It's All Gone, Pete Tong
Dj'en Frankie Wilde var for vinylpladen, hvad Jimmi Hendrix var for el-guitaren. Dette er en autentisk beretning om den hotteste og mest øretæveindbydende DJ på hele Ibiza, om hans nedtur og kamp for et comeback. Frankie Wilde bjergtager alle med sin rendyrkede rockstar attitude. Både på scenen og i sit private liv. Han lever et liv på toppen med anseelige mængder coke, whisky og hårdtpumpende beats, men den fjerne virkelighed lurer alligevel lige bag scenetæppet. En dag må han træde ned fra sin almægtige DJ-pult. Hans karriere er kørt i hak, da det værst tænkelige for en DJ indtræffer: Han er blevet stokdøv, og pludselig finder han sig selv uden fans, manager, pladeselskab eller kone. Uden musikken er han intet, og Frankie isolerer sig i en villa, hvor kun selvmedlidenhed og posevis af stoffer kan holde ham ved selskab. Der skal en gevaldig nedtur til, før Frankie indser, at han må tilbage til livet. Han ansætter en kvindelig mundaflæserinstruktør, som motiverer ham til at genopdage den musik, der før havde været så afgørende for ham, og gradvist genfinder han sin egen og musikkens puls.
Tekst fra pressemateriale
|