An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Retssager
Sitemap

Three Wishes for Cinderella (Remastered) (DVD) Three Wishes for Cinderella (Remastered)

Udgivet 5. december 2016 af Second Run SECONDRUN113 / UPC# 5060114151123

Three Wishes for Cinderella (Remastered) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1973
Tjekkiet - Farve - 85 min
Ønskeliste
FamiliefilmDramaRomantikEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Tři Oříšky pro Popelku
Dansk titel: Askepot og de tre tryllenødder
Instruktør: Václav Vorlícek
Medvirkende:
Popelka  Libuše Šafránková
Prince  Pavel Trávnicek
Mother  Carola Braunbock
King  Rolf Hoppe
Queen  Karin Lesch
Dora   Dana Hlavácová
Housekeeper  Míla Myslíková
Stikord: Askepot
Prinser og prinsesser
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Ja Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Standard Academy
DD 1.0
Tjekkisk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,34 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 93

Gennemsnit: 9.9 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Hans Kr.
Peter S

Askepot og de tre tryllenødder

Den tjekkiske filminstruktør Václav Vorlíceks gendigtning af den klassiske Askepot-fortælling er en charmetrold af en film fra 1973, som blev en stor succes ikke blot i hjemlandet, men også i det øvrige Europa, efterhånden som filmen spredte sig til flere og flere lande. Fyldt med flotte naturscenarier, slotsmiljøer og skuespillere, der i den grad klædte filmens idé, endte den med at stå for et begejstret publikum som en af de oplevelser, man meget gerne ville opnå mere end blot en enkelt gang. Med denne nypudsning af filmen, med dens engelske titel Three wishes for Cinderella, på tjekkisk med engelske undertekster, er denne mulighed nu inden for rækkevidde.
    De, der har set filmen på dansk TV, i en dansk biograf eller måske på tysk TV (på et af de Astra satellitprogrammer, som sender den hvert år ved juletid), vil sikkert kunne huske den vidunderlige billedskønne skuespillerinde med det eksotiske navn Libuše Šafránková. Hun spiller en særdeles levende gå-på-modig Askepot, som går lige ind i publikums hjerter. Anvendelsen af de sirlige accent’er og circumflex’er over de mange bogstaver i hendes navn afslører pigens tjekkiske herkomst. Libuše er for resten også navnet på en af Smetanas nationale operaer.

Personligt vil jeg sætte Libuše Šafránková i skønhedsmæssig bås med unge skuespillerinder fra filmhistorien som østrigske Romy Schneider (Sissi), italienske Claudia Cardinale (The Pink Panther), landsmanden Greta Scacchi (The Ebony Tower), purunge amerikanske Jessica Alba (Flipper), new-zealandske Rebecca Gibney (The Flying Doctors), amerikanske Katherine Heigl (Roswell) og vor egen perfekte Ghita Nørby (Baronessen fra Benzintanken). Vi har allesammen vores favoritter. Dette er blot nogle få af mine. "Officielle" koryfæer som Sophia Loren, Elizabeth Taylor, Cate Blanchett, Brigitte Bardot, Audrey Hepburn m.fl. må komme på andre folks skønhedslister. Jeg har ikke plads på min. Det er det, der hedder smag og behag.

Askepot-filmen, en østtysk/tjekkisk samproduktion, blev for første gang vist herhjemme i den hårde koldkrigstid, hvor visse fordomsfulde mennesker undrede sig over, at et så hjertevarmt og forfriskende kunstværk kunne stamme fra det mørke og "uoplyste" Østeuropa. Men naturligvis var der også filmfolk på den anden side af Jerntæppet, der kunne deres kram og fik lov at vise det. Ikke mindst, når emnet som i dette tilfælde var blottet for samtidigt politisk indhold.
    Filmen blev da også overalt i Europa beundret og elsket og opfattet som nærmest "skabt i himlen". I virkeligheden var det dels Böhmen i Tjekkiet og Babelsberg studierne uden for Berlin, der lagde kulisser til. Og den blev optaget i to ligeværdige udgaver, én på hver sit sprog. Da der både var tjekkiske og tyske skuespillere på rollelisten, blev der synkroniseret en hel del frem og tilbage! Derovre lader man sig irritere over de påtrykte, "klodsede" tekster på selve den ellers rene filmstrimmel, lige som vi lader os irritere over at få vores eget sprog indtalt hen over filmens originallyd. I bund og grund er der tale om en tillært vane, hvad begge synspunkter angår.
    Filmen var også, og måske endda først og fremmest, en ungdomsfilm, og der skulle være noget for begge køn. Den kønne, uskyldigt udseende Pavel Trávnícek spiller fint op til Libuše i rollen som eventyrets prins. Også baggrundsmusikken, skabt af popmusikeren Karel Svoboda, der så sent som 2007 blev fundet død af skud i sin have, antageligt selvmord, var en af filmens perler og har holdt fin stand i mange år.

Tři Oříšky pro Popelku/Askepot og de tre tryllenødder/Three Wishes for Cinderella er nummer 1 på The Internet Movie DataBase's "The Definitive List of Live-Action Fairy Tale Movies".
Peter

Specielt om denne udgivelse:

Tidligere udgaver af Three Wishes for Cinderella fra diverse små selskaber har været livløse og mudrede med dårlige og grimme undertekster, men i 2014 blev filmen en del af et usædvanligt samarbejde mellem Nasjonalbiblioteket i Norge og de tjekkiske filmarkiver med yderligere støttebidrag fra så forskellige lande som Lichtenstein og Island. Resultatet er denne digitalt restaurerede udgave fra de oprindelige filmelementer, så Three Wishes for Cinderella (eller med den lidt mere præcise danske titel: Askepot og de tre tryllenødder) nu fremstår med en hidtil uset skarphed i klare, levende og varme farver.
  • Ny digitalt restaureret udgave (2015)
  • Tjekkisk tale med pæne, valgfrie engelske undertekster
  • 16 siders illustreret hæfte om baggrunden for Askepot-eventyrerne samt denne film
  • Trailer, original (1973)
  • Trailer, ny (2015)
  • 32 minutters dokumentarprogram med filmhistoriker Michael Brooke, der indsigtsfuldt fortæller om tjekkisk filmhistorie, om Askepot-eventyrernes baggrund, om filmens tilblivelse med en gennemgang af de enkelte medvirkendes karrierer, om baggrunden for restaureringen, herunder filmens enorme succes i det centrale Europa, hvor filmen i flere lande er blevet en fast del af julens traditioner. Også i Norge, hvor det førte til seerstorm, da filmen imod sædvane ikke blev vist i 1993. En fejl, der ikke er gentaget siden. I 2004 - selvom filmen da havde været vist hvert år i 30 år - blev filmen set igen-igen-igen af hver fjerde indbygger i Tjekkiet.
        Moritzburg Castle ved Dresden blev brugt til kongens slot og er i dag et yndet turistmål, ikke mindst for unge par, der frier til hinanden på trapperne, hvor Askepot tabte sin slipper.

Brugerne skriver om Three Wishes for Cinderella:

Anmeldt af Bo Vandkjær Rasmussen, Aalborg 12. december 2016
Denne film er juletradition
Disneys juleshow er fast tradition for mange også for mig. Men ligeså fast er traditionen med at slå over på norsk tv kl. 11 juleaftensdag og så nyder jeg denne skønne film og det har jeg gjort så langt tilbage jeg kan huske. Jeg elsker denne flotte fortolkning af eventyret om Askepot. Den er meget realistisk med den store gård, alle dyrene, den smukke sneklædte skov, hvor Askepot møder prinsen første gang og det smukke slot. Magien er der men den er meget afdæmpet og der er ingen fe. Vi er nærmere Grimms end Disney i denne udgave af eventyret. Men se den og lad dig fortrylle og charmere af den søde Askepot og den drengede prins med de kloge, skønne forældre.

Anmeldt af Hans Kristian (Laserdisken), Aalborg 8. december 2016
En fortryllende oplevelse
Som dreng var jeg fortryllet, da jeg så filmen første gang på vores gamle sort/hvid fjernsyn, og jeg var ikke mindre fortryllet forleden, da jeg genså filmen igen-igen (jeg så den to gange i træk). Jeg har i forvejen den grynede region 1-udgave fra USA og pap-kassette udgaven fra Tjekkiet, men de nye flotte farver og den klare gengivelse af den lige så fortryllende musik, gjorde det svært for mig at løsrive mig fra gensynet, da jeg så den restaurerede udgave.

Igennem årene har det slået mig, at så mange andre har haft samme oplevelse. Jeg har ofte nævnt filmen i den tro, at jeg havde en i øvrigt ukendt filmfavorit fra det gamle østeuropa, men hver gang har det vist sig, at mine minder om den film slet ikke var noget særligt. Et whopping gennemsnit på 9,9 (på en skala til 10) fra 86 af Laserdiskens brugere vidner om filmens popularitet, selvom den først nu udkommer på DVD i England. Jeg er faktisk stolt af, at Laserdiskens brugere er så opmærksomme på de "skjulte filmskatte", der findes på hjemmesiden.

Jeg udfordrer ethvert stenhjerte til at prøve at se filmen og undgå at elske Libuše Šafránkovás udgave af Askepot. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre.

Ret din egen anmeldelse af Three Wishes for Cinderella - klik her

Start en debat om filmen Three Wishes for Cinderella - klik her

Start en debat om denne udgave af Three Wishes for Cinderella (Remastered) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45