An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Danske Filmperler Boks 2 (6 film) (DVD) Danske Filmperler Boks 2 (6 film)

Udgivet 10. oktober 2019 af Soul Media 94572 / UPC# 5709165945724

Danske Filmperler Boks 2 (6 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 219.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1938-1962
Danmark - Sort/Hvid
Ønskeliste
DramaRomantikKomedieKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Danske Filmperler
Stikord: Danske Filmperler
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Danske Filmperler Boks 2

  • Vores lille by (1954)
  • Prinsesse for en dag (1962)
  • Ingen tid til kærtegn (1957)
  • Under byens tage (1938)
  • Krudt og klunker (1958)
  • Frihedens Pris (1960)

Brugerne skriver om Danske Filmperler Boks 2 (6 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 6. september 2019
Dansk filmguld

Vores lille by **

Carl Ottosen spiller en tidligere togbetjent der vagabonderer landet rundt og havner i en lille by ved havet, hvor han straks giver anledning til en del skærmydsler. Mærkelig usikker blanding af drama og folkekomedie kompenseres gennem gode skuespillere, hvor man blandt andre ser Sigrid Horne-Rasmussen, Arthur Jensen, Bodil Steen, Ejner Federspiel, Henry Nielsen, Jørn Jeppesen og Axel Strøbye. Ikke helt så idyllisk som filmens titel antyder, men det bliver omvendt heller ikke til det helt store drama. Skrevet af Tørk Haxthausen og instruktøren Henning Ørnbak.

Prinsesse for en dag **

Halvlunken komedie om en ung pige der prøver at gøre karriere som teaterskuespiller, hvilket giver anledning til en del anstrengte scener undervejs i filmen. Masser af gode danske skuespillere, men historien, skrevet af instruktøren Finn Henriksen selv, er i bedste fald middelmådig. Filmen kan sagtens ses, men kun for skuespillerne.

Ingen tid til kærtegn ** ½

Annelise Hovmand, der nok er mest kendt for Ellehammer-filmen "Nu Stiger Den!", har instrueret denne besynderlige blanding af eskapistisme og familiedrama om en lille pige fra et velstillet hjem der føler sig overset og tager flugten til Nordsjælland for at finde en lille hundehvalp og komme ud til vandet - sådan som hendes skuespillermoder lovede hende, men ikke kunne indfrie på grund af et alt for travlt sceneliv. Filmens tema er gravalvorligt også for alvorligt til at filmen kan betegnes familievenlig, men instruktøren insisterer på at give historien en lethed og ynde som vil appellere til de fleste. Dette virker på ejendommelig måde både for og imod filmen som i sidste ende dog må karakteriseres som vellykket fordi den rummer en varme og optimisme der er svær at stå for. Skuespillerne er alle med til at løfte historien og særligt Eva Cohn som den lille Lene er ypperlig og det viser noget om Hovmands evne til at instruere børn. Som pigens forældre ser vi Lily Weiding og Hans Kurt og i andre roller dukker kræfter som Jørgen Reenberg, Karen Berg, Mimi Heinrich, Bent Christensen, Preben Lerdorff-Rye, Asbjørn Andersen, Jessie Rindom og Holger Juul Hansen op. Mogens Wieth medvirker som sig selv. Bodil Ipsen har en rørende scene som rullestolsbundet kvinde. Den særligt opmærksomme vil få øje på Ove Sprogøe, Karl Stegger, Axel Strøbye, Svend Methling og Vera Gebuhr. Sigrid Horne-Rasmussen og Peter Malbergs forbryderpar er tæt på at gøre filmen til ren folkekomedie, men filmen holder sig nogenlunde på sporet og kammer aldrig for alvor over.

Under byens tage **

Knirkende og teatralsk folkekomedie om livet på godt i ondt i de københavnske kunstnerkredse. Bortset fra Kai Normann Andersens musik og periodisk udmærket spil fra Liva Weel og Johannes Meyer, så er filmen utroligt ufokuseret og præsenterer sine mange karakterer med rekordfart. Resultatet er at filmen - og publikum - alt for hurtigt får sidestik. Og Peter Poulsen som det misforståede geni genererer ikke megen sympati, dels i kraft af sit karikerede overspil, men også fordi han absolut ingen kameratække har. Retssagen til sidst virker som en desperat manuskriptforfatters nødløsning, og knuser faktisk filmen. På plussiden skal dog siges, at de mange drikkelag og caféscener virker ganske autentiske.

Krudt og klunker ** ½

I forbindelse med at forfatteren og humoristen Benjamin Jacobsen udsendte "Midt i en Klunketid", blev projektet overført til film med ham selv som fortælleren. Alle der har læst bogen vil vide, at det er nogle temmelig fordringsløse erindringer forfatteren har skrevet, og at mange af dem formentlig er det pure opspind. Dét idylliske og humørfyldte barndomshjem der berettes om virker postulerende og glorificerende og næppe i overensstemmelse med virkeligheden. Men underholdende er det, og Annelise Hovmand og Sven Methling har i forening lavet en ganske fin lille familiefilm med vanligt flamboyant spil fra Gunnar Lauring som faderen. I andre roller ser vi meget unge udgaver af Jørgen Reenberg og Vivi Bak.

Frihedens pris * ½

Ualmindeligt ringe drama om modstandskampen. Willy Rathnov spiller Morten Nielsen, real-life frihedskæmper, og Ghita Nørby hans kæreste. Stort set ingenting fungerer, budskabet hældes ud over publikum som om det havde én hjerne til deling, dialogen er klodset og tung, og filmen skifter fra drama til pathos og let folkekomedietone, uden at ramme nogetsomhelst rigtigt. Der er dog nogen gode ildkampe med tyskerne. Annelise Hovmand instruerede. Hun kunne næsten have sparet sig besværet.

Skriv din egen anmeldelse af Danske Filmperler Boks 2 (6 film) - klik her

Start en debat om filmen Danske Filmperler Boks 2 (6 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Danske Filmperler Boks 2 (6 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45