An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Pride  & Prejudice (Keira  Knightley)  (DVD) Pride & Prejudice (Keira Knightley)

Udgivet 16. januar 2012 af Universal (DK) DSD8280629 / UPC# 5050582806298

Pride  & Prejudice (Keira  Knightley)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Working Title - 2005
England - Farve - 127 min
Ønskeliste
DramaRomantik
Filmens specifikationer
Original titel: Pride & Prejudice
Dansk titel: Stolthed og Fordom
Instruktør: Joe Wright
Medvirkende:
Elizabeth Bennet  Keira Knightley
Mr. Darcy  Matthew Macfadyen
Mrs. Bennet  Brenda Blethyn
Mr. Bennet  Donald Sutherland
Lady Catherine  Judi Dench
Mary Bennet  Talulah Riley
Jane Bennet  Rosamund Pike
Lydia Bennet  Jena Malone
Kitty Bennet  Carey Mulligan
Mr. Bingley  Simon Woods
Vis alle medvirkende...
Stikord: Pride and Prejudice
Kostume-drama
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Ja Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 67

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Pride & Prejudice

Lizzi Bennet er en intelligent, selvstændig ung pige, der med et smil på læben iagttager sine omgivelsers ivrige dans omkring potentielle gode partier, altså ægteskaber, der giver økonomisk tryghed, mens hun selv tror på kærligheden. Men hun kan da kun billige, at hendes storesøster ser ud til at kunne få den velhavende Mr. Bingley i nettet. Hun elsker ham endda. Derfor kan hendes foragt for Bingleys stolte ven, Mr. Darcy, kun forøges, da det viser sig, at det er ham, der har ødelagt mulighederne for det parti.
     Skæbnen vil imidlertid, at Lizzie og Darcy gang på gang støder ind i hinanden, og under overfladen af fjendskab begynder varmere følelser at udvikle sig. Men både Darcys andel i bruddet med Mr. Bingley og tidens sociale normer lægger hele tiden forhindringer i vejen. Hun afviser hans frieri! Da Bennet-familien står over for en skandale, der ville ødelægge dem, viser Darcy imidlertid sit sande ansigt som deres redningsmand.

Jane Austens klassiske kærlighedskomedie Pride & Prejudice (Stolthed og Fordom bliver bragt til live på det store lærred for første gang i 66 år med Keira Knightley som den skarptungede Elizabeth Bennet og Matthew Macfadyen (fra Spooks) som Mr. Darcy.
     Instruktøren Joe Wright fylder lærredet med betagende billeder af den engelske over- og middelklasses kærlighedsintriger i tiden omkring den franske revolution.

Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

  • Kommentarspor med instruktøren Jim Wright
  • Featuretter:
    • The Politics of Dating
    • The Stately Homes of Prode and Prejudice
    • The Bennets
    • The Life and Times of Jane Austin
    • Pride and Prejudice Family Tree
    • On Set Diaries
  • Alternativ US slutning
  • Foto gallerier

Brugerne skriver om Pride & Prejudice (Keira Knightley):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 11. april 2009
Søstrene Bennet
Ligesom den foregående anmelder må jeg bryde sammen og tilstå, at jeg heller ikke har set BBC-serien og såmænd ikke engang læst Austens klassiske roman. Men jeg må sige, at jeg var meget tilfreds med filmen. Jo, det er den romantiske kærlighed der fremstilles, men den er ikke uden forhindringer, og selvom filmen er meget ligetil, og hovedsageligt er behagelig, så er der optræk til sorte skyer på den ellers så blå himmel. Men det er da ærgeligt hvis historien er trimmet for modhagere.
Skuespillerne er en fornøjelse at opleve. Judi Dench er forrygende, Keira Knightley er rigtig fin - faktisk den bedste præstation jeg personligt har set fra hendes side - mens Donald Sutherland ganske rigtigt ikke er den rette som familiefaderen.
Om historien indeholder sin del af ironi ved jeg af oplagte grunde ikke, men jeg fornemmede ikke at den var det i denne fortolkning. Tværtimod er filmen gennemstrømmet af varme og hjertelighed, og man bliver i rigtig godt humør af den. Og billederne undstøtter dette på en rigtig god måde.
Filmen er - som andre er inde på - sjælfuld.

Anmeldt af René, Åbyhøj 29. juni 2007
Nå enden er god, er alting godt
Jeg kender ikke de øvrige filmatiseringer af "Stolthed og fordom", så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag for denne udgave. Men det synes jeg nu heller ikke er nødvendigt - denne filmatisering fungerer faktisk ganske udmærket:

En troværdig skildring af Empire-perioden, hvor såvel kostumer og musikken fremstår autentisk. Et imponerende opbud af kendte ansigter, man uvægerlig vil genkende fra andre film: Den nye "M" fra James Bond er med, veninden fra Donnie Darko ligeledes, Cutler Beckett fra "Dead Man's Chest" osv. Det er faktisk lidt sjovt at sidde og gætte med undervejs. En del amerikanske skuespillere har tilsyneladende modtaget intensiv sprogundervisning, så den engelske accent i filmen også er i orden. Undtagen lige Donald Sutherland - hans canadiske accent er der vist ingen sproglærer i hele verden, der kan få bugt med. Men han klarer sig så med sin udstråling.

Hele filmen ejer en lys og munter stemning - og er heldigvis ganske blottet for ethvert optræk til 'Barbara Cartland'. En rigtig Feel Good-film, som absolut er et gensyn værd. Jeg giver dog Karina ret i hendes indvending imod fremstillingen af Mr. Darcy. Han er ikke ret overbevisende fremstillet. Dén surmulende, mutte fyr vi bliver præsenteret for i begyndelsen af filmen er jo nærmest en karrikatur. Senere i filmen åbner figuren heldigvis lidt mere op.
Og - come on - Keira Knightley kan da godt spille skuespil.

Men jeg skal da naturligvis også se dén BBC-udgave med Colin Firth, som alle taler om.

Anmeldt af Karina, Søborg 1. juni 2007
Lidt tættere på virkeligheden
Lad det være sagt med det samme: Mr. Darcy er helt gal! Mage til sparket hundehvalp. Men derudover synes jeg, at denne version af Pride & Prejudice er rigtig fornuftig. Der er noget mere "virkelige mennesker" over skuespillet, som ikke er så karikeret, som det er i den evigt sammenlignede BBC serie. Jeg må dog sige, at jeg stadig foretrækker Colin Firth og hans slæng, men det skal ikke forhindre denne version i en anbefaling. Den er rigtig god.

Anmeldt af CT, Vanløse 28. november 2006
Flot, men ikke særlig morsom
Det er jo lidt uretfærdigt, men man sidder og sammenligner den med BBC's fremragende udgave med Colin Firth som Darcy. Der er mange herlige personer i romanen, og de skal have den tid, som den seks timer lange BBC-udgave giver dem. Det bliver forjaget i denne nye filmatisering.

Jane Austens Stolthed og Fordom er jo hendes morsomste og mest underholdende fortælling. Og BBC's udgave fanger humoren genialt. Joe Wrights udgave er ikke særlig morsom. Romantisk og flot filmet - den er seværdig, men så heller ikke mere.

Anmeldt af ChelseaHotel, København SV 17. februar 2006
romantik på høj plan
Historien om miss Elizabeth Bennett og ikke mindst mr. Darcy er en af de mest berømte kærligshedshistorier til dato og bliver brugt (og til tider misbrugt) og refereret til ubeskriveligt ofte (et eksempel er Bridget Jones' Dagbog, hvor lighederne ikke er til at overse), men det er nu ikke noget som at se historien blive fortalt i den tid og det sted, den oprindeligt var lavet til (og i) - og derfor også passer bedst til. Det er den i denne film, som både er god til folk, som ikke kender historien og kan bringe fornyelse til gamle kendinge af Jane Austen's klassiker.
For på trods af at filmen holder sig pænt til bogen, har den alligevel valgt at lave en del ændringer f.eks. i forhold til personsfremstillingerne og miljøet.
Familien Bennett er kommet lidt længere ned af rangstien i samfundet end de f.eks. var fremstillet som i den prisbelønnede tv-serie fra 1995, og man for endda lov til at beskue både tjenere, grise og bare i det hele taget beskidt tøj. Hvilket også bidrager til forståelsen for afstanden mellem de 2 hovedpersoner. For det er en god ide at kende lidt til samfundsforholdene, og ikke mindst nødvendigheden for pigerne at blive gift, når man ser filmen.
Personerne i filmen bliver fremstillet mere menneskelige og lidt mindre hysteriske end de bliver i bogen, og ved dette får den også givet en forestilling om lidt mere sammenhold i familien Bennett.

På trods af det nyfundne snavs i Stolthed og Fordom, betyder det dog ikke at filmen på noget tidspunkt mister sin romantik og sin livsglæde. Tværtimod er der en gennemborende romantisk atmosfære filmen igennem, som kun bliver forstærket af dens meget interessante, til tider "sjælfulde" kameravinkler, klip og billeder og de små finurlige scener, der er lagt ind i filmen. Desværre er der et par enkelte steder, hvor disse tiltag falder til jorden (f.eks. fungerer den scene hvor mr. Darcy og Elizabeth Bennett danser og alle andre i lokalet pludselig forsvinder en dans tid, ikke helt optimalt) men det er mindre ting man sagtens kan se bort fra.
Romantiske sjæle, som godt kan lide at film ikke går over i det sukkersøde, kan få en del ud af den. Helt klart et bevis på at kærlighedsfilm også kan blive lavet på højt plan.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 13. februar 2006
Fin Austen-filmatisering
Wright har begået en dejlig filmatisering af Austen, hvor komediepræget er understreget med energisk humør tilsat ironi. Historien beskæftiger sig med to unge, der sætter moral og anstændighed over personlig lykke, hvilket jo i sædeskildringer altid bærer mod belønning. Filmens tema er betragtninger over ægteskabet som institution, er det forretning, overlevelse, etik eller romantik?
Selvom Keira Knightley spiller lidt rigeligt på sin lighed med Winona Ryder lyser hendes præstation godt op; det gør Donald Sutherland's også - bestemt - selvom han selvfølgelig spiller en del på sin lighed med ...Donald Sutherland.
Der er gjort meget ud af fotograferingen, som sine steder har stærke mindelser om såvel Leoparden som Gosford Park men bevarer sin egen personlighed, måske med hang til det kunstlede ind imellem.
Filmen udgør en god helhed, der fortæller sin historie, så man gerne ser den til ende og desuden engagerer sig i hovedpersonernes skæbne. Og det er ikke så ringe underholdning.

Ret din egen anmeldelse af Pride & Prejudice (Keira Knightley) - klik her

Start en debat om filmen Pride & Prejudice (Keira Knightley) - klik her

Start en debat om denne udgave af Pride & Prejudice (Keira Knightley) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45