Billy Wilders klassiske Witness for the Prosecution med Charles Laughton er et mesterværk uden lige, så det er lidt modigt at lave en moderne version af samme Agatha Christies novelle.
Historien udspiller sig i 1920'ernes London, hvor en mand bliver anklaget for mordet på en ældre kvinde, som har efterladt hele sin formue til ham. Sagen virker afgjort på forhånd, men så bliver advokaten John Mayhew (Toby Jones) involveret. Han begynder hurtigt at mistænke, at det er mere på spil her end som så.