An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

  Emne: Gulliver's Travels (Jack Black)
 

Du er ikke logget ind, for at deltage i debatten skal du være logget ind...
Brugernavn:
Password:

Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger kan du gøre det her.



 Forfatter Emne: Gulliver's Travels (Jack Black)
René

Gulliver's Travels          (Jack  Black) (Blu-ray 3D & DVD) Gulliver's Travels          (Jack    Black)
Se alle titler her
Sendt 2011/08/13 12:08:29 IP: Logget Svar...

angående 'Gulliver's Travels' og Jack Black

Det, som mange sikkert ikke længere er klar over, er at Jonathan Swift's dybt samfunds-satiriske roman fra 1726, faktisk overhovedet ikke var ment som blot et underholdende eventyr for børn. I hine tider var det nemlig ikke helt uden personlig risiko på tryk at hudflette kongehuset, premiereministeren, parlamentet, adelen, krigsministeriet m.m. Det var derfor ofte nødvendigt at pakke det hele lidt snedigt ind, således at det på overfladen så ganske uskyldigt ud - og ikke pådrog sig uønsket opmærksomhed fra censuren og øvrigheden.

Der er således masser af både åbenlyse og skjulte referencer i bogen til politiske begivenheder, og allegorier, som på daværende tidspunkt må have været velkendte blandt den engelske befolkning. Eller i det mindste dén del af befolkningen, som var i stand til at læse og skrive. Episoden i bogen, hvor Gulliver urinerer på lilleputterne, skulle f.eks. efter sigende have været Swift's kommentar til Englands underskrivelse af Utrecht fredstraktaten. Osv., osv. ......

Så, siden den oprindelige mening med "Gulliver's Travels" alligevel for længst er gået i fløjten, og via diverse filmatiseringer nu mere er blevet reduceret til noget Disney-agtigt familie eventyr-univers, kan det vel egentlig ikke bringe mit pis i kog, hvis man hyrer Jack Black til hovedrollen. For uanset om skuespilleren hedder Kerwin Matthews, Richard Harris, Ted Danson eller Jack Black, så vil Jonathan Swift's historie desværre nok på forhånd være tabt på gulvet.

EDIT: Enig - Jack Black er ikke et specielt heldigt valg til hovedrollen.
Extract

Sendt 2011/08/16 07:36:56 IP: Logget Svar...

En ko fra Holsterbro

Jack Black optræder som en ko fra Holsterbro i Gulliver's Travels. Uanset historiens oprindelige samfundskritiske syn, så passer Jack Black ikke ind.
René

Sendt 2011/08/16 14:29:56 IP: Logget Svar...

Hit the Road, Jack ...

- En ko fra Holstebro, ligefrem?

Jamen, så ud til højre med fyren!
En ny - og utvivlsomt interessant - karriere som førstepræmie-sluger ved de jyske dyrskuer venter forude.
Thomas Aquinas

Sendt 2012/04/29 12:54:51 IP: Logget Svar...

Gulliver's Travels (Jack Black)

Filmen er simpelthen så elendig at man tror at det er løgn! Hvor I henter de halvanden stjerne fra, René og Extract er lidt af et mysterium! Filmen er solgt på den mest lave måde, nemlig ved at bruge Jack Black og Jonathan Swift som "blikfang" og dermed sælge produktet. Hvis man ser filmen i sin "sammenhæng" så er der ingen mening i nogen af scenerne overhovedet. Filmen består ikke engang af klichéer men noget der ligner klichéer. Den har ingen koherens, ingen udvikling og frem for alt ingen konklusion der er baseret på noget af betydning. Det er en frygtelig film som burde destrueres!
René

Sendt 2012/04/29 13:47:16 IP: Logget Svar...

Jack Black's Travels (Gulliver)

Jeg indrømmer ubetinget, at filmen på flere planer ikke er særlig god. Og især ikke som "Gulliver-film". Men som "Jack Black"-film betragtet formåede den alligevel - og naturligvis helt mod min vilje - at fravriste mig et par pinligt støjende fnis. Dérfor halvanden stjerne, sådan lige for at vise min gode vilje.

Når dét nu er sagt, så vil jeg også lige skynde mig at tilføje, at hvis vi alle en morgen vågnede op og konstaterede, at samtlige eksisterende kopier af "Jack Black's Travels" på verdensplan pludselig var forsvundet ud i den blå luft, så ville jeg absolut ikke være dén, der opfordrede til proklamering af landesorg.
 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45