Brugerne skriver om Island in the Sun:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
12. marts 2013
|
|
Øen i solen |
|
Interessant cast i en desværre lidt uinteressant film om livet på en caribisk ø og forskellen mellem de indfødte og kolonisterne. Filmen, der er baseret på en roman, har helt tydeligt for meget på hjerte og lykkes ikke med ret meget, da det hurtigt bliver lidt for uoverskueligt da der både er drama, politisk film og morddrama på spil. Meget smukke billeder af Freddie Young og musik af Malcolm Arnold. Robert Rossens instruktion er helt anonym og det var nok ikke lige hans type film.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
11. februar 2013
|
|
Tilbagelænet tropedrama |
|
Meget tilbagelænet drama på caribisk tropeø, med dens societyliv og raceskel. Det er nok en for tiden ret provokerende produktion, fordi den har raceblandede par. En af de dejlige lokale piger spilles af Dorothy Dandridge, en mørklødet skønhed, som en tilrejsende forfatter falder for. Der finder også et lille mord sted på øen og når man ser på rollelisten, så gætter man næsten aldrig hvem der er morderen! . Med sine 2t spilletid er filmen klart for lang.
|
|
|