Philip Kaufmans fremragende film udforsker det erotiske liv mellem to personer, der blev det 20. århundredes litterære kæmper. Efter at have mødt den amerikanske forfatter Henry Miller (Fred Ward) i Paris 1931 tager den unge forfatter Anaïs Nin (Maria De Medeiros) ud på en selvudforskende rejse og noterer omhyggeligt alle opevelser i sin dagbog.
I deres søgen efter nye sandheder sættes Anaïs og Henry på pinebænken af Henrys uforglemmeligt sensuelle hustru June (Uma Thurman).
Henry & June er en mindeværdig rejse ind i det ikke kortlagte territorium af menneskets forhold baseret på tilbageholdte afsnit af Anaïs Nins dagbog.
Ganske fin og velorganiseret film, der byder på veloplagt skuespil og hed elskov. Især Fred Ward giver én af sine til dato bedste præstationer som forfatteren Henry Miller. Ja, der bliver engang imellem vist overraskende gode film i fjerneren, og dette var bestemt én af dem. :)
Overordentlig vellavet film om forfatterne Henry Miller og Anais Nin der brød med den dengang tabubelagte seksualitets begrænsninger og udforskede - og forevigede - den menneskelige drift som vel ingen andre i litteraturen har gjort det. Spændende og omhyggeligt tidsbillede og ypperlige præstationer fra Ward som Miller og De Medeiros som Nin gør filmen virkelig god. Også en ung Uma Thurman gør det rigtig godt som Millers kone June. Intenst erotisk og meget smuk. Billederne er udsøgt formede.