Fascinerende men yderst ujævn antologi, hvor en række fremtrædende instruktører sætter billeder til en række af den klassiske musiks mest genkendelige stykker. Resultatet er en blandet landhandel for at udtrykke det pænt og John Hurt spiller en gennemgående figur der på noget tåget vis "binder" de forskellige vignetter sammen. Hvad der fik Roeg til at klæde fruen ud som mand skal man måske søge svaret på i deres soveværelse, mens episoden med de utro ægtefolk er mere indlysende morsom. Visuelt er der tale om noget af en oplevelse - med Altmans udspil som det mest gennemførte - men det samlede indtryk er præget af lidt for meget tilfældighed. Det vil i sidste ende formentlig nok være en smagssag om man synes at brugen af den klassiske musik fungerer på denne måde eller ej. Filmen kan uden videre anbefales.
10 instruktører instruerer hver deres sekvens til en arie - med forskelligt resultat:
1. Una Ballo In Maschera af Guiseppe Verdi. Instrueret af Nicolas Roeg Theresa Russell i drag. Visuelt pænt indtryk, men hvorfor lade Theresa optræde i drag?
2. La Virgine Degli Angeli af Guiseppe Verdi. Instrueret af Charles Sturridge. Sort/hvid episode med børn bag rattet i en bil om natten. Ikke videre interessant.
3. Armide af Jean-Babtiste Lully. Instrueret af Jean-Luc Godard. Marion Peterson og Valérie Allain spiller piger der gør rent på en bar og drømmer om svulmende bodybuildere og sig selv nøgne. Virker ret uforløst.
4. Rigoletto af Guiseppe Verdi. Instrueret af Julien Temple. Utro par på samme adult motel, med hver deres elsker(inde) og fantasiværelse. Klart den sjoveste af episoderne. Damerne spilles af Beverly D'Angelo og Anita Morris.
5. Die Tode Stadt af Erich Korngold. Instrueret af Bruce Beresford. Elizabeth Hurley optræder i bar figur. Nydelige billeder af den døde by, men ellers ikke synderligt interessant.
6. Les Boréades af Jean-Phillippe Rameau. Instrueret af Robert Altman Halløj i teatret, hvor flere damer viser balder og barm frem. Ikke fremragende.
7. Liebestod af Richard Wagner. Instrueret af Franc Roddam. Den klart bedste og mest helstøbte episode. Brigitte Fonda og James Mathers spiller det unge par der kører til Las Vegas for at elske på et motel og så begå selvmord sammen. Visuelt utroligt betagende.
8. Nissum Dorma af Giacomo Puccini. Instrueret af Ken Russell. Betagende surrealistisk episode med Linzi Drew som pigen der oplever sig selv i Neptuns rolle, besat med ædelstene efter et voldsomt trafikuheld. Den næstbedste episode.
9. Depuis La Jour af Gustave Chapentier. Instrueret af Derek Jarman. Ældre kvinde husker tilbage på sin ungdoms kærlighed. Ikke synderligt fremragende.
10. I Pagliacci af Ruggero Leoncavallo. Instrueret af Bill Bryden. Klovnen fra åbnings-og mellemsekvenserne dør. Den mindst spændende af alle sekvenserne.