An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Classic Sci-Fi Collection (7 film) (DVD) Classic Sci-Fi Collection (7 film)

Udgivet 1. oktober 2007 af Universal 8251373 / UPC# 5050582513738

Classic Sci-Fi Collection (7 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1951-1957
USA - Sort/Hvid
Ønskeliste
GysScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Classic Sci-Fi Collection
Stikord: Invasion fra rummet
Monster
Rumvæsen / Alien
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Klassisk Sci-Fi fra Universal Studios

Hvis man holder af gys og fantasy fra før farvefilmen var en selvfølgelighed og "CGI" bare var noget der rimede på "FBI", så er denne boks med 7 klassiske Science Fiction-film fra Universal Studios lige sagen. Nogle af filmene indeholder danske undertekster, men ikke dem alle.

Æsken indeholder følgende film:
  • The Thing from Another World (1951)
  • It Came from Outer Space (1953)
  • This Island Earth (1954)
  • The Creature from the Black Lagoon (1954)
  • Tarantula (1955)
  • Invasion of the Body Snatchers (1956)
  • The Incredible Shrinking Man (1957)
Niels Ole

Brugerne skriver om Classic Sci-Fi Collection:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 9. juni 2013
The Twilight Zone
Manden der blev mindre ***1/2

Uhyggeligt logiske perspektiver folder sig ud i denne mindre SF-klassiker, hvor en mand skrumper ind efter at være blevet udsat for et mystisk fænomen. Det giver naturligvis et uhyggelig bagslag, hvilket han selv kommer til at sande på den mest forfærdende vis. For sin tid utroligt effektfuldt iscenesat af Jack Arnold!

Invasion of the Body Snatchers ***1/2

Klassisk mix af SF og horror holder ganske godt stadigvæk, selvom slutningen skuffer inderligt. For den RIGTIGE slutning se 1978-versionen!

Tarantula ***

En kæmpeedderkop skaber uro i et lille ørkensamfund efter at den slipper ud fra et hemmeligt laboratorium, og snart efter må der handles hurtigt for at forhindre det overdimensionerede monster i at gå fuldstændigt agurk, da den tilsyneladende er ustoppelig.
Selvfølgelig en film der viser sin alder og ikke specielt uhyggelig, selvom nogle af natscenerne er lidt spooky, og man bliver lidt utryg. Skuespillet er temmeligt slapt, pånær altid gode Leo G. Carroll (med det snedige smil) som videnskabsmanden der har et meget afslappet forhold til dyreetik og omgivelsernes sikkerhed. Clint Eastwood spiller en af jagerpiloterne der dukker op til sidst og redder dagen for alle i et klimaks der lader noget tilbage at ønske.

The Creature From the Black Lagoon ***

Selvom denne lettere komiske skrækfilm om en ubehagelig gælle-mand fra fortiden har lidt vanskeligt ved at stå den hårdeste test af alle, nemlig tidens, så er det faktisk en ganske velfortalt historie. Instruktøren er da også Jack Arnold der bl.a. lavede den helt igennem fremragende MANDEN DER BLEV MINDRE.

This Island Earth ***

Godt tænkt SF-eventyr om nogle videnskabsmænd der headhuntes til et mystisk projekt der er henlagt til et ørkenområde. Snart bliver de klar over at der er noget uldent på færde og de begynder at undersøge omstændighederne. Meget tidstypisk film med gode effekter og en generelt flot billedside, men også med et budskab om vores egen situation i universet og den fare vi måske i virkeligheden udgør. Filmen er både tankevækkende og spændende.

The Thing From Another World ***

Filmen der dannede baggrund for Carpenters remake, er en langt mere raffineret film og spiller mere på spænding end egentlig uhygge. Dialogen er, som altid hos Hawks, sprudlende og livlig og filmen er godt klippet. Men monstret skuffer fælt og det ville være en tilsnigelse at hævde, at nerverne sidder uden på tøjet. Men en underholdende yarn!

Skriv din egen anmeldelse af Classic Sci-Fi Collection - klik her

Start en debat om filmen Classic Sci-Fi Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af Classic Sci-Fi Collection (7 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45