Evie Decker (Lili Taylor) er en genert ung kvinde, som lever en temmelig triviel tilværelse sammen med sin far og tjener til dagen og vejen ved at optræde som kanin i den lokale, nedslidte forlystelsespark. Alt det ændrer sig dog, da hun i radioen hører et interview med sangeren og sangskriveren Drumstrings Casey (Guy Pearce). Evie forelsker sig over hals og hoved i den mystiske musiker og begynder at følge ham til alle hans koncerter. To meget forskellige verdener mødes, og spørgsmålet er, om de kan overvinde forhindringerne og finde en fælles fremtid?