M*A*S*H: Season 6:
Vi er som bekendt tilbage i Korea ca. anno 1950 i et mobilt, kirurgisk militærhospital kun få kilometer fra fronten, hvor kirurgerne Hawkeye (Alan Alda), McIntyre (Wayne Rogers) og Hunnicut (Mike Farrell) forsøger at sprede smil i en lejr, der ellers præges af krig, blod og død, og hvor man umiddelbart skulle tro, at der ikke var meget at grine ad. De primære ofre for Hawkeyes drillerier er den frygteligt forfængelige Charles Emerson Winchester III (David Ogden Stiers), drengerøven Frank Burns (Larry Linville) og den temperamentsfulde 'Hot Lips' Houlihan (Loretta Swit). Hospitalets hovedansvarlige var i de første tre sæsoner oberst Henry Blake, indtil skuespilleren McLean Stevenson bad om at blive skrevet ud af serien i 1975. Hans afløser, oberst Sherman T. Potter (Harry Morgan), var en lidt ældre, men hyggelig og meget elskelig bedstefartype. Af andre ansigter i lejren huskes naturligvis også den kugleskøre Klinger, Potters assistent, Radar, samt hospitalets åndelige leder, Father Mulcahy.
Husk også Robert Altmans originale spillefilm fra 1970, som gik forud for serien.
Niels Ole
|