Brugerne skriver om Water (Michael Caine):
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
9. juni 2020
|
|
Det Rene Vand |
|
Beatlen George Harrisons filmselskab HandMade Films producerede 1985 en vandig komedie, der udspiller sig på den fiktive britiske caribiske ø, Cascara, hvor Michael Caine spiller guvenør med stiff upperlip. Briterne vil lukke og sælge den uprofitable ø, men amerikanerne finder en kostbar mineralvandskilde og to syngende rebeller forsøger at lave revolution. Det er vandvittig, vandartet, vandet komedie, fyldt med vandede vittigheder der selv ville få Otto Leisner til at rødme.Det er et grin i minuttet og utvivlsomt et morsomt højdepunkt i Michael Caines karriere. Der gøres grin med stort og småt: Kommercielisering, imperialisme, militarisme, revolutionær kamp, miljøforkæmpere mv. Den vugger derudaf til rebellernes reggae, som munder ud i en koncert i FNs Generalforsamling i New York, hvor rebellerne får følgeskab af George Harrison, Ringo Starr og Erik Clapton. I sandhed en grinagtig film med højt humør og lavt budget med sight gags og one lines en masse. Som da guvenørens utro kone spørger hvor magien(i ægteskabet) er blevet af. Guvenøren svarer tørt, at han kan tage hende hjem på bordet og save hende over . En tilsyneladende helt glemt komedie, der fortjener en reprise.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. juni 2020
|
|
Vandskader |
|
Michael Caine har i sin lange karriere begået et par fejlskøn (eller også havde han brug for pengene), men denne film må være bunden. Han spiller en britisk guvernør på en vestindisk ø, der bliver involveret i en masse ballade, da en stort selskab pludselig finder store mængder mineralvand i undergrunden. Det hele sejler fra begyndelsen med indledende scener der absolut ikke gør tilskueren klogere på hvad der foregår og det bliver ikke bedre som filmen skrider frem. Kaos så langt øjet rækker og "komedien", som det vist skal forestille at være, trækker ikke ét eneste smil. Ikke ét! Humoren er i bedste fald vanartet, men måske man skal have en særlig sans for det absurde. Satiren virker ikke på noget niveau, men fremstår blot som direkte åndssvagt. Valerie Perrine og Brenda Vaccaro er gode ved nethinden, og filmen er endog meget smukt fotograferet af mesteren Douglas Slocombe, men filmen er en lort pakket i guldpapir. Man kan nærmest se på Caine, at han skammer sig inderst inde - og det burde han også.
Leonard Rossiter spiller diplomaten der kommer på overarbejde. Det blev hans sidste spillefilmsrolle - måske tog den de sidste kræfter?
Filmen er en frontal fornærmelse mod begrebet underholdning.
|
|
|
Region
