Udgivet 14. november 2003
af Fox-Paramount
|
DNK1099516
/
UPC# 7332431010413 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Paramount
-
2003
USA
-
Farve
-
115 min
|
 |

|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
 |
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
 |
Commentary |
|
Fact track |
 |
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
 |
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk
|
Dansk Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
1,85 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Hans Kr. |
 |
|
|
|
At miste en fyr på 10 dage....
Journalisten Andie arbejder på et kvindeblad. Hun er træt af at skrive ligegyldige artikler om ligegyldige ting og stræber efter at skrive noget med lidt mere indhold i. Hun laver en aftale med sin chef: Hvis hun skriver een til artkiel af den slags, hun hader, får hun lov til at lave hvad som helst, hun vil.
Andie vælger at lave en artikel om alle de ting, kvinder gør forkert, når de starter et parforhold. Planen er, at hun finder en fyr, begynder at date ham, og netop som han tror, det går godt, begynder hun på alle de ting, der normalt støder fyre væk.
Samtidigt har reklamemanden Ben et andet væddemål kørende med sin chef. Hvis han kan få en kvinde til at blive forelsket i sig på 10 dage og ta' hende med til en stor firmafest, så får han lov til at klare en ny klient, hans firma netop har erhvervet sig.
Selvfølgelig støder Ben og Andie sammen og begynder at date. Det går som det skal i starten, men så begynder Andies del af planen. Hun gør hvad som helst for at få Ben til at slå op med sig. Hun nærmest invaderer hans hjem med lyserøde puder. Hun køber en hund til dem. Hun ringer ustandselig til ham, og sør'me om hun ikke også navngiver hans mest private legemsdel med et pigenavn. Men Ben har jo også noget på spil, så han gør sit bedste for at finde sig i alt det, hun finder på, hvilket jo bare får Andie til at skride til mere drastiske midler.
Filmen starter - ligesom de tos forhold - stille og roligt. En sød lille film med masser af potentiale. Men efterhånden som Andie skruer bissen på i sit forsøg på at få Ben til at slå op med sig, går filmen fra at være sød til at være en smule ubehøvlet for derefter at blive direkte grov.
Det er næsten ikke til at bære at se det ellers perfekte forhold styrte i grus, og stakkels Ben, der ellers var så sikker i sin sag, bliver gradvist mere frusteret, for hvor er den søde pige, han troede, det ville være så nemt at forføre? Andie bliver også frusteret, for hun skal altså have en artikel klar, og hendes mere og mere modbydelige påfund har ingen effekt på denne her ekstremt tolerante mand.
Selvfølgelig arbejder filmen sig hen mod det uundgåelige, Ben og Andie bliver rigtig forelskede, men hvad vil der ske, når det går op for dem begge to, at de har være ofre for et spil?
De fleste vil kunne regne ud, hvordan filmen slutter, men det er ikke målet, der er det vigtige. Det er rejsen, og sammen med Kate Hudson og Matthew McConaughey i de to hovedroller er den absolut fornøjelig. De to har en genial kemi. Fra det øjeblik de står over for hinanden første gang, slår luften gnister. Og det bliver kun bedre derfra.
Gode skuespillere og en velskrevet, omend forudsigelig, historie. How to loose a guy in 10 days er en rigtig sød film, man sagtens kan se sammen med kæresten.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Audio kommentarer med instruktør Donald Petrie
- 5 slettede scener med instruktørkommentarer
- Mapping Out the Perfect Location featurette
- Mapping Out the Perfect Movie: Interviews med skuespillerne og filmholdet
- Keith Urban musik video: Somebody Like You
|
|
Brugerne skriver om How to Lose a Guy in 10 Days:
|
Anmeldt af
Karina, Søborg |
10. december 2013
|
|
Det er mest ideen, der er sjov... |
|
Det er superskægt at følge en kvinde, som med vilje gør ALT det, vi godt ved, vi ikke skal gøre... men alligevel kommer til med jævne mellemrum. Det er til gengæld også det eneste, som er rigtig sjovt. Det er en meget sød film, om end total forudsigelig, og hovedrollerne er pæne, og hvis man er til en okay feel good film uden større overraskelser, så er How to lose a guy et udmærket bud. Personligt synes jeg dog, at hans forargelse i slutningen er total malplaceret i forhold til, hvad HANS plan var, og det generer mig, at det ikke bliver italesat på nogen måde. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan filmen i store træk kommer frem til, at det er værre at starte en date og bevidst prøve at få ham til at slå op, end bevidst at manipulere en, til at blive forelsket i sig, når man ikke vil fortsætte det bagefter. Men bevares - hvem sagde, at den slags film skal give mening?
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
15. januar 2008
|
|
Dobbelt snyd |
|
Træg romantisk komedie med meget lidt energi fra de to hovedrolleindehavere. Idéen er sjov, men den er eksekveret på en kedelig måde. Der er dog enkelte ting der fungerer, men det er for lidt.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af How to Lose a Guy in 10 Days - klik her
Start en debat om filmen How to Lose a Guy in 10 Days - klik her
Start en debat om denne udgave af How to Lose a Guy in 10 Days - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|