An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Punch-Drunk Love (2-disc) (DVD) Punch-Drunk Love (2-disc)

Udgivet 28. juli 2003 af Columbia/TriStar CDR33020 / UPC# 5035822302037

Punch-Drunk Love (2-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 2002
USA - Farve - 95 min
Ønskeliste
DramaRomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Punch-Drunk Love
Instruktør: Paul Thomas Anderson
Medvirkende:
Barry Egan  Adam Sandler
Lena Leonard  Emily Watson
Lance  Luis Guzmán
Elizabeth  Mary Lynn Rajskub
Dentist Walter  Robert Smigel
Dean Trumbell  Philip Seymour Hoffman
David  David Stevens
Wrong Number   Jonathan Loughran
Jim Smooth   James Stevens
Co-Worker   Shelley Waggener
Vis alle medvirkende...
Stikord: Aspergers syndrom
Mental sygdom
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Hollandsk
Bulgarsk
Græsk
Hindustani
Islandsk
Kroatisk
Polsk
Russisk
Arabisk
Slovensk
Tjekkisk
Tyrkisk
Ungarsk
Sprog: Engelsk
Russisk
Ungarsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 15

Gennemsnit: 8.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Morten K.

Sandlers Bedste Nogen Sinde

P. T. Anderson tilhører den nye generation af Hollywood super-instruktører. Med kun tre film bag sig før denne må han betragtes som en ener, der er nået meget langt med forholdsvis få film. Hans tre andre film er alle blevet rost til skyerne af anmeldere og har vundet ham adskillige priser på alverdens filmfestivaler. At både Hard Eight, Boogie Nights og Magnolia i mine øjne er mesterværker, og at de er højt placeret på min liste over favoritfilm, skal ikke være nogen hemmelighed. Så da jeg første gang hørte om hans nye film, Punch-Drunk Love, blev jeg straks fyldt til randen med forventning, men da jeg ikke bryder mig meget om Adam Sandler, og da jeg slet ikke kunne se, hvordan han skulle kunne bære en hovedrolle i en P. T. Anderson-film, blev jeg hurtigt meget skeptisk, da jeg hørte, at han skulle spille med.

Da jeg næsten to år senere fik set filmen, var det derfor uden de største forventninger, men alligevel med et lille håb om, at jeg ville blive overrasket over dens kvaliteter… og det blev jeg.

Sandler spiller, i rollen som Barry Egan, en mere eller mindre sympatisk sociopat. Han formår at løfte karakteren til sublime højder, og det er uden tvivl hans bedste præstation nogensinde. Barry Egan ejer sit eget lille firma, han går altid i det samme blå jakkesæt, og når han har fri, ringer han til sex-linier for at diskutere sine problemer i livet med pigen i den anden ende. Hans liv virker faktisk ret trist og kedeligt. En dag møder han så pigen i sit liv - og filmen bliver på mange måder herfra en klassisk romantisk komedie, dog med en snert af den sædvanlige sorte Anderson-humor. Da Barry har en tendens til at tænde af og flippe totalt ud og smadre alt omkring sig, hvis alt ikke lige går efter hans hoved, bliver det problemfuldt for ham at score pigen, som spilles perfekt af Emily Watson, for han skal jo sørge for altid at vise sig fra sin bedste side. Når så den sex-linie, han ringede til, samtidig begynder at afpresse ham for flere penge og truer med fortælle hans kæreste, at han har ringet til deres linie, hvis han ikke betaler, kører det hele op i en spids. Det er hyle-morsomt på en perfekt underspillet måde, som andre film med Adam Sandler slet ikke kan stå mål med.

Anderson har ikke lavet sin bedste film denne gang, noget, det ellers er lykkedes for ham at gøre med sine andre film, - at toppe sig selv hver gang – men på den anden side, hvordan skulle han også nogensinde kunne overgå Magnolia? Men Punch-Drunk Love er uden tvivl hans sjoveste og nemmest tilgængelige film.

Dvd udgivelsen er en SuperBit udgivelse, hvilket vil sige, at filmen er minimalt komprimeret, således at billedet har en højere kvalitet end en standard dvd-film. Der er selvfølgelig også både dts- og Dolby Digital lyd på skiven.

Desuden følger der en ekstra plade med med ca. en halv times ekstra materiale. Det lyder ikke af meget, men til gengæld er det underholdende og interessant modsat meget af det lir, man ellers får med de mange dvd udgivelser i dag. Blandt andet ligger der en super underlig kortfilm med figurerne fra Punch-Drunk Love; ”Blossoms and Blood” hedder den. Der er også blevet plads til en samling af en masse små psykedeliske klip fra filmen, en kort reklamefilm for madrasser, fraklippede scener, 3 Trailers og til sidst en masse totalt udsyrede billeder lavet af den samme kunstner, Jeremy Blake, som også står bag de fire trip sekvenser i filmen.
Morten Kaa

Brugerne skriver om Punch-Drunk Love:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. marts 2009
Buddingen og stueorglet
Paul Thomas Anderson bliver ofte kritiseret for at være underlig bare for at være underlig. Det er også noget man har bebrejdet denne film, men helt med urette. Det er en historie om en mand der - undertrykt og misforstået gennem hele livet - balancerer på kanten af sammenbruddet, men i sidste øjeblik finder ind til sin vrede, så han kan bevare sin integritet og dermed lære at elske. Adam Sandlers Golde Globe-nominering kunne ikke være mere berettiget - filmen hører til hans bedste. Og det samme gælder for instruktøren, hvor den hårdeste konkurrence kommer fra "Boogie Nights".

Anmeldt af Chesney, Brædstrup 18. juli 2004
Det er faktisk meget rart at se Adam Sandler i en ny rolle og Emily Watson suplere ham godt i denne film, som mest af alt handler om at sidde fast i det samme spor dag ud og dag ind, og hvad der så sker når man finder kærligheden. Ja det hele er faktisk ok men "Punch Drunk Love" bliver aldrig helt interessant nok, dertil virker den alt for distanceret. Der mangler nærvær, havde der bare været halvdelen af det som vi fik serveret i Magnolia.

Ret din egen anmeldelse af Punch-Drunk Love - klik her

Start en debat om filmen Punch-Drunk Love - klik her

Start en debat om denne udgave af Punch-Drunk Love (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest