An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

La Grande Vadrouille: 50th Anniversary (Blu-ray) (BD) La Grande Vadrouille: 50th Anniversary (Blu-ray)

Udgivet 7. november 2016 af Studio Canal OPTBD3062 / UPC# 5055201835147

La Grande Vadrouille: 50th Anniversary (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Rank Organisation - 1966
Frankrig - Farve - 119 min
Ønskeliste
KomedieKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: La Grande Vadrouille
Dansk titel: Undskyld vi flygter
Instruktør: Gérard Oury
Medvirkende:
Stanislas LeFort  Louis de Funès
Augustin Bouvet  Bourvil
Sir Reginald  Terry-Thomas
Peter Cunningh.   Claudio Brook
Sister Marie-Odile  Andréa Parisy
Germaine  Colette Brosset
Alan MacIntosh  Mike Marshall
Mère Supérieure  Mary Marquet
Le grand-père   Pierre Bertin
Major Achbach  Benno Sterzenbach
Vis alle medvirkende...
Stikord: 2. Verdenskrig
Kult-favorit
Spoof
Flygtning / flugt
Paris
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk
Tysk
Fransk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 71

Gennemsnit: 9.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


Undskyld vi griner!

Kan en film opnå berømmelse alene på grund af sin titel? Vel næppe. Men et godt og frisk klingende navn er vel omvendt heller ikke nogen markedsføringsmæssig ulempe for en film, som i forvejen har kvaliteter.
    Undskyld vi flygter! er en filmkomedie med en så kendt og slagkraftig titel, at usædvanlig mange mennesker, der aldrig har set den, har hørt om den. Mange er muligvis ikke engang bekendt med, at det er en fransk film og ikke en dansk eller amerikansk. Men navnet på den husker man: Undskyld vi flygter!
    Den danske oversætter af filmens titel har således begået en genistreg, som den franske originaludgave ikke lægger op til. Her hedder den La Grande Vadrouille, som betyder noget i retning af "Den store Slentretur", altså ikke engang "flugt", og det lyder ikke som noget ophidsende eller sprogligt elegant. Selv om man nok skal være franskmand for helt at kunne vurdere det.
    Men uanset den danske biografudgaves navnemæssige fortræffeligheder, så var denne herlige franske komedie, skabt af Gérard Oury i 1966, en generel succes i de fleste europæiske lande ved sin fremkomst. Overalt høstede filmen den anerkendelse, som den på grund af sit indhold havde fortjent. Med årene har filmen ikke mistet noget af sin charme, som trods de mange ikke-franske skuespilleres medvirken føles udpræget fransk.

Tiden er Anden Verdenskrig, hvor nazisterne har besat den nordlige halvdel af Frankrig. Midt i Paris nødlander et engelsk bombefly, skudt ned af tyskerne, men besætningen undslipper i faldskærme, og i løbet af kort tid får de hjælp af franske borgere, som flygter sammen med dem tværs gennem landet, i retning mod den frie zone. Mere af handlingen skal ikke røbes her, men det bør fremhæves, at filmen behandler sit emne og sine personer, herunder også den tyske besættelsesmagt, med en form for accepterende overbærenhed, som næppe ville have været muligt i årene lige efter krigen. Det er en venlig film fra de glade tressere.

Filmens store kup er dens geniale valg af komedieskuespillere i hovedrollerne. Som berømt orkesterdirigent og sippet overklasseløg giver Louis de Funès den hele armen med sit utrolige gummifjæs og sine manierede gestikulationer. Over for ham står den simple håndværker, spillet af den sympatiske Bourvil (der i parentes bemærket også er en fremragende karakterskuespiller), flegmatisk og tøvende og med nemt til gråd, en diametral modsætning til den gale koleriker. Filmen igennem må de to udholde hinandens temperamenter, og det kommer der en række både rørende og morsomme scener ud af. Den måde, som venskabet mellem de to udvikler sig på, er en af grundene til, at mange, der altså HAR set filmen, husker den med glæde. Filmen bruger på dejlig vis sin humor til at demonstrere menneskelighed og kammeratskab, på trods af personernes ydre forskelligheder.
    Som tredjemand i det komiske hjul ses engelske Terry-Thomas, hvis styrke som komedieskuespiller er at finde i hans overdrevent perfektionistiske britiske udtale, hvislet igennem et hul imellem de to øverste fortænder. Ikke uventet har Terry-Thomas skrevet en biografi om sig selv med titlen The Gap, som henviser til netop dette fysiske fænomen.
    Også Benno Sterzenbach som pompøs, brovtende og underbegavet Gestapo-Major bør fremhæves for sit bidrag til at gøre filmen grotesk morsom sine steder. Kan filmens instruktør måske have haft Sig Ruman's "Concentration Camp Erhardt" fra Lubitsch' To Be Or Not to Be i tankerne?

Filmen er langt fra perfekt, hvis man anskuer den ud fra en ren filmkompositorisk synsvinkel. Den er indimellem noget ujævn i travet, og mange synes også, at den fuser lidt underligt ud. Gérard Oury er trods alt ikke nogen Truffaut eller Chabrol.
     Men hvad gør det, når underholdningsværdien er høj, og de gode viljer triumferer? Er der nogen grund til at sige: Undskyld vi griner!
Peter S

Brugerne skriver om La Grande Vadrouille:

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. juli 2009
Tea For Two
En absolut charmerene fransk klassiker, der ikke vil skuffe fans af Louis De Funés eller tilhængere af god gammeldavs farce. Selvfølgelig er filmen ikke fejlfri, men den er så herligt opsat, at man straks bør gi' sig i kast med alle de skønne karraktere (store som små) der undervejs dukker op. C'est magnifique !

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. oktober 2008
På flugt fra nazister
Nærmest ikoniseret WWII-farce om nogle franske flyvere der sammen med nogle engelske allierede må tage benene på nakken i det okkuperede Frankrig. Filmen har mange problemer med sine dispositioner, men den er fyldt med gags som giver folk som Terry-Thomas, Bourvil og specielt De Funés masser at arbejde med. Scenen hvor den koleriske LeFort skal bringe den storsnorkende naziofficer til tavshed hører til filmens højdepunkter, men der sker hele tiden noget. Man kan sagtens kritisere filmen for at være omdrejningspunkt for lavkomik, men den har en charme som har holdt sig ganske godt over de 40 år.

Ret din egen anmeldelse af La Grande Vadrouille - klik her

Start en debat om filmen La Grande Vadrouille - klik her

Start en debat om denne udgave af La Grande Vadrouille: 50th Anniversary (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest