An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Fellini Collector's Box (5 film) (DVD) Fellini Collector's Box (5 film)

Udgivet 20. juli 2011 af Atlantic Film D0087 / UPC# 7319980000874

Fellini Collector's Box (5 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 1953-1965
Italien - Farve & B/W - 512 min
Ønskeliste
DramaRomantikThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Fellini Collector's Box
Instruktør: Federico Fellini
Stikord: Klassiker
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Italiensk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Fellini Collector's Box

Federico Fellinis udødelige og åndeløst smukke film gør ham til en af filmhistoriens helt store ikoner. Denne boks indeholder fem af hans absolut største værker. Marcello Mastroianni og Anita Ekberg i den udødelige Det søde liv, Francois Truffauts yndlingsfilm Skurken og Martin Scorseses favorit Dagdriverne. Boksen indeholder også det selvbiografiske epos og den farvestrålende Juliette og Ånderne.
  • 8½ (1963)
  • Skurken (Il Bidone, 1955)
  • Det søde liv (La Dolce Vita, 1960)
  • Dagdriverne (I Vitelloni, 1953)
  • Juliette og Ånderne (Giulietta Degli Spiriti, 1965)
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Fellini Collector's Box:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. marts 2015
Fantastiske Fellini

8 1/2 ***1/2

Selvom jeg personligt foretrækker DET SØDE LIV så er 8 1/2 et af Fellinis hovedværker, og det er da oftest den som kritikerne fremhæver. Historien om den overbelastede filminstruktør der skal færdiggøre et projekt i et overfladisk og stressende miljø, er naturligvis kalkeret over hans eget liv og det bliver lidt langstrakt til tider. Alligevel er det en fremragende film og helt obligatorisk!

Il Bidone **1/2

Fascinerende drama som Fellini lavede efter LA STRADA. Derfor er det heller intet mesterværk, men en lige så tragisk fortælling om en gruppe småforbrydere i Rom der svindler sig igennem tilværelsen. Filmen går lidt i stå midtvejs og personerne virker lidt tyndt tegnede, men ellers en god film. Som altid hos Fellini er der en gribende slutning.

La Dolce Vita ****

Ved siden af AMARCORD er DET SØDE LIV min absolutte favorit blandt Fellini-film. Det er et mørkt og tragisk billede af vores moderne tid som han ruller op her, men også med toner af håb for fremtiden, fremragende foreviget i den smukke slutscene. Måske en smule langstrakt, men det passer faktisk filmens tematik ganske glimrende: det hurtige og formålsløse storbyliv hvor opmærksomheden flyttes planlønst rundt og nærværet udebliver. Måske Fellinis mest filosofiske film når det kommer til stykket, ihverfald hans dystreste.
Og egentlig er dyster ikke et ord der passer på hans film, da hans grundlæggende tema netop er det modsatte, nemlig håbet og lyset.

I Vitelloni ***

Fellini´s tredie film er en sørgmunter fortælling om en gruppe venners liv i en lille italiens by umiddelbart efter krigen. Det er en usædvanlig film idet den både skeler til neorealismen og samtidig har dén karakteristiske og stilfærdige melankoli som kun kendetegner netop Fellini. På den måde kan man se filmen som en indvarsling af hans eget univers, mens han samtidig forholder sig tro over for det nye filmsprog. Men det var jo heller ikke helt uden grund at han, før han selv begyndte at lave film, forinden havde været en afgørende drivkraft bag film som "Rom, åben by", "Paisa" og "Negeren og gadepigen".

Giulietta Degli Spiriti **1/2

Fascinerende og billedskøn skildring af en midaldrende frues triste og kærlighedsløse tilværelse. Typisk Fellini-univers men uden dén ægte melankoli og indlevelse som præger hans film før denne. Og så virker den alt for lang i forhold til hvad den kan bære. Man mærker iøvrigt tydeligt "forstadierne" til "Satyricon", men jeg mener ikke at den ellers er særligt påfaldende. Voluptiøse Sandra Milo - med et forbløffende brystparti så bredt og dybt, at man kan stille hele sin filmsamling på det - spiller en erotisk og lettere dæmonisk kvinde der hjælper Juliette på vej. På nuværende tidspunkt virker Masinas spillestil tilpas forceret og hvad der før rørte én i "La Strada" og "Gadepigen Cabiria" virker nu mest af alt som anstrengende grimasser.

Skriv din egen anmeldelse af Fellini Collector's Box - klik her

Start en debat om filmen Fellini Collector's Box - klik her

Start en debat om denne udgave af Fellini Collector's Box (5 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45