Brugerne skriver om Kill the Messenger (Jeremy Renner):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
17. juli 2017
|
|
Jeremy spiller godt |
|
"Based on a true story" - så må filmen da for pokker blive vigtig? spændende? oprørende? Ja, men det er denne film også. På en måde. Vigtig fordi den fortæller os om pressen, når den optræder i sin vigtigste rolle: vagthunden. Vi har desværre bare set det så ofte, at man efterhånden som fortællingen skrider frem, ikke kan holde den tanke fra døren, at dette nok burde have været en dokumentar. Jeremy Renner forvalter sin rolle særdeles godt og bliver dermed filmens største aktiv.
Man kan også sige, at filmens største aktiv egentlig er, at den kommer til at optræde i en lang række af lignende film, hvor dens udtryk og aftryk bliver noget i retning af: "Ja, I har jo nok hørt det før, men her er lige endnu en historie om, hvorledes regeringer skider på egne love og egen befolkning. Vi fortæller det videre til jer med en vis flegma, for vi er egentlig lidt usikre på, hvorvidt det interesserer nogen. Men nu er det sagt".
Gery Webb, om hvem filmen (bl.a.) handler, begik - iflg. politiet - selvmord ved at skyde sig i hovedet. To gange!!! Se det hører til sjældenhederne.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
9. marts 2017
|
|
CIA's crack |
|
Jeremy Renner spiller fortrinligt i hovedrollen som den arbejdsomme og dedikerede journalist Gary Webb, der fra 1996 næsten egenhændigt afdækkede CIA's involvering i narkosalg i 80'erne for at finansiere våbenstøtten til contraerne i Nicaragua. Ganske spændende lavet dog med en del unødvendige omveje, men hans kamp for at få sandheden frem for enhver pris er godt formidlet og så er det en sand historie. Ikke en ny "All the Presidents Men", men den klarer sig udmærket på egne betingelser.
|
|
|