Udgivet 27. marts 2014
af Scanbox
|
7345-91N0
/
UPC# 5706140573453 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Film4
-
2012
USA
-
Farve
-
130 min
|
 |
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Mud
Den 14-årige Ellis bor med sine forældre på en husbåd, der ligger i en flod i Arkansas. Sammen med sin bedste ven Neckbone sætter han kurs mod en mindre ø, forbi han har spottet en båd, der er blevet efterladt i et træ efter en oversvømmelse. Det går snart op for dem, at båden er beboet af en lettere suspekt type, Mud (Matthew McConaughey). Mud er på flugt fra politiet, men er mere optaget af at finde sit livs kærlighed Juniper (Reese Witherspoon). De to drenge indvilliger i at hjælpe Mud, men de er snart ude hvor de ikke kan bunde.
|
|
Brugerne skriver om Mud (Matthew McConaughey):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
7. januar 2015
|
|
Manden på øen |
|
Ualmindeligt fortræffelig "americana" der formår at blande en traditionel miljøskildring sammen med en coming-of-age historie og et thrillermotiv og fungere uden at helheden svækkes af det. Dét i sig selv ville gøre enhver film vellykket, men der er meget mere at komme efter. McConaughhey er formidabel og beviser endnu engang at han er en af sin generations mest interessante skuespillere, men også Reese Witherspoon er rigtig god. Det er dog drengene der gør det bedst; skildringen af de to knægtes venskab og deres slumrende fascination af det modsatte køn samt interessen for den mystiske mand på øen er virkeligt godt indfanget og danner fundamentet i denne fremragende film. På rollelisten dukker også Sam Shepard og Joe Don Baker op i fine sideroller. Denne film kan kun anbefales på det allervarmeste.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
2. november 2014
|
|
Coming of age |
|
"Mud" er en coming of age fortælling, og man tænker umiddelbart, at dem har vi nu efterhånden fået nogle stykker af. Kan instruktørerne blive ved at finde nye vinkler på det tema? Måske har det spørgsmål også strejfet Jeff Nichols, der så har valgt at fortælle sin traditionelle historie i en traditionel hollywoodsk håndværksmæssig stil. Og når håndværket er i orden, bliver der plads til at lade indholdet lette og skille sig ud fra alt, alt for megen gumpetung og påtaget "kunstnerisk" filmmageri.
Dermed bliver "Mud" næsten et beåndet værk, om unge Ellis, der har sine uberørte forestillinger om kærligheden og dens betydning. Han lever på en husbåd og fører en næsten Huckelberrysk tilværelse sammen med sin ven Neckbone. Det fører dem sammen med den tvivlsomme Mud, der bor på en strandet båd. Ellis ser en mulig faderfigur i Mud, som elsker en lyshåret, langbenet pige med fugle tatoveret på hænderne. Muds kærlighed står for Ellis i stærk modsætning til forældrenes planer om skilsmisse, og han beslutter at hjælpe Mud til en genforening med pigen Juniper. Hen ad vejen må Ellis imidlertid foretage flere smertefulde justeringer af sine forventninger til kærlighedens magt, på alle niveauer. Det lyder og er bekendt. Men filmen løftes og bæres af Nichols' aldrig svigtende fokus og retningssans til den er noget ganske særligt. Den løftes også af en flok skuespillere, der helt har forstået deres instruktørs hensigter. Matthew McConaughey I titelrollen er intet mindre end formidabel tæt forfulgt af Tye Sheridan og Jacob Lofland. Det er opløftende, at der kan rulle sådan et lille, smukt fotograferet, fint strømmende mesterværk af et amerikansk samlebånd mellem næsten utåleligt ensformige tegneseriefilm optaget på grøn baggrund. Se den!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Mud (Matthew McConaughey) - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Mud (Matthew McConaughey) - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Mud (Matthew McConaughey) |
Mercy
Se alle titler her
|
Sendt 2020/02/11 17:38:45
IP:
Logget
|
|
|
Ser man det...
Jeg læser begejstret anmelderkorpset herinde, så tag følgende med et gran salt. Ser man Aquinas' mening om McConaugheys evner varierer de ret kraftigt ift. anmeldelsen af Contact og denne.
Men der er ret beset sket noget med skuespilleren, eller også har han bare truffet nogle bedre valg af film.
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Mud (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|