Udgivet 14. maj 2020
af Soul Media
|
65602
/
UPC# 5709165656026 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
2004
Tyskland
-
Farve
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Tysk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Der Untergang
Den Røde Hær har lagt en jernring om Berlin, og 2. verdenskrig lakker mod enden. Hitler har barrikaderet sig i førerbunkeren sammen med sine betroede generaler og nærmeste medarbejdere. En af dem er stenografen Traudl Junge, der oplever den stadig mere desperate situation og det menneskelige forfald på første hånd.
Der Untergang har vakt en del furore i sit hjemland Tyskland. Bruno Ganz leverer en lynende skarp præstation i hovedrollen som Der Führer. Det er første gang i lang tid, at en tysker spiller Adolf Hitler på det store lærred. En del af kritikken har blandt andet gået på, om man får tegnet Hitler i et lidt for sympatisk lys og derved fjerner noget af hans ondskab.
Der Untergang eksisterer i to versioner:
- Theatrical Version: ca. 156 minutter
- Extended Version: ca. 177 minutter
Husk også dokumentarfilmen om Traudl Junge, Blind Spot: Hitler's Secretary.
|
|
Brugerne skriver om Der Untergang:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
15. juli 2010
|
|
....(næsten) som at være der selv! |
|
På mange måder en fremragende film, men dét som efter min mening trækker lidt ned i karakteren er at filmen er lidt for sentimental, og skolemesteragtig i sin "historie fortælling" om Hitler & Crew´s sidste dage i FørerBunkeren. Men absolut en film man bør se.
|
|
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
15. juli 2010
|
|
Dæmonisk despot |
|
Portrættet af Hitler er nuanceret - vi ser hans tiltagende paranoia og manglende jordforbindelse, hele tiden på randen af et nervøst sammenbrud. Han udsteder kropumulige ordrer, patetisk lukker han sig mere og mere inde i sig selv, alt imens folkene omkring ham flygter eller konspirerer imod ham. Og så mander han sig også op til pludselig at synge tyske folkesange med Goebbels børn, spørge venligt til sekretærerne og vise omsorg for Eva Braun - men vi aner, at det er spil for galleriet.
Slående er hans foragt for de svage. Hans eneste ærgrelse er, at han ikke nåede at dræbe nogle flere jøder, hans ringeagt retter sig også mod det tyske folk, nu hvor de ikke kunne gennemføre nazismens store projekt. Tanken om at kapitulere og redde tusindvis af civile liv strejfer ham ikke.
Anger kan man ikke slå op i Hitlers ordbog. Der er noget dæmonisk over de kræfter, som er løs i Førerbunkeren. En ondskab, som breder sig og opsluger alle. Og med de over to og en halv time, som filmen varer, når vi at føle klaustrofobien og vanviddet.
Det er en foruroligende film. Magda Goebbels pinefulde giftmord på sine børn, voldsomme krigsscener - og bagved Hitlers, Eva Brauns og Goebbel-ægteparrets selvmord er der en mærkelig tomhed.
Det eneste lyspunkt er Traudl Junge, som langsomt kommer til fornuft midt i vanviddet. Men hun må leve med at hun ikke råbte op - noget, hun ikke kunne tilgive sig selv for senere i livet.
|
|
|
Anmeldt af
DK6400Brian, Sønderborg |
29. juli 2008
|
|
[Indlæg slettet af bruger]
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
29. juli 2007
|
|
Burde ha' fået en Oscar |
|
Èn af de bedste tyske film jeg til dato har set. Meget kraftfuld film, der formår at forstumme sit publikum når den er forbi. Jeg behøver nok ikke at nævne at Bruno Ganz er formidabel som Hitler, I sandhed én af de største skuespilller præstationer i filmhistorien. Filmens biografiske nøjagtighed er skræmmende og man sidder med åben mund tilbage i sofaen, det er faktisk ligesom at værer sammen med Hitler i hans sidste dage. Absolut en meget vigtig film for det tyske folk.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
22. januar 2006
|
|
Rystende nøgtern |
|
Jeg tror at denne film formentlig appellerer til folk på forskellig måde. Nogle vil sikkert se den for at få en spændende skildring af Berlins fald, og andre vil være mere optaget af den historiske side. Selv havde jeg ikke decideret forventinger til filmen, havde ihvertfald ikke formuleret dem for mig selv. Men jeg blev revet fuldstændigt med! Bruno Ganz er selvfølgelig fuldstændig mind-blowing i en rolle som ville få mindre begavelser til at takke nej (det er der sikkert også nogle der har gjort?), og han bærer en fuldkommen ubærlig rolle som om han bare har gået og ventet på den! Suverænt! Men filmens genialitet ligger for mig at se i den ufatteligt nøgterne tone der går som den røde tråd igennem det hele: den virker ikke som en rekonstruktion, den virker ikke som en traditionel krigsfilm (selvom angrebene på byen er solidt lavet og lydsiden stort set eksploderer), den virker ikke som en apologi for fortidens synder. "Der Untergang" er en film der transcenderer alle disse underkategorier og går direkte til følelserne og viser at forrige århundredes måske største negation uværgeligt måtte ende i den TOTALE negation. Her ligger filmens kernestyrke, og hold kæft hvor det virker! Jeg vil virkelig håbe at den bliver inddraget seriøst i den danske historieundervisning, på folkeskole- såvel som gymnasieniveau. Eller rettere: det SKAL den simpelthen!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
8. november 2005
|
|
2 eller 3 stjerner? |
|
Det må blive tre stjerner, for denne film er nødvendig og velgennemført. Men den fortæller intet nyt, hverken om Hitler eller hans sidste dage i førerbunkeren, og den bidrager heller ikke med nye vinkler eller nye forslag til tolkning. Den optræder særdeles autoritativt; siger: sådan var det, hvilket altid gør mig en kende betænkelig, når forlægget er historisk. Det er i mine øjne bedre at spørge: var det sådan? Der bliver lidt for meget "geografifilm" over projektet. Bruno Ganz er rigtig god og forsøger at give et så nuanceret billede af Hitler, som manus nu engang tillader ham. Han er en fortrinlig (og overset) skuespiller - det så vi allerede i Wenders' Den Amerikanske Ven. Teknisk set er filmen ganske vellykket. Og, som antydet, det er nødvendigt, at denne type film dukker op tid til anden som en vigtig reminder. Foregår der noget i vores samfund i dag, der kunne føre til noget lignende? Tja...
|
|
|
Anmeldt af
Armand, Vanløse |
25. september 2005
|
|
Sehr gut! |
|
Altså, nu er det jo ikke fordi jeg vil lyde som en nasist, men det er sku rart endelig at få en ny vinkel på historien! Rart at få at vide hvor forskruet og syg Hitler var, og hvor langt folk var villige til at gå for ham. At det hele er på tysk gør bare filmen endnu mere autentisk end hvis nu det havde været et lamt forsøg fra Hollywods side (Downfall lyder da også bare for latterligt, man skal holde sig til original titlen)...
Bruno Ganz spiller jo helt fantastisk, man sidder jo og tror på at han virkelig er Hitler!
Hvis du ikke har set den så se at komme afsted!!!
|
|
|
Anmeldt af
John Foss, København S |
5. juli 2005
|
|
Finale i Berlin |
|
Denne film om Hitlers sidste, forpinte dage i førerbunkeren i Berlin er en aldeles hypnotisk oplevelse. Bruno Ganz' fremstilling af Hitler er så indlevet, at han får en til at tro på, at man næsten ikke kan skelne mellem skuespil og virkelighed. Omgivelserne i filmen, og ikke mindst de andre skuespillere, får helheden til at balancere filmisk perfekt i dette rystende drama, hvor der bliver drukket tæt af alle, fra Eva Braun til den menige soldat og køkkenpersonalet, undtagen føreren, der som bekendt aldrig rørte alkohol. De gør det alle for at glemme. Glemme undergangen, der er snublende nær, fremtiden, der ikke eksisterer mere for Tyskland, og frygten for, hvad der efter- følgende skal ske med dem. Historisk set er filmen fuldstændig uomgængelig, skulle jeg mene. Den bør ses af alle, der bare er en smule historisk interesseret. Og ud over det, i det hele taget. Men den bør ligesom Riefenstahls "Triumph des Willens", et andet mesterværk af en film, indgå i skolernes og gymnasiernes historieundervisning. Den skal ubetinget have fire store stjerner, den er en meget stor oplevelse.
|
|
|
Anmeldt af
ch, Odense C |
9. april 2005
|
|
Utrolig realistisk |
|
En af de første ting man bemærker ved denne film er, at der er lagt et stort arbejde i at gøre det hele så realistisk som muligt. Skuespillerne ligner datidens virkelige personer rigtig meget, og der bliver ikke pyntet på noget. Her ser man virkelig krigens rædsler, og jeg vil godt sige, at hvis man har ømfindtlige ører skal man virkelig passe på her for granaternes eksplosioner er også meget naturtro. Måske ikke en film man bliver i godt humør af, men det er en rystende og historiemæssigt uhyre spændende film. "Das Boot" og "Der Untergang" er hermed mine WW2 filmfavoritter.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
6. april 2005
|
|
Den sidste nadver |
|
Vel skrevet testamente over nazityskland, Der Führer og hans horde af tro og mindre tro disciples endelige. Hitler fortrækker til den sidste underjordiske skanse med sine nærmeste i krigens sidste fase. Alt i mens den røde hær rykker tættere på Berlin, og kanonerne buldre løs med ønske om hævn for rædslerne i Stalingrad.
Som de sidste forsvars bastioner falder fra hinanden, og den tyske disciplin går op i sømmene, følger vi krigsskuepladsen i Berlin, hvor Hitlers total krig, nu har ansigt af børn og oldinger. Endnu værre står det til under jorden i førerbunkeren. Her er udsigten til enden afbilledet i en kvælende stemning af afmagt, fortvivlelse og dyb fornægtelse for den regningen som snart skal betales.
Der Untergang triumfere med en både stærk og kompetent rollebesætning, der levere en skræmmende troværdig personskildringer af det 3. riges bizarre persongalleri. Selvfølgelig ikke mindst af Bruno Ganz i sit livs rolle som Adolf Hitler. Ganz veksler iminent fra de ukrontrollerede hysteriske raseri udbrud, til at synke dybt ind i sig selv, totalt tabt for omverden. Heldigvis skildres Hitler ikke kun som det ulitmative monster, med trefork og horn i panden. Det vil både være et for simpelt, og karikeret billede af den mand som det tyske folk lod sig forføre, hypnotisere og voldtage af. Denne simple korporal og postkost maler fra Østrig.
Der Untergang er indrammet i et visuelt flot rædsels sceneri, med et totalt synder bombet Berlin. Et Berlin forvreden i ruiner, flammer og en stank af undergang og død. Oliver Hirschbiegel er lykkes med en både svær og vigtig film, og levere en stilsikker og nærværende instruktion, der aldrig mister sit fokus for det essentielle.
|
|
|
Anmeldt af
Michael Bjerregaard, København S |
16. marts 2005
|
|
så denne film med hjertet i halsen. Siden de første rapportager efteråret 2004, har jeg ventet spændt. Ofte så har man en tendens til at bygge en film for meget op, men Untergang indfriede mine forventninger. Filmen har et godt skift mellem kampen for overlevelse over jorden, til de til tider "hyggelige" stunder i førerbunkeren. Filmen er på tysk, som den bør være, ikke noget amerikansk-tysk magi med overdrevne action scener og hykleriske helte tendenser, her er der reality 'tv' for alle pengene. Mod enden af krigen var den foretrukne vending i Berlin: Bleib übrig - vær tilbage, denne film viser hvorfor.
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
15. marts 2005
|
|
Habilt portræt af de sidste dage i Hitlers liv. Filmen forgår næsten udelukkende i førerbunkeren, og virker derfor meget klaustrofobisk og virkelig. Man kan diskuetere hvorvidt man gør Hitler mere menneskelig end han fortjener, men i hvert fald er filmen meget nøgtern og grum. Der er ikke så meget som et optræk til et smil på læben. Man må også rose for en solid cast, det er jo absolut ikke nemme roller. Også en vigtig film i en historisk kontekst Helt klart anbefalelses værdig
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Der Untergang - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Der Untergang - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Der Untergang |
JawsDK
Se alle titler her
|
Sendt 2005/09/03 18:25:04
IP:
Logget
|
|
|
Evt. Sync fejl
Jeg har købt Der Untergang (2 disc) DK version, men er der nogen der har bemærket at synkroniseringen af lyd og billede ikke er helt i sync både i DTS og Dolby Digital 5.1 og 2.0, lyden kommer ca. et kvart sekund forsinket i forhold til billedet, har testet den på 2 DVD afspillere og ombyttet filmen 2 gange, men stadig det samme problem og har også kontaktet Sandrew metronome og de kender ikke til ligende tilfælde, jeg har også den tyske udgave af filmen og der er ikke det problem, så enten er jeg for kritisk ellers er der et problem med den og det vil jo nok gælde hele oplaget?. men ellers en god film og ser da frem til en evt. 3 disk og forlænget udgave og med danske eller engelske tekster!!!.
|
|
Nico
|
Sendt 2005/09/17 07:36:28
IP:
Logget
|
|
|
Jeg lagde faktisk mærke til det på en fjernsyns reklame fra den i går... det er interesant at du bringer det på bane ..
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Der Untergang (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|