Brugerne skriver om Selma:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
19. februar 2019
|
|
Luther King |
|
Når USA’s højesteret begynder at luske bestemmelser gennem stemmeretslovgivningen, der skal gøre det lettere for enkeltstaterne at lægge hindringer ud for vælgergrupper, så kan man være nervøs for, at man bevæger sig tilbage i retning af situationen før 1965. Den situation er beskrevet i filmen “Selma”, som dermed får en vis aktualitet.
Filmen forsøger at gabe over (for) meget, og vi bliver aldrig helt klar over hvor vægten ligger. Er det en skildring af borgerretsbevægelsen eller af Martin Luther King. Alligevel er vi aldrig i tvivl om ærindet: at skildre nogle af de infame holdninger til afroamerikanerne, som var fremherskende i sydstaterne - såvel blandt den hvide befolkning som langt op i landets offentlige institutioner. Det er her filmen tjener sine stjerner.
Der smøres nok lidt tykt på rent cinematografisk, men det opvejes af “sagen”.
|
|
|
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
19. januar 2018
|
|
Stærkt budskab |
|
Det kan godt ærgre lidt, at den ikke er bedre end den er med den historie. Der er virkeligt stærke scener her - både på gaden når der er protest, men også i scenerne mellem Johnson og Luther King og når den racistiske guvernør er til stede.
Men så er der alt det indimellem, som den også ønsker at fortælle. Forholdet til konen, Luther Kings stab og rådgivere og deres uenigheder, befolkningen i Selma osv. osv. Den er tungt læsset til, og føles af og til lidt stillestående, hvilket næsten ikke burde være muligt med den historie.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
15. april 2016
|
|
Alabama, 1965 |
|
Man skulle have troet at det ville være muligt at give Martin Luther King en ordentlig behandling på film, navnlig når man tænker på dén Spike Lee gav Malcolm X tilbage i 1992. Men instruktøren af denne film har fokuseret på at fortælle om begivenhederne der knyttede sig til de marcher som borgerretsbevægelsen under Kings ledelse iværksatte og de konsekvenser de fik. David Oyelowo er udmærket som King, der tegnes en smule glorificerende her, og Tom Wilkinson gør en god indsats som Lyndon B. Johnson, ligesom Tim Roth rammer rigtigt som George Wallace, Alabamas racistiske og snævertsynede guvernør. Tidsperioden overbeviser uden videre, men filmen mangler ramme og egentlig dramatisk kant og det skyldes formentlig flere ting. Hvorom alting er, så havde filmen måske gjort sig bedre som en miniserie. Ærgerligt er det ihvertfald, at vi ikke fik en decideret filmbiografi om denne markante skikkelse.
|
|
|
Region
