An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Tinker Tailor Soldier   Spy (Gary  Oldman) (Blu-ray) (BD) Tinker Tailor Soldier Spy (Gary Oldman) (Blu-ray)

Udgivet 26. marts 2012 af Studio Canal OPTBD2435 / UPC# 5055201821560

Tinker Tailor Soldier   Spy (Gary  Oldman) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 119.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Working Title - 2011
England - Farve - 127 min
Ønskeliste
DramaThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Tinker Tailor Soldier Spy
Dansk titel: Dame, konge, es, spion
Instruktør: Tomas Alfredson
Medvirkende:
George Smiley  Gary Oldman
Control  John Hurt
Peter Guillam  Benedict Cumberbatch
Bill Haydon  Colin Firth
Roy Bland  Ciarán Hinds
Percy Alleline  Toby Jones
Jim Prideaux  Mark Strong
Ricki Tarr  Tom Hardy
Connie Sachs  Kathy Burke
Toby Esterhase  David Dencik
Vis alle medvirkende...
Stikord: George Smiley
Remake / reboot
1970'erne
Based-on-a-book
Den kolde krig
Dobbeltagent
Spionage
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 8.7 ud af 10

Du kan også stemme.   


Tinker Tailor Soldier Spy

London, 1973. En russisk dobbeltagent har gravet sig ind i hjertet af MI6, den britiske efterretningstjeneste. Spionchefen George Smiley, der ellers var sendt på pension, kaldes tilbage for at finde frem til 'muldvarpen'. Flere af hans gamle kolleger står under mistanke, inklusive ham selv. Smileys opklaringsarbejde bliver en ensom affære, hvor kan ikke kan tillade sig at stole på en levende sjæl.

John le Carrés klassiske roman får her en moderne opdatering. Gary Oldman spiller hovedrollen og bliver støttet af en stjernerække af skuespillere, blandt andre Colin Firth (The King's Speech), Tom Hardy (Inception), John Hurt (Alien), Toby Jones (Infamous), Mark Strong (Sherlock Holmes 2009), Benedict Cumberbatch (TV-serien Sherlock) og Ciarán Hinds (Rome).

Tomas Alfredson (Låt den rätte komma in) har instrueret denne 2011-version af Tinker Tailor Soldier Spy, og han får det komplicerede plot afviklet elegant på lidt over to timer. Det er samtidigt lykkedes ham at samle en imponerende liste af skuespillere til filmen. Gary Oldman leverer sin karrieres mest afdæmpede præstation i hovedrollen som George Smiley.

Historien udvikler sig i et adstadigt, næsten uudholdeligt langsomt tempo. Hvis det gik langsommere, ville filmen køre baglæns. Den er samtidigt blottet for action, skuddueller, biljagter og højrøstede skænderier. Det, vi får i stedet, er en tyk, knuget stemning af seriøsitet. Der er en vægt i det her materiale, som vi sjældent får lejlighed til at nyde i moderne spionfilm. Ikke et ondt ord om James Bond og Jason Bourne, men de ville være ubrugelige i Smileys iskolde, metodiske jagt på forræderen i MI6.

Man skal være i det rette humør for at se Tinker Tailor Soldier Spy, men har man tålmodigheden til at lade plottet skylle langsomt ind over en, så venter der en helt fantastisk oplevelse.
David

Brugerne skriver om Tinker Tailor Soldier Spy (Gary Oldman):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. januar 2013
Røvere og soldater
Nu er det jo ikke nødvendigvis et gangbart kritisk kriterium at sammenligne spillefilm og TV-serier, men i tilfældet med denne John Le Carré-roman synes jeg godt at man kan gøre en undtagelse. For hvad serien - med en forrygende Alec Guinness i rollen som Smiley - havde af delikat kompleksitet, ætsende ironi og britisk støvethed det mangler denne film helt og aldeles. Den er velfortalt på sin egen måde, men uden at komme bare tilnærmelsesvis i nærheden af den utroligt indviklede fortælleteknik som serien gjorde brug af. Det er imidlertid fraværet af "typer" i spiongalleriet og et langsommeligt og alt for dvælende tempo der kun er der for at dække over manglen på stil, der er det egentlige problem med filmen. Den er ingenlunde mislykket, men der burde være kommet mere god film ud af det. Gary Oldman er god i hovedrollen, men jeg synes at han spiller den alt for udvendigt til forskel fra Guinness der virkelig skabte en klassisk karakter. Jeg vil anbefale at man vender sig mod BBC's to serier inden man ser denne film, for der findes ikke noget bedre.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 13. januar 2013
Langsomt, krøllet tempo
Det er en meget langsom, dæmpet og mørk film Thomas Alfredson og John Le Carré har skabt på baggrund af sidstnævntes kendte bog. Men med hjælp fra Englands fløde af mandlige skuespillere samt et setdesign, der spiller sin egen rolle, er filmen alligevel mere end seværdig.
Jeg kan ikke hævde, at handlingen er klar. Tvært imod. Hvad der foregår på lærredet holdes længe i det obskure hjørne, og man kommer virkelig på arbejde, hvis man vil opretholde sin tilgang til filmen, som var den opbygget efter letsælgende dramaturgiske principper. Fortællingen er et puslespil, der kun langsomt og ufrivilligt frigiver sit indhold. Det kan måske irritere. Imidlertid kan man bare overgive sig til stemningen og den iøjnefaldende billedmæssige fortælleglæde samt de overdådige skuespilpræstationer, der virkelig får lov at folde sig helt ud. Så falder det hele på plads til sidst, ikke mindst i kraft af fortælleknebet med tilbagevenden til et flashback, der åbner sig mere og mere. På den måde har man en pragtfilm, der skal nydes flere gange.

Ret din egen anmeldelse af Tinker Tailor Soldier Spy (Gary Oldman) - klik her

Start en debat om filmen Tinker Tailor Soldier Spy (Gary Oldman) - klik her

Start en debat om denne udgave af Tinker Tailor Soldier Spy (Gary Oldman) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45