An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hammer Horror 8-film Collection (Blu-ray) (BD) Hammer Horror 8-film Collection (Blu-ray)

Udgivet 13. september 2016 MHV61180919 / UPC# 025192369162

Hammer Horror 8-film Collection (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 499.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Hammer Horror 8-film Collection - 1960-1964 Ønskeliste
TV-system:  NTSC Blu-ray-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse: USA
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 4.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Hammer Horror 8-film Collection

Denne boks samler 8 klassiske Hammer Horror film fra den klassiske periode. Filmene er:
  • The Brides of Dracula (1960)
  • The Curse of the Werewolf (1961)
  • Night Creatures (1962)
  • The Phantom of the Opera (1962)
  • The Kiss of the Vampire (1963)
  • Paranoiac (1963)
  • Nightmare (1964)
  • The Evil of Frankenstein (1964)

Brugerne skriver om Hammer Horror 8-film Collection:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 20. juli 2016
Hamrende horror

The Brides of Dracula ***

Måske nok ikke en af de bedste af Hammers Dracula-film men med Peter Cushing som Van Helsing kan det ikke gå helt galt. Uanset hvad han gjorde på film var det altid med dedikation og overbevisning og her er han da også endnu engang et anker for en noget flyvsk historie der har svært ved at danne rodnet. Miles Mallesons komiske indslag som en tvivlende landsbydoktor virker malleplaceret og skaber ubalance, men filmens klimaks er godt udført. Desuden er det en flot udført farvefilm med kulører der er rigtigt gode ved øjnene.
En ujævn film der klarer sig igennem i kraft af Cushing og de flotte billeder.

The Curse of the Werewolf **

Lid mat Hammer-gyser der fortæller en noget uklar historie om hvordan den frygtede varulvesmitte skaber frygt og rædsel i en lille by. Plottet giver meget lidt mening selvom det starter godt ud og Oliver Reed er god i en ledende rolle, men filmen mangler sammenhæng og momentum. God make-up og effekter hjælper. Kan sagtens ses men man skal ikke forvente det helt store sus her.

Night Creatures **1/2

Titlen er ganske misvisende for der er ikke tale om en gyser men en eventyrkomedie eller noget i dén retning. Peter Cushing spiller den lokale præst i et lille engelsk sogn, hvor overtro og spøgelser huserer side om side i landsbyen. Det kommer til en konfrontation med en gruppe soldater der ankommer for at undersøge hvem det er der smugler spiritus og snart kommer flere hemmeligheder for dagen. I andre roller ser man bl.a. så prominente navne som Oliver Reed, Jack MacGowran og Martin Benson. Den storbarmede Yvonne Romain (der spillede Sheila i "The Last of Sheila") danner blikfang i en film der på mange måder favner lige lovligt vidt i plot og stil. Ujævn men absolut også underholdende lavet på sin egen lidt skæve facon.

The Phantom of the Opera **1/2

Stemningsmættet og rimeligt underholdende Hammer-udlægning af den klassiske historie om den ulykkelige komponist, der lever i katakomberne under et stort teater og spreder død og ødelæggelse. Herbert Lom er særdeles god i hovedrollen og Michael Gough er tilpas giftig som den skruppelløse teaterleder der bedrager ham. Et par sjove småroller til Patrick Troughton og Miles Malleson. En forbedring i forhold til den meget overvurderede 1943-version.

Kiss of the Vampire **1/2

Ganske underholdende gyser der byder på en lidt anderledes vinkel på vampyrtemaet. Ikke stor kunst men det fungerer helt udmærket. Gode billeder og musik og masser af atmosfære, selvom plottet godt kan være en anelse forvirrende. Slutningen er iøvrigt heller ikke helt klar. Men seværdig nok for enhver der har mod på en rigtig Hammer-film.

Paranoiac ***

Tæt og intens lille Hammer-gyser om en familie der støt og roligt er ved at falde fra hinanden som en følge af en række tragedier årene forinden. Ganske stærke sort/hvide billeder og solid instruktion af Freddie Francis gør dette til en vinder og der er suspense i hver en scene. Desværre er slutningen måske nok ikke ramt helt rigtigt. Oliver Reed er forrygende i hovedrollen.

The Evil of Frankenstein **1/2

Peter Cushing er tilbage som den dedikerede (og en anelse fanatiske!) Dr. Frankenstein i denne karakteristiske Hammer-produktion der emmer af gusten undergangsstemning og forfald. Sammen med sin assistent slår han sig ned i et gammelt slot for at starte på sine eksperimenter, men det varer ikke længe inden de lokale landsbyboere genkender ham og så er Fanden løs i Laksegade. Det hele ender selvfølgelig i en pose lort som det altid gør i disse film og det fungerer som det skal. Fine farvebilleder og Freddie Francis har instrueret.

Skriv din egen anmeldelse af Hammer Horror 8-film Collection - klik her

Start en debat om filmen Hammer Horror 8-film Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af Hammer Horror 8-film Collection (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45