Brugerne skriver om Vores mand i Amerika:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
29. september 2020
|
|
Hvem er kvinden? |
|
“Vores mand i Amerika” skulle vel have været historien om en hasard-spiller, der bruger æresbegreber som indsats i et spil, som ingen kunne kende udfaldet af. Der kunne have været fortalt interessant om det spændingsfelt, ambassadør Kaufmann skaber med sin insisteren, men Christina Rosendahl vil hellere have den spinkle historie om Kaufmanns forsigtige forelskelse i sin svigerinde med i spilletiden. Måske for at bringe lidt tyngde ind i skildringen af ambassadørens endeligt? Det opnår hun ikke; til gengæld spreder hun filmens fokus, så dens underholdningsværdi bliver stærkt fortyndet.
Ulrich Thomsen er et meget godt valg til rollen som den lidt rigide ambassadør - han får i hvert fald fremstillet hovedpersonen som ret stiv i betrækket.
Ikke en film der efterlader sit publikum i mange overvejelser trods et faktisk komplekst tema.
Filmen kan fremhæves for sit rolige tempo og umanierede fotografering, hvilket er vederkvægende.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
28. september 2020
|
|
Ambassadørens valg |
|
Med "Vores mand..." beskriver Rosendahl de historiske begivenheder omkring at den danske ambassade i Washington D.C.erklærer sig uafhængig af den danske regering efter besættelsen. Amerikanerne finder, efter nogle betænkeligheder, det fordelagtigt at støtte ambassadens linje og give dem adgang til den danske stats guld oplagret i Federal Reserve Bank i New York. Ulrich Thomsen gør det udmærket som ambassadøren og Mikkel Boe Følsgaard som ambassadens jurist. Men oven i historien væltes et ægteskabsdrama med konen Charlotte(Denise Gough), der finder ud af at manden elsker hendes søster, Zilla(Zoë Tapper), det kommer der bestemt ikke noget godt ud af, det distraherer fra hovedfortællingen og fører ikke historien fremad. Fotograferingen er fantasiløs: Når to mennesker taler sammen ses bagsiden af skulderen på den ene uskarpt og den anden person der sidder overfor skarpt. Der er ingen kameraer i bevægelse via dolly, steadycam eller håndholdt, der filmes udelukkende fra faste positioner. Selve grundfortællingen er spændende, ægteskabsdramaet er det ikke og instruktør Rosendahl udviser bestemt ikke det store talent.
|
|
|
Region
