Fra Terry Pratchett og Neil Gaiman kommer denne vanvittige, sprudlende miniserie, der handler om noget så simpelt som Jordens undergang. Dette er historien om englen Aziraphale (Michael Sheen) og dæmonen Crowley (David Tennant), der egentlig synes meget godt om livet på Jorden og ikke er særligt begejstret for ideen om dommedag. De beslutter sig for at arbejde sammen om at forhindre, at den 11-årige knægt Adam vokser op og bliver Antikrist, men ikke overraskende er det nemmere sagt end gjort.