Ride Along & Ride Along 2
Ride Along
Ben (Kevin Hart) er sikkerhedsvagt i en high school og har været kæreste med pigen Angela i to år. Det er hendes bror, politimanden James (Ice Cube), dog ikke særlig vild med, så da Ben endelig får realiseret sin drøm om at blive optaget på politiskole, ser James chancen for at sætte Ben permanent på plads. Han inviterer Ben med ud på patrulje med den tanke at skræmme ham fra vid og sans. Turen går dog ikke helt som han forventer. Denne nat støder de nemlig ind i byens mest berygtede forbryder og James finder ud af, at hans nye makkers hurtigtsnakkende mund er lige så farlig, som de kugler der farer imod den.
Ride Along 2
Svogerne er tilbage! Ben, en nyligt uddannet politirekrut, stræber nu efter at blive kriminalbetjent som sin svoger, men James mener stadig ikke, han har det, som jobbet kræver. Han tager modvilligt Ben med for at følge op på et spor i Miami. Planerne om en hurtig tur går i ged, da deres utraditionelle politiovervågning bringer dem i en kompromitterende situation, der truer med at forpurre en stor sag og Bens forestående bryllupsdag.
|