Brugerne skriver om Vores mand i Amerika:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
5. april 2021
|
|
Forræderen Kaufmann |
|
Der laves en del historisk baserede film i Danmark omkring vigtige kapitler i landets historie, men ambitionsniveauet (eller er det evnerne?) er simpelthen ikke tilstrækkeligt, med "De Forbandede År" som det seneste - og mest grelle - eksempel. Med denne film om diplomaten Kaufmann der (næsten egenhændigt synes filmen at postulere) reddede Lille Dannevang fra nazisternes totale ødelæggelse af Europa ved at nægte at anerkende samarbejdsregeringen i København, og fra sin plads i USA indgik en aftale om at give dem Thule Air Base for tid og evighed, mens han kæmpede med at bevare sin hustrus gode humør, da han med jævne mellemrum smagte på hendes søster. Filmen virker velproduceret og er generelt velspillet, særligt af Ulrich Thomsen i hovedrollen, men der er for lidt kød på historien som afvikles temmelig mekanisk og uden påfaldende sans for ægte drama. Det er ærgerligt at man ikke satser lidt mere på at lave noget mere gedigent.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
29. september 2020
|
|
Hvem er kvinden? |
|
“Vores mand i Amerika” skulle vel have været historien om en hasard-spiller, der bruger æresbegreber som indsats i et spil, som ingen kunne kende udfaldet af. Der kunne have været fortalt interessant om det spændingsfelt, ambassadør Kaufmann skaber med sin insisteren, men Christina Rosendahl vil hellere have den spinkle historie om Kaufmanns forsigtige forelskelse i sin svigerinde med i spilletiden. Måske for at bringe lidt tyngde ind i skildringen af ambassadørens endeligt? Det opnår hun ikke; til gengæld spreder hun filmens fokus, så dens underholdningsværdi bliver stærkt fortyndet. Ulrich Thomsen er et meget godt valg til rollen som den lidt rigide ambassadør - han får i hvert fald fremstillet hovedpersonen som ret stiv i betrækket. Ikke en film der efterlader sit publikum i mange overvejelser trods et faktisk komplekst tema. Filmen kan fremhæves for sit rolige tempo og umanierede fotografering, hvilket er vederkvægende.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
28. september 2020
|
|
Ambassadørens valg |
|
Med "Vores mand..." beskriver Rosendahl de historiske begivenheder omkring at den danske ambassade i Washington D.C.erklærer sig uafhængig af den danske regering efter besættelsen. Amerikanerne finder, efter nogle betænkeligheder, det fordelagtigt at støtte ambassadens linje og give dem adgang til den danske stats guld oplagret i Federal Reserve Bank i New York. Ulrich Thomsen gør det udmærket som ambassadøren og Mikkel Boe Følsgaard som ambassadens jurist. Men oven i historien væltes et ægteskabsdrama med konen Charlotte(Denise Gough), der finder ud af at manden elsker hendes søster, Zilla(Zoë Tapper), det kommer der bestemt ikke noget godt ud af, det distraherer fra hovedfortællingen og fører ikke historien fremad. Fotograferingen er fantasiløs: Når to mennesker taler sammen ses bagsiden af skulderen på den ene uskarpt og den anden person der sidder overfor skarpt. Der er ingen kameraer i bevægelse via dolly, steadycam eller håndholdt, der filmes udelukkende fra faste positioner. Selve grundfortællingen er spændende, ægteskabsdramaet er det ikke og instruktør Rosendahl udviser bestemt ikke det store talent.
|
|
|