Must..

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 2. oktober 2005
Satanisk Thriller
Medrivende satanisk thriller, som hele vejen igennem er præget af en uhyggelig stemning. Rourke giver, hvad der nok er en af hans bedste præstationer, og hvad angår det rent visuelle, så fortjener filmen også ros. Der er ikke tale om noget mesterværk, og Deniro virker måske en anelse fjollet i sin rolle. Men filmen tåler så absolut mange gensyn.

PS: Efter at man har set denne film, bliver The Cosby Show aldrig helt det samme igen ;-)

Anmeldt af Karina, Søborg 14. september 2005
Holdt hen i forvirring
Det, der gør denne film til noget særligt, er den måde, hvorpå vi er holdt hen i usikkerhed om tingenes tilstand stort set hele filmen igennem. Stemningen er gennemsyret af Angels forvirring. Det er meget ubehageligt, og det er jo også meningen.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 19. januar 2005
En dæmon og en dulle
Meget original gyser for så vidt. Men filmen holder imidlertid ikke helt ved gensyn, synes jeg.

Anmeldt af Borgen, København NV 18. januar 2005
Solid thriller med Mickey Rourke som politimand. Fremragende fotograferet og De Niro er som altid god.
Dog ikke for sarte sjæle

Ret din egen anmeldelse af Angel Heart (Mickey Rourke) - klik her

Start en debat om filmen Angel Heart (Mickey Rourke) - klik her

Start en debat om denne udgave af Angel Heart (Mickey Rourke) (Special Edition) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45