An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Dead Man (Blu-ray) (BD) Dead Man (Blu-ray)

Udgivet 23. marts 2015 af Soda Pictures SODA277BD / UPC# 5060238039253

Dead Man (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 149.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Miramax - 1995
USA - Sort/Hvid - 121 min
Ønskeliste
DramaAdventureSatireWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Dead Man
Instruktør: Jim Jarmusch
Medvirkende:
William Blake  Johnny Depp
Nobody  Gary Farmer
Train Fireman  Crispin Glover
Cole Wilson  Lance Henriksen
Conway Twill  Michael Wincott
Johnny Pickett  Eugene Byrd
John Scholfield  John Hurt
John Dickinson  Robert Mitchum
Salvatore Jenko  Iggy Pop
Charlie Dickinson  Gabriel Byrne
Vis alle medvirkende...
Stikord: Kult-favorit
Hallucination
Indianer
Kannibalisme
Surrealisme
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 39

Gennemsnit: 9.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Thomas
Lars

Jim Jarmusch goes west

William Blake (Johnny Depp) er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i den lille nybyggerflække Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson (Gabriel Byrne) allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorligt såret og med lovens lange arm i hælene søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody, der leder ham til de evige jagtmarker!

Med sit hvide hår og ultra-cool rock-personlighed er Jim Jarmusch lederfiguren indenfor amerikansk independent film. Han lavede Permanent Vacation i 1980, mens han gik på universitet. Filmen blev senere hyldet af kritikerne.
     Hans gennembrud kom i 1984 med filmen Stranger Than Paradise. Han har afslået tilbuddene fra Hollywood trods kæmpesuccéser som Dead Man med Johnny Depp, Mystery Train med Steve Buscemi, Night on Earth med Winona Ryder og Down by Law med Roberto Benigni og Tom Waits.

Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Dead Man:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 2. juni 2015
Når naturen kalder
Mange revisionistiske westerns er kedelige på grund af deres løftede pegefingre og næsten skolemesteragtige belærende tone. Og mange westernkomedier eller -parodier er ulidelige i deres plathed og manglende indsigt i emnet.
Jim Jarmushs "Dead Man", der kan ses som både westernrevisionisme og -parodi er imidlertid ret vellykket. For det første fordi dens underfundige humor vender sig både mod westerngenren, westernmyterne og sin egen fortælling. For det andet fordi der er godt styr på historien og filmen virker meget helstøbt samtidigt med at den er luftig nok til at rejse finurlige spørgsmål og indflette uhyrlige påstande under hele færden. For det tredie fordi Jarmush er opfindsom og overraskende. Den er simpelthen, trods sit alt andet end galopperende tempo, ret underholdende.
Instruktøren får max ud af sine medvirkende, og den næsten lækre fotografering understreger på bedste måde filmens tone og er en god grund til at sætte en BD-version på ønskesedlen. Musikken er næsten eksemplarisk.

Den ældste amerikanske westernmyte går ud på, at heltene dukker ud af vildnisset, hvis der er brug for dem. Når de har besudlet sig med oprydning i en tvivlsom civilisation, begiver de sig tilbage til naturen for at lutres. Vi ved intet om, hvad der foregår der ude i denne natur og hvorledes lutringen foregår. Dvs vi vidste det ikke, før Jarmush afslørede det med denne fortælling, hvor det viser sig, at vildnisset er befolket af den ene galning efter den anden. Det er dem, der giver den potentielle helt nerven og evnen til drab, når det er (mere eller mindre) nødvendigt.
Jarmush mere end antyder, at den amerikanske heltelængsel er hæftet op på et spøgelse.
En ætsende men samtidigt kærlig kommentar til westernlegenden, som ikke fratager nogen lysten til en "rigtig" western.

Anmeldt af lookalot, København K 6. september 2009
Nobody: "That weapon will replace your tongue. You will learn to speak through it. And your poetry will now be written with blood".
Em meget smuk og poetisk oplevelse. Du har med garanti aldrig set en Western som denne perle.

Ps: hvis du ikke er til sort/hvide film, og poesi, så bør du nok undgå denne, og se f.eks. Young Guns istedet:O)

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 17. februar 2009
Manden fra Cleveland
Når der står Jarmusch på en film, så kan man godt regne med at der er noget særligt i vente. Her er vi tilbage i 1875 hvor William Blake (som forveksles med den afdøde poet) på den hårde måde må sande, at enhver er sin egen lykkes smed i et lovløst og brutalt land. Jeg vil ikke sige, at det er en typisk Jarmusch-film; den er ikke så humoristisk og skæv som mange af hans andre værker, men til gengæld er den ret spændende og også præget af en stille grusomhed som de sort/hvide billeder - og den efter min mening bevidst rolige opbygning - på udmærket måde er med til at understrege. Depp, der ofte har noget manieret over sig, har virkelig fået en god rolle her og man ser, hvor meget han kan få ud af en karakter, når han holder igen med krukkeriet. Henriksen er også perfekt, men alle skuespillerne er gode.
Neil Youngs musik er som skabt til filmens elegiske tone.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 14. januar 2007
Ghostrider.
Når Jim Jarmusch kaster sig over et tema, kan man være sikker på, at det ikke ligner andet der tidligere er set. Det samme er tilfældet med Dead Man.

Dead Man har Johnny Depp i hovedrollen som bogholderen William Blake som deler navn med den engelske poet. Blake er bogholder og brugt alt hvad han ejede på en togrejse ud til et job som bogholder for den frygtede John Dickinson (Robert Mitchum i hans sidste rolle)
Desværre viser det sig, at jobbet er besat og før Depp kan nå at samle tankerne er han på flugt, med tre dusørjægere i hælene. Lyder dette som noget der er lavet 100 gange før? Måske. Men det er Jarmusch land vi befinder os i.

Depp har med vanlig sans fundet en rolle og figur, som tilhører samfundets skæve eksistenser. Her er det den nobel og korrekte bogholder som udvikler sig i modsat retning. Hurtig finder han ud af hvor let det er at slå ihjel og være på konstant flugt. Deeps figur rejser på en stjålet hest og med en kugle i brystet og rejsen kan kun ende et sted. Med på hans rejse er den stammeløse indianeren 'Nobody', som spilles forrygende af Gary Farmer. Her ud over fyldes rollerne ud af folk som Michael Wincott, John Hurt, Gabriel Byrne, Crispin Glover, Eugene Byrd, Billy Bob Thornton og Lance Henriksen som leverer en af sine bedste præstationer længe.

Jarmusch trækker temponet helt ned og filmens S/H billeder er velvalgt som baggrund for Depps surrealistiske rejse og den ensomhed han befinder sig i, i jagten på lyset. Musikken består alene af Niel Young på guitar og det understøtter billederne perfekt. Filmens smukke billeder er selvfølgelig leveret af Jarmusch hof fotograf Robby Müller.

Dead Man lykkes langt fra på alle punkter. Den er lang og scener syn's at være ren fyld. Men overordnet set er det en rejse man bør ta'. Forventer man en klassisk western bør man holde sig væk.

Ret din egen anmeldelse af Dead Man - klik her

Start en debat om filmen Dead Man - klik her

Start en debat om denne udgave af Dead Man (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45