Tolv vrede mænd - på russisk!
12 er intet mindre end et remake af 12 Angry Men, på russisk!
Nikita Mikhalkov, der lavede Burnt by the Sun (1994), har flyttet historien til et improviseret jurylokale på en skole i det krigshærgede Tjetjenien, hvor 12 mænd skal afgøre skæbnen for en tjetjensk teenager, der er anklaget for at have myrdet sin stedfar. Mikhalkov selv spiller juryformanden, mens Henry Fonda-rollen bliver spillet af Sergei Makovetsky. I stil med originalen har alle 12 jurymedlemmer skeletter i skabene, og efterhånden som diskussionen skrider frem, kommer fordomme, racisme og bitterhed op til overfladen. Alt imens flyver en lille fugl rundt i lokalet og sætter mændenes tolerance på prøve.
David
|