Lille Sarah er kun 15 år. Og hun drikker. Og det er ikke bare mælk! Denne 1975 TV-film instrueret af Richard Donner er definitionen på en film med noget på hjerte. Stakkels Linda Blair, der netop har været så meget igennem i The Exorcist, spiller Sarah Travis, der forsøger at komme igennem sin hverdag ved hjælp af sprut. Det går naturligvis ikke, og DET understreger filmen grundigt! Mark Hamill dukker i øvrigt op som Sarahs kæreste Ken.