Brugerne skriver om Henry Poole is Here:
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
12. september 2010
|
|
Mirakel eller bare tilfældigheder |
|
Miraklet hos Henry Poole er jo en dansk oversættelse - men som filmen sætter spørgsmålstegn ved. Er den plet på muren et mirakuløst tegn fra Gud, som endda kan helbrede folk, blot de rører ved den? Eller er det blot folks egen indbildning?
Henry Poole, der lige er flyttet til byen og bare ønsker at være i fred er ikke i tvivl. Pletten på hans mur er bare dette. En plet. Ikke Jesu ansigt. Den katolske nabo Esparanza er omvendt påtrængende overbevist om miraklet.
Henry Poole får ikke lov til at være i fred - ikke bare Esparanza, men også en kvinde med et traumatiseret barn trænger sig på. Henry Poole er dog insisterende ateistisk i sit verdensbillede og der er ikke plads til noget overnaturligt.
Interessante ideer kastes op i luften i dette drama-komedie-romance-whatever. Desværre forfalder instruktøren til alt for mange slow-motion scener og dræbende langsomme drømme-sekvenser - som tager alt luft ud af handlingen og historien. Det er så synd, for det kunne have været en kanon-film.
Den er bare irriterende monoton og uden fremdrift. Og så slutter den alligevel alt for hurtigt og pludseligt. Ak, ak.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
27. januar 2009
|
|
Mirakelmuren |
|
Der er nogle film hvor man er nødt til at slå alle forbehold fra og forholde sig helt åbent over for dem for at de skal have nogen værdi. Ofte kalder man dén slags film for eskapisme, men det er egentlig et skældsord, for der behøver ikke at være virkelighedsflugt forbundet med at glemme intellektet og lade følelserne komme til. Denne film synes at være drejet efter netop denne tanke. Luke Wilson, som man jo allerede kender fra adskillige gode præstationer specielt hans tragiske ex-tennisspiller i "The Royal Tennenbaums", er velplaceret i rollen som den desillusionerede Henry Poole, der har givet op over for lykken og nu bare prøver at overleve. Men det varer ikke længe før livet banker på og kræver hans opmærksomhed. Det er svært ikke at blive rørt af denne hjertevarme og bevægende film, som har masser af problemer, men som overvinder langt de fleste af dem ved at fastholde sit almene budskab om, at livet måske nok er hårdt, og at fortidens sår aldrig heler, men at venskab og kærlighed altid er stærkere, og kan hele. Hvis man vil.
|
|
|