Udgivet 24. maj 2011
af Fox-Paramount
|
DK1207618
/
UPC# 7332504003021 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Universal
-
2010
USA
-
Farve
-
98 min
|
 |
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Little Fockers
Greg Focker har overlevet at møde sine svigerforældre. Han har overlevet at introducere dem for sine egne forældre. Men er han klar til at møde udfordringen, når svigerfar Jack beslutter at lade rollen som familieklanens patriark gå videre til ham? Årene er gået. Greg har fået sin Pam og sammen har de fået tvillinger. Nu er tiden inde til at flytte i deres første hus og til at finde en god skole til børnene. Det sidste kræver, at man gør godt indtryk på skolens inspektør. Det første kræver, at Greg kan styre entreprenøren… og at han kan skrabe lidt ekstra penge sammen – uden at træde over stregen i forhold til sin nye, smukke kollega, der synes, han er lige til at spise. Så tingene spidser til, da børnenes femårs fødselsdag nærmer sig, bedsteforældrene indfinder sig… og Pams ekskæreste arrangerer festen!
Ben Stiller stiller endnu engang op som den hårdt plagede Greg, der så gerne vil gøre et godt indtryk, mens Robert De Niro er Jack, der er meget svær at gøre tilfreds
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Little Fockers:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
5. januar 2012
|
|
Lav potens |
|
Kritikerne var virkeligt ude med riven over for dette tredie kapitel i de to familiers rivaliseren og det var vistnok kun publikum der gladeligt lod sig "focke" af pinlighederne endnu engang. Men energien er væk nu og der fattes idéer, ihvertfald er der ikke tilnærmelsesvis det samme tempo over begivenhederne som man så i den første film. Filmens anden halvdel er klart bedst og der er nogle ret sjove scener, men det er tydeligt at nu skal der ikke "fockes" mere rundt i tingene. Uanset om publikum forholder sig ukritisk til det.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
22. december 2011
|
|
The God Focker |
|
Greg's svigerfar Jack Byrnes har fået lidt problemer med hjertet, og er derfor bekymret for, hvem der mon er den rette til at påtage sig rollen som Byrnes-klanens overhovede, hvis der nu skulle hænde ham noget. Svigersønnen og spidskandidaten 'Dr. Bob' har ligesom rotterne forladt skuden, og er efter skilsmissen fra Jack Byrnes' yngste datter nu helt ude af billedet. Tilbage er der kun Gaylord "Greg" Focker til at løfte den tunge arv, og være familiens kommende patriark. Eller "The God Focker".
Ja, ja - der tærskes skam fortsat langhalm på alle 'Focker'-vitserne. Og selv om denne film nummer tre i serien ganske vist ikke er helt så styg i det, eller lummer, som den rent forfærdelige "Meet the Fockers", så er det heller ikke denne gang lykkedes at genskabe magien fra etteren: "Meet the Parents". Og det vil næppe nogensinde ske igen. Så kan man jo altid bare håbe på, at også filmselskabet en skønne dag ser lyset og indsér, at heller ikke tredie gang var lykkens gang. Samt at enhver tanke om 'fjerde gang' nok også er noget, der helt bør undgås. Hvorfor? Elementært, min kære Watson: "There can be only ONE".
Men der er dog stadig et par grin at hente i "Little Fockers", plus et gensyn med alle de gamle kendinge. Ligesom Robert De Niro stadig til fulde mesterer kunsten at skyde underlæben frem og lade mundvigene pege nedad. (Har han mon efterhånden ret mange andre talenter at falde tilbage på?) Ét af filmens få virkelige lyspunkter var for mig synet af Jessica Alba i truser og BH. Men lige dérudover er filmen garanteret også hurtigt glemt igen.
|
|
|
Anmeldt af
Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe |
15. juni 2011
|
|
Enough Focking Around!.. |
|
..... Og Nu! Mangler vi vist bare "Focking Around the Christmas Tree!".
Igen tvivl - Ben Stiller ER sjov, men nogle gange laver han vist også bare film, udelukkende for, at tjene "lidt" ekstra til sommerhuset. - Lidt lige' som da hans ven Jack Black lavede den der "3D-Lort" for ikke så lang tid siden.
Det er TYDEIGT, at alle køre den her' lidt på "Autopilot", og de gamle Focker-Jokes får Banket deres sidste! liv ud af sig - i takt med, at du leder fabrilsk rundt i slikskålen efter lakrids-ægene, og cola-vingummierne...
Nej' jeg tror det er på tide, at vi siger pænt Tak. - Og 'så var det vist heller ikke Heeeelt! uden problemer, at den her' blev færdig!.
Hvis man skal tro alt hvad man læser i sladder-spalterne?... Men det skal man vel ikke?.. Nåh' - Fock det!.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
14. juni 2011
|
|
Nu med børn |
|
Det kom vidst ikke som en overraskelse, at der var blevet lagt en 3'er i kakkelovnen, da "Meet the Fockers" sluttede. Nu er Greg & Pam blevet forældre, hvilket synligt også har gjort farmand Focker mere moden og mere sikker.... Men, når svigerfar Jack kommer på besøg, ja så dukker de gamle uheldigheder op igen for stakkels Greg.
"Little Fockers", er et fint gensyn med de kære figurer fra de to forgående film, men samtidigt er denne 3'er heller ikke så sjov som de andre. Komikken er der skruet lidt ned for, imens der er skruet op for forældre/familie dilemmaerne, hvilket måske gør helheden mere vedkommende, men samtidigt gør den totale oplevelse mere HØ HØ end HA HA. Desuden så var alt lidt sjovere da Greg ikke var helt inde i ´´the circle of trust´´, og prøvede ihærdigt at blive den gode svigersøn, hvorimod at Greg nu er gift, har børn og er inde i kernen af familien Byrnes. Men bare roligt, der er skam pinligheder nok at tag fat på!
Det grundlæggende problem er bare at det aldrig bliver lårklaskende sjovt og at plottet virker lidt diffus... men med det sagt, så tror jeg ikke at de absolut hard-hardcore fans af "Meet The Parents", vil bliver alvorligt skuffet ved selvsyn.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Little Fockers - klik her
Start en debat om filmen Little Fockers - klik her
Start en debat om denne udgave af Little Fockers (Blu-ray & DVD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|