An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

War Horse (Steven     Spielberg)  (DVD) War Horse (Steven Spielberg)

Udgivet 7. maj 2012 af Buena Vista BUA0176001 / UPC# 8717418338169

War Horse (Steven     Spielberg)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. DreamWorks - 2011
USA - Farve - 146 min
Ønskeliste
DramaAdventureKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: War Horse
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende:
Albert Narracott  Jeremy Irvine
Ted Narracott  Peter Mullan
Rose Narracott  Emily Watson
Grandfather  Niels Arestrup
Lyons  David Thewlis
Captain Nicholls  Tom Hiddleston
Jamie Stewart  Benedict Cumberbatch
Emilie  Celine Buckens
Geordie Soldier  Toby Kebbell
Friedrich  Nicolas Bro
Vis alle medvirkende...
Stikord: 1. Verdenskrig
Heste
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 11

Gennemsnit: 7.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


War Horse

I 1914 må den engelske bondedreng Albert skille sig af med sin elskede hest, Joey, som han sælger til kavaleriet. Det stolte dyr skifter ejer mange gange under første verdenskrig, og såvel britiske officerer, tyske soldater og en fransk landmand knytter bånd til Joey. Samtidig melder Albert sig ind i hæren og gør et bravt, om end næsten umuligt forsøg på at finde sin hest igen.

Steven Spielberg står bag dette storslåede krigsdrama, som er en filmatisering af Michael Morpurgos populære børnebog, der senere blev en kæmpe succes som teaterstykke på Broadway. En række kendte navne dukker op i løbet af filmen; bl.a. kan danske Nicolas Bro ses i en central rolle (hans historier fra optagelserne er fantastiske!).
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk
Special features:
  • Featurette: War Horse: The Journey Home

Brugerne skriver om War Horse (Steven Spielberg):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 5. februar 2013
Sentimentalt tegneserie Hollywood
Spielberg har åbenbart sat sig for at undersøge, hvor langt ud man kan drive hollywoodsentimentalitet, før publikum stiger af... hesten. Her sker det i fablens form og med baggrund i såvel en børnebog som et teaterstykke. Og det er blevet ganske sentimentalt, hvorfor man næsten kunne sige: Gå ikke i lag med krigshesten, hvis du er overfølsom overfor denne traditionsrige side af Hollywood.

"War Horse" bringer faktisk "Au hasard Balthazar" i erindring. Fablen om det rene dyr, der bringer forskellige sider frem hos de mennesker, som krydser dets vej. Dyret der kan bringe mennesker til refleksion over renhed og skønhed, og som skiller fårene fra bukkene.
Der er ingen tvivl om, at filmen arbejder med det tema, som imidlertid kræver en finfølelse den gode Spielberg endnu ikke helt er lykkedes med at rendyrke. Et godt stykke hen ad vejen når han dog, lad det blot være slået fast. I enkelte scener fungerer både fabel og sentimentalitet efter hensigten. Således er en scene, hvor hesten klippes fri af pigtråd, ganske effektiv.
Et andet tema, der gennemsyrer filmen, er krig. Krigens gru og galskab er igen et anliggende, hvor Spielberg denne gang skærer idiotien og meningsløsheden ud i pap og i homage til Lewis Milestone skildrer forholdene omkring Somme i WWI.
Her betjener manden sig af noget af det mest mageløse cinematografi, han længe har lavet. Se f.eks. hestens flugt i og mellem skyttegravene. Vi får hilsner til Gregg Toland og Ozu med handling i billedets forgrund, mellemgrund og baggrund flere steder i filmen. Det er intet mindre end mageløst, når man tager de komplicerede bevægelser, billedindhold og ikke mindst omkostninger i betragtning. Læg mærke til det ved næste gennemsyn!

Filmen virker ret opdelt. Man mærker sømmene mellem de enkelte akter. Den første forekommer for lang, hvor virtuost den end er fotograferet. Dramaet er fordelt til en række skuespillere, der alle er habile og castet så tæt på tegneserieniveau, som det næsten lader sig gøre. Man kan ikke påstå, at det er karakterudvikling, der har interesseret instruktøren.
Morsomt er det naturligvis at se (den tegneserieinteresserede) Nicolas Bro i en rolle af pæn størrelse. Jeg missede David Dencik ved første gennemsyn, men så til gengæld en tredie "dansker" i en nøglerolle; mærkeligt, at de hjemlige filmjournalister ganske har givet afkald på omtale af Niels Arestrup, der ofte - også her - leverer stort nærvær i sine præstationer.

Alt i alt er jeg ganske tilfreds med Spielbergs tegneseriefabel, som jeg bl.a. vil belønne for dens billeder, productiondesign, klipning og mod til at omgås sentimentaliteten, som er en gammel hollywoodtradition, der ind imellem trækker store veksler på vores tålmod. Jeg skal da se den igen.


Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 5. december 2012
Mirakelhesten
Det er en smule uklart hvad det er Spielberg vil med sit seneste udspil, men det er en velproduceret og faktisk også rimeligt underholdende film der kan minde lidt om en fabel med sine symbolske billeder om heste og mennesker. Ikke at det på noget tidspunkt bliver vanvittigt højpandet, men den har da helt sikkert et tænksomt aspekt. Nicolas Bro får en del ud af sin lille rolle. Spørgsmålet er dog om filmen havde behøvet at være så lang. Værd at se og ihvertfald bedre end meget af det hø som Spielberg har været bagmand for de seneste mange år.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 1. oktober 2012
En dreng og hans hest
Steven Spielberg optræder her som den store underholder for familiepublikummet med sin historie om en hesten, der mod alle odds overvinder alt. Stort anlagt, noget sentimental fortælling . Det irriterer også at tyskere og franskmænd taler engelsk - vel og mærke med tyk accent, undtagen for enkeltsætninger for at markere at det er tyskere eller franskmænd. Stort anlagt og på højt budget og langt hen ad vejen lykkes det da også at underholde kvalificeret. Men Spielberg vil heller ikke mere end det med denne film om hesten der blev født på landet, opdraget på gården, indrulleret i krigen, ender på tysk side og i en fransk landfamile for så at komme tilbage til den engelske side og blive forenet med drengen der opfostede den. Der er derfor ikke de store overraskelser i filmen og den er da også kun en parantes i Spielbergs karriere.

Anmeldt af Ole Munk, Frederiksværk 18. juli 2012
Spielberg tilbage på sporet.
Ikke siden "Saving Private Ryan" har film fra Spielberg's hånd været værd at ofre tid og penge på (værst var "War of the Worlds" og den nyeste Indy-film).
Men nu er min tillid til ham genoprettet.
"War Horse" er måske Spielberg's flotteste og mest imponerende film nogensinde. Her viser han, at han kan sit håndværk som ingen anden.
Historien kan umiddelbart virke banal og sødsuppeagtig, og mange ser den tilsyneladende som en traditionel "dreng og hans hest" film.
Men her er det hesten, der er den ultimative hovedperson, drengen er en biperson ligesom resten af dem, som hesten passerer på sin vej gennem krigens helvede.
Det handler kort og godt om, at hesten får det bedste op i alle, der møder den. Her er ingen skurke blandt hverken englændere eller tyskere, og vi tvinges ikke til at tage parti for nogen af parterne.
Godt gået af Spielberg, jeg glæder mig til hans næste projekt.

Anmeldt af Monkeyman, København S 10. februar 2012
Saving Private PruHest
Heste er et facinerende dyr, de har hjulpet menneskeheden igennem svære tider, men i vores nutid så er heste noget jeg forbinder med unge piger der render rundt i en stald og striler dyrene før de skal hjem om læse hestebladet Wendy igennem for halvtredsindstyvende gang, hvor film som "Hestehviskeren" og "Black Beauty"... ja, også "Twilight Sagaen" er at findes på hylden.

Så jeg var ikke hel lun på at lurer denne film, også selvom det var Spielberg der stod bag, men nu gav jeg altså filmen en chance.
Og hvad vi har her er en overraskelse over, at det er lykkedes at lave noget der ligner en historie over noget der i min verden synes så tyndt.
Men det er nok mere et bevis på at Steven Spielberg stadig kan lave fortællinger, siden han har fået noget ud af dette pusse nuttede plot.
Som alle andre film fra den amerikanske movie-godfather, så er "War Horse" særdeles vellavet og du skal regne med mange flotte billeder, som kun ham der Mr. S kan lave det.

Hestene er er selvfølgelig menneskeliggjort så vi alle sammen kan grine og græde sammen med dem, og nogle gange bliver det altså for sentimentalt, men skal man se tingene ovenfra... så er dette et kig værd!

Ret din egen anmeldelse af War Horse (Steven Spielberg) - klik her

Start en debat om filmen War Horse (Steven Spielberg) - klik her

Start en debat om denne udgave af War Horse (Steven Spielberg) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest