Udgivet 30. juni 2011
af Soul Media
|
89252IN
/
UPC# 5709165892523 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
NBC
-
1982
USA
-
Farve
-
120 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
The Executioner's Song
Filmen er baseret på den sande historie om Gary Mark Gilmore og handler om de sidste ni måneder af hans liv (maj 1976 til januar 1977). Efter at have aftjent en lang fængselsdom i Utah for væbnet røveri myrdede den 35-årige utilregnelige Gilmore to mænd i forbindelse med to separate og meningsløse røverier, og efter en kort rettergang i oktober blev han dømt til døden ved en henrettelsespeloton. Sagen fik stor opmærksomhed i medierne, da Gilmore insisterede på, at hans henrettelse skulle gennemføres, hvormed han blev den første mand i USA, der blev henrettet, efter at den amerikanske stat i 1976 genindførte dødsstraffen.
Selvom Gary Gilmore levede et ynkværdigt liv, var hans historie tragisk nok til at give Norman Mailer et godt udgangspunkt for en storslået, sær og fuldstændig betagende bog, The Executioner'sSong, som blev udgivet i 1979. Mailers samarbejdspartner Lawrence Schiller forvandlede bogen til en tv-film (som Mailer skrev manuskriptet til), hvis oprigtighed og fremragende skuespil gjorde den til en milepæl i tv-historien. Gilmore foreviges af Tommy Lee Jones, som tryllebandt seerne med sin troværdige præstation (en rolle, der kom kort efter hans optræden i Coal Miner's Daughter og for alvor slog Jones' navn fast). En endnu større åbenbaring var Rosanna Arquette, som på det tidspunkt var stort set ukendt, men hendes rolle om Gilmores kæreste og skytsengel sendte hende direkte op i skuespillernes superliga.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Executioner's Song, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
11. juli 2014
|
|
Stemplet |
|
Tommy Lee Jones er forrygende god i rollen som taberen Gary Gilmore der bliver løsladt fra fængslet for at starte på et nyt liv. Han får job hos onklen (Eli Wallach) og begynder at date en noget yngre pige (den frække Rosanna Arquette). Men fortiden og hans baggrund griber ulykkeligt ind og hvordan kan et menneske der ikke engang kan hjælpe sig selv være noget for andre? Dybt tragisk film der samtidigt har et opmuntrende eller måske snarere medfølende aspekt. Baseret på virkelighedens begivenheder i Utah i slutningen af 70'erne og skrevet af Norman Mailer efter egen roman. Filmen er meget korrekt og beskriver detaljeret forløbet omkring Gilmores sidste leveår. På rollelisten finder man også den dejlige Christine Lahti og Steven Keats. Filmen er iøvrigt fotograferet af Freddie Francis.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Executioner's Song, The - klik her
Start en debat om filmen Executioner's Song, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Executioner's Song, The - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|