An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Hacksaw Ridge  (DVD) Hacksaw Ridge

Udgivet 16. marts 2017 af Midget Entertainment DVDD0315 / UPC# 5705535058100

Hacksaw Ridge  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Summit Entertainment - 2016
USA - Farve - 139 min
Ønskeliste
DramaKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Hacksaw Ridge
Instruktør: Mel Gibson
Medvirkende:
Desmond Doss  Andrew Garfield
Hiker  James Lugton
Tom Doss  Hugo Weaving
Bertha Doss  Rachel Griffiths
Lynchburg Doctor  Tyler Coppin
Dorothy Schutte  Teresa Palmer
Vito Rinnelli  Firass Dirani
Sgt Howell  Vince Vaughn
Captain Glover  Sam Worthington
Colonel Stelzer  Richard Roxburgh
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 8.4 ud af 10

Du kan også stemme.   


Hacksaw Ridge

Den unge amerikaner Desmond T. Doss vil gerne være læge, så han melder sig som sygeplejer under 2. verdenskrig. Da han også er pacifist, nægter han at bære våben, hvilket militærets øverste ledelse finder både dumt og uansvarligt. Men Doss får lov til at tjene sit land, og i slaget ved Okinawa lykkes det ham at redde 75 af sine medsoldaters liv uden selv at tage ét eneste af sine fjenders. Mel Gibson er tilbage som instruktør og fortæller den sande historie om Desmond T. Doss, der blev den første militærnægter i amerikansk historie, som fik tildelt Æremedaljen.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Hacksaw Ridge:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 19. marts 2017
I'm back...
... synes at være overskriften, som Mel Gibson gerne så os læse i forbindelse med hans "comeback" efter sin instruktørpause. Og overskriften passer egentlig meget godt, for Gibson har ikke udviklet sig meget i de forløbne år. Han er stadig nødt til at transformere sit materiale, så det fremstår kulørt og ugebladsagtigt. Formodentligt for at kunne identificere sig med historien.
Først et afsnit om pacifisten Doss' barndom, der kalkerer de fleste af Hollywoods clicheer for biopics. Dernæst en sødladen indtil det sukrede historie om hvorledes Doss møder sin kone. Heldigvis spilles hun med en slags beherskelse af en nuttet Teresa Palmer, medens Andrew Garfield bliver lidt for goofy til at give rollen det rette plastiske udseende. Til hans forsvar skal det lyde, at han såmænd tackler det endimensionelle stof så godt, det umiddelbart lader sig gøre. Klicheer i dette afsnit? Yes, de står i kø, og udsættes ikke for det mindste twist.
Nu kommer Doss i militær træning. Her flirter den tilbagevendende instruktør med selveste Kubrick, hvilket selvsagt er for dristigt med hans trods alt begrænsede talent.
Perioden i boot camp er hård for Doss, og ligeledes for Garfield, der ikke får lov at folde sin figur ud. Lad os derfor gå videre til krigen, som instruktøren tydeligvis har ventet på. Her viser Gibson, at hans håndværk begrænser sig til røg, damp, flammekastning, mere røg, mere pyrodynamik, afrevne arme, ben og enkelte hoveder. Mange mænd flyver højt op i luften, slår adskillige vejrmøller og forsvinder i tågerne. Lydsiden brager, koger og hvisler. Gibson er i sit es. Men han er ikke rigtig god til at orkestrere udgydelserne. Soldaterne forsvinder som personer i al hurlumhejet, og tilbage står Gibson sikkert med et håb om, at han har forskrækket os, eller tilfredsstillet vores blodtørst. Og der skal nok være en og anden, der synes at teaterblod i spandevis gør en god film. Men det virker hurtigt dramatisk udsigtsløst og ender i monotoni.
Gibson vil imponere. Til det formål trækker han hårdt på special effektfyrene, der har haft mange overarbejdstimer på projektet.
"Hacksaw Ridge" er helt klart ikke Oscar-materiale, men reddede sig alligevel en for klipning.
Tilbage står vi med vores tvivl om, hvad vi skulle med historien. Det kan da vel ikke passe, at vi blot skal have at vide, at tro redder menneskeliv? Eller skal Doss/Garfield læses som Gibsons alterego, der efter at have mødt modstand og misforståelse endelig vender tilbage og modtager sin velfortjente belønning?
Det er faktisk ikke let at vide med Gibson.
Er filmen helt rundt på gulvet? Nej, den er underholdende på et meget uforpligtende og uambitiøst niveau. Helt som da Gibson gik ind til sin 10-årspause.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 7. december 2016
Enmandsredningsaktionen
Sand historie om pacifisten Desmond Doss, der nok gerne ville kæmpe for sit land under Anden Verdeenskrig, men ikke ville røre et våben. Han meldte sig frivilligt til hæren og fik store problemer, incl. tæv af de andre rekrutter og en krigsretssag, men det lykkes ham at kvalificere som sygehjælper og sendes til fronten på Okinawa, hvor han redder livet for de soldaterkammerater der moppede ham og den sjant der gjorde livet surt for ham under et angreb på den berygtede Hacksaw Ridge. Han blev som sidste mand på skansen og reddede egenhændigt 75 mand fra døden. Han store personlige mod blev belønnet med Kongressens Æresmedalje, USAs højeste militære orden. Pacificen Doss spilles fremragende af Andrew Garfield, der godt kunne minde om en ung Mel Gibson. Måske er det derfor han fik rollen. Selvom filmen skildrer en ubevæbnet sygehjælpers indsats i krigen, så lægger instruktør Mel Gibsom ikke fingrene imellem i skildringen af krigens ufattelige brutalitet i nogle fantastisk drabelige kampscnener, hvor mænd bliver skudt og brændt levende af flammekastere, men ligeså dramatiske er scenerne, hvor Doss gemmer sig for japanerne, der går rundt og stikker en bajonet i de faldne amerikanere for at sikre sig de er døde. Her trækker han på et tidspunkt et lig henover sig , som så får bajonetstødet. Filmen minder på mange måder om TV-serien The Pacific i sin skildring af krigen. Filmen handler om Doss rekruttid , hans tid med kæresten, der er sygeplejeske, krigsretten og den dag han lavede sin heltegerning på Hacksaw Ridge og den er fantastisk vellavet og medrivende. Mel Gibson viser sig endnu engang som en fremragende instruktør med smag for det blodige, dramatiske og voldsomme. Åbningsbiledet viser rygende, hovedløse lig på slagmarken, så er tonen slået an.

Ret din egen anmeldelse af Hacksaw Ridge - klik her

Start en debat om filmen Hacksaw Ridge - klik her

Start en debat om denne udgave af Hacksaw Ridge - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45