Jefferson Pierce er skoleinspektør på Garfield High School, men engang var han superhelt. Nu har han trukket sig tilbage og lever et stille liv som familiefar, og han har sværget at lægge superheltegerningen væk. Det løfte bliver dog svært at holde, da hans to døtre kommer i problemer med en lokal bande. Pludselig bliver Jefferson tvunget til at kalde sine utrolige kræfter frem igen for at redde dem, og så er helten Black Lightning tilbage!