Igby Goes Down:
Kieran Culkin spiller rollen som 17-årige Igby Slocumb, hvis overklasse-teenagetilværelse er det rene, obskure vanvid. Moderen (Susan Sarandon) er en selvoptaget, kræftsyg kvinde, hvis kærlighed til piller og alkohol er den eneste kærlighed, hun overhovedet kender til. Faderen (Bill Pullman) har for længst taget skade og tilbringer sine dage på psykiatrisk afdeling. I Igbys storebror (Ryan Phillippe) er der heller ikke megen trøst at hente - han er en arrogant, jetset-liderlig kyniker med en distanceret tilgang til sin omverden, og ikke så stor i slaget, når det kommer til følelser.
Igby virker - omstændighederne taget i betragtning - nogenlunde velfungerende. Vel er sarkasme hans vigtigste og eneste forsvar mod sine omgivelser, og vel er han ligesom sin bror en kyniker af bedste skuffe, men han er, når alt kommer til alt, dog intakt. Som den lille rebel han er, søger han ind til New York, hvor han - bevæbnet med sin mors creditcard - snart stifter bekendtskab med dyre hoteller og Manhattens overklasse bohememiljø. Igbys storbyfærd fører ham i retningen af et hav af farverige personer, bl.a. sin gudfars (Jeff Goldblum) eksotiske koreografkæreste (Amanda Peet) og den kronisk kedende Sookie Sapperstein (Claire Danes). Igbys søgen efter at gøre sig fri af familien er en rørende og ærlig kamp. En kamp, der på komisk og tragisk vis er et nobelt forsøg på ikke at "gå under".
Igby Goes Down er en slags coming-of-age film, hvor man følger hovedkarakterens modningsproces - i dette tilfælde Igbys færd mod voksenlivet - et begreb, han selvklart ikke har noget fornuftig forhold til. En klog og sort komedie i familie med Donnie Darko og Ghost World.
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
- Director's commentary
- Featurette
- Deleted scenes
- B-roll footage
- Sound bites
- Theatrical trailer
- Cast biographies
- Production notes
- DVD-ROM features
|