Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 7.9 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

David

Hans Kr.

Helle

Peter J

Jan

Dronningen af sorte high school satirer

Heathers eksploderede som en bombe for et intetanende publikum, da filmen fik premiere på The Sundance Film Festival i 1989. Med dens kontroversielle stil og indhold fik den konservative kredse på nakken, mens den begejstrede filmanmelderne. Den formåede ikke ligefrem at skabe køer foran billetlugerne i den efterfølgende almindelige release (bl. a. fordi filmselskabet i mellemtiden var gået konkurs, så der var ingen penge til markedsføring), men den fik næsten øjeblikkelig kultstatus og er siden blevet en permanent succes på video. 15 år efter kan man konstatere, at filmen stadig holder, og at den har opnået at blive den reference, som efterfølgende "sorte" eller "skæve" high school komedier bliver sammenlignet med.

Heathers var et opgør med de polerede og efterhånden trivielle ungdomsfilm, som 80'erne var fyldt med, og fra allerførste scene er det klart, at Heathers er alt andet end poleret og triviel i form og indhold. Filmen starter med en særdeles skæv Syd Straw-version af teenagepige-klassikeren Que Sera, Sera på lydsiden, mens der blændes op for tre nydelige unge damer i gang med et spil kroket en dejlig solskinsdag i en umådelig smuk og velholdt have. Allerede misforholdet mellem lyd og billede fra denne indledende scene får en til at skærpe opmærksomheden og nysgerrigheden og tænke "Hva' foregår der egentlig her?", ikke mindst da de tre piger i den efterfølgende scene brutalt og hensynsløst og helt unødvendigt træder de smukke blomster under fode for at kunne fortsætte kroketspillet efter følgende usædvanlige replikskifte:

    - It's your turn, Heather!
    - No, Heather, it's Heathers turn.

Heather sender derefter en kroketkugle af sted - lige i hovedet, viser det sig, på en fjerde pige, der er hjælpeløst gravet ned i græsplænen. Det er vores helt, Veronica (Winona Ryder), hvis eneste ven er sin dagbog, som hun betror sig til:
    - Dear Diary. Heather told me she teaches people real life. She said: Real life sucks losers dry. If you wanna fuck with the eagles, you have to learn how to fly...

På Westerburg High drejer alt sig om at være "populær", at være "Hot" og "Cool" og nå til tops i hierarkiet, så man dagligt kan jokke de andre nørder på plads. Den fornemste tilfredsstillelse opnås ved ydmygende degradering af undersåtterne i de lavere rækker. På toppen af kransekagen er kvartetten "Heathers" med den sadistiske og underskønne queen-bitch Heather Chandler (Kim Walker) som den ubestridte leder. Hun følges af Heather Duke (Shannen Doherty), Heather McNamara (Lisanne Falk) og det nyeste medlem i kliken, Veronica Sawyer.
    Veronica plages af skyldfølelse, fordi hun har vendt sine rigtige venner ryggen for at være med i spidsen af popularitetsræset, og hun er egentlig led ved at mishandle sine klassekammerater, bare fordi det er så let. Hun finder en forbundsfælle i tilflytteren og eneren JD (Christian Slater), der hellere trækker en pistol og fyrer et par løse skud af for øjnene af de chokerede lokale bøller end finder sig i at blive chikaneret på plads i geleddet. Veronica hader Heather og ønsker hende død - eller i hvert fald vanæret.
    For sent opdager Veronica, at hendes drilagtige fantasier er dødelig alvor for JD, og snart finder hun sig selv som medskyldig i mordet på Heather Chandler. Chokeret går hun med til at camouflere mordet som selvmord med et falskt selvmordsbrev, for hun vil trods alt hellere til Stanford end til St. Quentin. Heathers "selvmord" gør hende mere populær end nogensinde, og pludselig er selvmord "in". JD har fået blod på tanden, og snart har de to til Veronicas overraskelse også planlagt og arrangeret selvmord på to af skolens dumme fodboldstjerner. Efterhånden går virkeligheden op for den mere og mere frustrerede Veronica, og hun bryder med den aldeles psykopatiske JD, men JD har større planer og er ikke så let at stoppe.

Heathers havde alligevel ikke været så speciel, hvis ikke det var for den fantasifulde og originale dialog, der i sin uforskammethed på brillant måde viser indsigt i skolens kastesystem, magt-struktur og sociale ritualer. Den næsten surrealistiske verden skildres konsekvent og præcist med overraskende og flotte billeder og en fornem produktion, der får filmen til at se meget dyrere ud, end den virkelig er.
    Heathers er en fremragende, frisk satire milevidt fra Hollywoods standardproduktioner. En væsentlig del af forklaringen er formentlig, at den er skabt af en håndfuld nye ambitiøse talenter, der endnu ikke havde været igennem Hollywoods ensrettende vridemaskine, og som havde det til fælles, at de var vilde med projektet og følte det som et personligt mål at realisere det.

Om produktionen:

Først var der manuskriptet af Daniel Waters, en 26-årig filmfan og medarbejder i en videobiks med store drømme. Han ville lave et screenplay til den ultimative ungdomsfilm, og Stanley Kubrick skulle instruere hans 3-4 timer lange opus.
    Manuskriptet er utroligt sort og vittigt, og som rigtig god satire er det også indsigtsfuldt, men det er sproget - dialogen - der især skiller sig ud. Daniel Waters har skabt en helt ny måde at tale på. Den er ikke spor realistisk, men på forbilledlig og blomstrende måde udtrykker den alligevel ungdommens inderste tanker. I virkeligheden fremstilles de unge mennesker som betydeligt mere intelligente end normen. Som Daniel Waters forklarer: "Da vi var teenagers, var vi jo meget klogere end de voksne".
    Manuskriptet blev "hit-of-the-month" i Hollywood, hvor det skabte et følge, der udviklede sig til en regulær fanklub - men selskaberne turde ikke gå så vidt som at satse på en produktion.

Den unge, ambitiøse producer Denise Di Novi ville det anderledes, og det lykkedes hende til sidst at få New World til at godkende et beskedent budget. Hun slog sig sammen med Michael Lehmann, et spirende instruktør-talent, der endnu ikke havde andet at vise end sit afgangsprojekt på filmskolen (The Beaver gets a Boner, 1985), men som ligeledes var vildt begejstret - og da Stanley Kubrick åbenbart var optaget til anden side, blev han godkendt af Daniel Waters.
    Til hovedrollen som Veronica ville New World gerne have Justine Bateman (Family Ties), mens Michael Lehman overvejede Jennifer Connelly eller Heather Graham, som han rent faktisk forgæves forsøgte at få (men hendes mor forbød hende at være med i dette "djævelens værk"). Winona Ryder havde fået kendskab til manuskriptet fra Michael McDowell, der skrev Beetlejuice og er fælles bekendt til Daniel Waters. Hun faldt pladask for det, trodsede alle advarsler fra vennerne og sin agent, som var overbevist om, at deltagelse i filmen ville ødelægge hendes karriere. Hun kastede sig for fødderne af Michael Lehman, som havde set hende i Lucas og Beetlejuice, men han syntes i første omgang ikke, at hun var attraktiv! Da han ikke havde penge til at hyre en rigtig stjerne alligevel, tog han hende...
    Den anden vigtige rolle er psykopaten JD. Christian Slater havde ligeledes meldt sig ind i Heathers-fanklubben, og han havde en helt naturlig Jack Nicholson-lignende farlighed, som lige præcis var det, Michael Lehman og Daniel Waters ledte efter. Hans kæreste, Kim Walker, fik rollen som den ene Heather, mens de to andre Heathers blev spillet af Lisanne Falk og (en pre-Beverly Hills 90210) Shannen Doherty, der på tidspunktet var den mest erfarne skuespiller.
    David Newmans lettere bizarre score skal også have et par ord med på vejen, for det understøtter filmens stemning perfekt, og bortset fra Que Sera, Sera, som ganske rammende indleder og afslutter filmen, er det original musik hele vejen igennem. Filmen er dejligt fri for larmende popsange, som mange kommercielle produktioner inkluderer for at kunne sælge et efterfølgende soundtrack. Der er ingen tvivl om, at der for hele filmholdet var tale om et labor-of-love, og da New World havde andre problemer at slås med, blev de stort set ladt i fred.

Heathers fik hug fra konservative kredse, som frygtede for både sproget og volden, og især tog de afstand fra det, de opfattede som en forherligelse af teenageres selvmord. De fleste anmeldere var begejstrede, men der er også dem, der ikke rigtigt forstår filmen og bare synes, den er sær. Indrømmet, den er måske ikke for enhver smag.
    Heathers fik et meget kort liv i biograferne, men heldigvis har vi video, og på video fik Heathers fuldt fortjent et godt og langt og respektfuldt liv.

Brugerne skriver om Heathers:

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	10. maj 2014
	Real life sucks losers dry
	Herligt anderledes og forfriskende satire over teenagenormer og særligt dem vi normalt præsenteres for i highschool-film af enhver art. Der er noget John Waters'sk over stilen, men instruktøren finder alligevel sin egen rytme og udtryk, godt hjulpet af en velspillende Winona Ryder der sammen med Christian Slater er fundamentet i historien, der ind imellem har en tendens til at sætte ud. Slutningen er ganske udmærket, men måske ikke ligefrem en logisk følge af hvad der er gået forud. Absolut en noget overset film som man sagtens kan vende tilbage til igen.

	Anmeldt af FSD, Charlottenlund	8. maj 2010
	Lick it up, baby. Lick. it. up.
	"Heathers" er en af de få ungdomsfilm fra 1980'erne, der stadig holder. Jeg sad og så den i dag og blev overrasket over at se, at den stadig er ligeså ondskabsfuld og morsom som den altid har været. Desuden kan jeg godt lide, at den tager teenagernes problemer alvorligt uden at blive selvhøjtidlig eller socialrealistisk. Den har jo også været inspirationskilde til en lang række lignende ungdomsfilm fra 90'erne of 00'erne og det kan man godt forstå. Kort sagt, sort humor når det er bedst.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	4. maj 2009
	"Now that you're dead, what are you gonna do with your life?"
	Udmærket og anderledes ungdomsfilm fyldt med galgenhumor, men ''Heathers'' er så sandelig også en ret overvurderet film. Man kan ikke komme udenom filmen, men helt ærlig: Genial, er den ikke!.

	Anmeldt af Holliday, Aalborg	1. maj 2005
	Fuck me gently with a chainsaw
	Ja, nu er der jo ikke meget man kan tilføje efter HK's monster anmeldelse, men Heathers er et mesterværk på sine betingelser. Et helt og holdent befriende, pisse morsomt og morbidt kig på teenagere og ikke mindst deres yderst kompliceret verden, og hvad der driver dem. Her i US perspektiv. Vælger man at lure Heathers, i contest til de utallige af film der bliver spyttet ud i denne genre, er der også en stor oplevelse i vente. Daniel Waters knivskarpe dialog og konstant udviklende og overraskende historie, kombineret med Lehmann's visuelle fortæller stil, og syrlige talent for både friske billede kombinationer og vinkler, gør denne film til en lækkerbisken som man kun kan vende tilbage til igen og igen og ja.....igen. Enjoy!

	Anmeldt af Jesper Andersen, Taastrup	4. maj 2004
	God.
	Men en smule overvurderet film. Shannen Doherty er faktisk overraskende god i denne film. Men det er nu stadig Winona Ryders film.

Start en debat om filmen Heathers - klik her

Start en debat om denne udgave af Heathers (Collector's Edition) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave