Udgivet 7. september 2010
af Universal
|
MHV61112005
/
UPC# 025192046179 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Universal
-
2006
USA
-
Farve
-
121 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk Fransk Spansk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
The Black Dahlia
Onsdag den 15. januar 1947 blev liget af den 22-årige Elisabeth Ann Short fundet i udkanten af en afsondret parkeringsplads i nærheden af Hollywood. Hendes nøgne lig var delt i to; øvre del var blevet adskilt fra den nedre med en slagterkniv, og der var tegn på ekstrem grov voldtægt. Mordet på Short (Mia Kirshner), også kaldet Betty og senere The Black Dahlia, er i dag ét ud af de titusinde uopklarede mord, Los Angeles har på samvittigheden. I sagens natur derfor ikke noget spektakulært tilfælde, hvis ikke det var fordi, den makabre historie, dengang i 1947, gik verden over og ansporede journalister i hobetal til at rekonstruere den tragiske historie om den unge pige, der hele sit liv ønskede at blive skuespiller og berømt, men som levede en tilværelse, omgærdet af mystik, uden antydning af hverken glamour eller berømmelse. Hendes død blev ironisk nok en tragisk begivenhed af den slags, som skaber legender, myter, romaner og film. Den mest populære af slagsen i denne sammenhæng er uden sammenligning James Ellroys roman The Black Dahlia (1987), der sammenstykker opklaringen af mordgåden spor for spor, og som tegner et billede af en melankolsk Short, der balancerede på tilværelsens overdrev med stoffer, alkohol og prostitution.
I filmatiseringen af Ellroys The Black Dahlia bringer Brian De Palma den autentiske begivenhed ind i et fiktiv film noir-univers spundet op på besættelse, korruption og moralsk fordærv. To betjente, Lee Blanchard (Aaron Eckhart) og Bucky Bleichert (Josh Hartnett), bliver pålagt opklaringsarbejdet af det makabre mord på den melankolske og gådefulde skuespilleraspirant. Men mens Blanchards intense beskæftigelse med opklaringen truer hans forhold til Kay (Scarlett Johansson), indleder Bleichert et forhold til den gådefulde Madeleine Linscott (Hilary Swank), datteren af en af byens mest prominente familier, som havde en ukendt forbindelse til mordofferet.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Black Dahlia, The:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
3. juni 2011
|
|
Russ Millard: Hollywood will fuck you when no-one else will. |
|
Endnu en stor skuffelse fra den engang glimrende instruktør Brian De Palma! Manuskriptet er noget værre miskmask. Skuespillet er ikke overbevisende, og man sidder med en flad fornemmelse når filmen er slut. Dog skal fotograferingen roses, og kostumer og produktionsdesign er fint nok.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
30. marts 2008
|
|
Hvorfor egentlig? |
|
Jeg kan ikke få ind i min knold, at De Palma, der vitterligt kan holde sammen på et manuskript, så der kommer godt håndværk op på lærredet, ikke gør det mere. Med Dahlia får vi mange gode billeder i fint set-design, herlig sans for film-noir og et langt tilløb, der tegner godt. Men så bliver manden træt at lave film. Sådan ca. 1/3 inde i strimlen slutter forsøget på at få noget ud af det, og historien bliver ved og ved, men den folder sig ikke mere og mere ud. Den løber bare ud i sandet. Noir skal være antydninger og gætterier, men denne bliver bare indviklet og lader hånt om sin seer. Ærgerligt, for der er tydeligt nok spenderet gode $$ på sagen.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
30. september 2007
|
|
Skønne, spildte kræfter |
|
Al respekt for, at Brian de Palma har villet prøve kræfter med Film Noir-genren. Men så bør man altså også - som den publikummer, der skal se resultatat af hans anstrengelser i biffen eller på DVD - forvente, at instruktøren har et væsentligt bedre greb om tingene. Og ikke bare lader trådene i historien ende i et sammenfiltret garnnøgne, eller (gen)bruge forslidte klichéer.
Han får derfor kun en halv stjerne for de gode intentioner, og én stjerne for selve billedesiden.
|
|
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
16. maj 2007
|
|
The Black Dahlia |
|
Halv lunken film af Brian De Palma, det kunne han helt sikkert have gjort bedre.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
28. januar 2007
|
|
Glat men mat |
|
De Palma har efter mit skøn ikke lavet en god film siden "Carlito´s Way" tilbage i 1993, så det var med en vis anticipation at jeg satte mig ned for at se "The Black Dahlia". Jeg kunne NÆSTEN have sparet mig ulejligheden. Jeg kan ikke få øje på hans fingeraftryk ret mange steder, kun dér hvor han håbløst stjæler fra sine tidligere succéser, tilsyneladende mest inserts der virkede før. Nu tænker man bare: "Nå, det har han den fra dén og dén film!" Ikke noget der selvstændigt bidrager til den foreliggende films historie. Den første time er ganske god, men så falder historien gradvist fra hinanden og lires ubehjælpsomt af i de sidste 30 min. hvor den nærmest bliver ufrivilligt parodisk. Filmen har et dyrt og lækkert udtryk, men skuespillerne spiller (pånær Josh Hårnet som faktisk overbeviser) ikke godt. Scarlett Såmændså-n viser - lige som hun gjorde i "Match Point" at hun ikke magter de store glimmerroller, men er bedst i små tætte portrætter af søde eller skrøbelige kvinder. Gad vide om De Palma ikke skulle trække sig tilbage nu? Man må gå ud fra, at han har penge nok fra sine tidligere film?!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Black Dahlia, The - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Black Dahlia, The - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Black Dahlia, The |
Monkeyman
Se alle titler her
|
Sendt 2009/07/24 12:09:21
IP:
Logget
|
|
|
Black Dahlia: The Game
Kan godt huske pc-spillet, hvor man spillede en detektiv, der skal opklare og finde frem til Black Dahlia morderen. Spillet var meget atmosfærefyldt og spændende.... og ja, der var rigtige skuespiller med f.eks. Josh Lucas & Dennis Hopper.
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Black Dahlia, The (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|