Udgivet 18. juni 2012
af Optimum Releasing
|
OPTD2317
/
UPC# 5055201819109 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Sony Pictures Classics
-
2011
Frankrig
-
Farve
-
79 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Carnage
To ægtepar (Jodie Foster og John C. Reilly, samt Kate Winslet og Christoph Waltz) mødes for at diskutere et voldeligt opgør mellem deres børn. Hvad der starter som en civiliseret anerkendelse af den skade, der er sket, og et forsøg på mægling, glider over i en strid om opdragelse og en placering af et moralsk ansvar. Det bliver hurtigt klart, at den meget politisk korrekte forfatter Penelope ser verden helt anderledes end den materialistiske advokat Alan. Men hun og Alans kone Nancy er tydeligvis heller ikke enige om hverken børneopdragelse eller boligindretning. Snart viser det sig imidlertid, at Michael heller ikke bakker op om alle sin kones synspunkter og at der bestemt også er uforløste konflikter i Alans og Nancys ægteskab. Fra minut til minut skifter alliancerne pludselig på kryds og tværs, og de fire menneskers uenigheder kommer til at handle om noget helt andet.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Carnage (Roman Polanski):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
8. februar 2013
|
|
Polanskis teater |
|
Polanski er en af mine yndlingsinstruktører. Hans sans for filmmediet har givet os artcinema og mainstream, der oser af auteurens sikre opfattelse af kameraarbejde, lyssætning og klipning. Men hans produktion er præget af både ups and downs. Hans filmede teaterstykker er således en gåde for mig. "Death and the Maiden" var en prøvelse at komme igennem. Og nu et nyt teaterstykke, måske lidt bedre end det første, men ikke meget. Faktisk kan man vel påstå, at hans møde med Shakespear heller ikke forløb lykkeligt. "Carnage" er filmet teater. Figurerne eksisterer kun i kraft af dialog. Billederne er og forbliver uinteressante, bortset fra en mobil i vasen og nogle iturevne tulipaner. Billederne er klistret på dialogen; man kunne udmærket klare sig med lyden. Et hørespil. Indrømmet, man kan se, at skuespillerne kan gøre deres spil teatralsk, og nogle finder den slags indtagende. Det gør jeg ikke. Jeg synes nærmere, det virker træls, påtaget. Dialogen har nogle lyspunkter, men ikke nok til at fængsle sin tilskuer. Det er ækvilibrisme uden fundament og vilje. Og Polanski mærkes for så vidt ikke, han er blot tilskuer, som vi andre. Hvad skal vi have at vide? At kultur og civilisation er en tynd fernis? At normer er den svages skjulested? At vi kan sige et og mene noget andet? Ja, ja. Det kommer ikke så overraskende, så dynamikken fra sådanne problemstillinger er i sig selv ikke nok til at fastholde interessen. Og filmen (læs teaterstykket) har tilsyneladende ikke meget mere på sinde. Derfor keder den type teater mig. Den oser af finkultur på den forkerte måde. Og jeg får nok aldrig givet dette værk en fornyet chance. Ærgerligt, at Polanski spilder sin tid, med så tyndt pjask, for han kunne have givet os et nyt mesterværk i stedet.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
31. december 2012
|
|
Individual-kapitalisme |
|
Roman Polanski er ingenlunde udspillet endnu og denne sorte komedie beviser det så sandelig til fulde. Det er en bizar historie om to ægtepar der kommer i konflikt da deres børn ryger i totterne på hinanden i skolen og forfatteren udforsker med bidende vid og satirisk tæft hvordan den pæne facade krakelerer og viser personernes sande ansigt, efterhånden som samtalen skrider frem imellem parterne. Uhyre velspillet af alle og særligt John C. Reilly viser hvad han kan her. Ganske intens, rammende og visse steder ustyrligt morsom film.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
1. juni 2012
|
|
2 forældrepar mødes, og ren galskab opstår |
|
Så er Polanski på banen igen, og denne gang byder han op til lidt modent grineri. "Carnage", er én af disse film som ikke vil få en chance ved de store københavnske biografter, men istedentfor blive vist ved de mere små, som Dagmar eller især Grand Teateret... hvor popcorn og slikæderi næsten er forbudt, da det hér mere er på mode, at man taler høj-intellektuelt om en film over en kop café latté og en lun croissant.
Denne films fortællertid minder meget om Alfred Hitchcocks 1948 værk "Rope", og er derfor lavet i realtid, hvilket gør oplevelsen mere teateragtig... dels pga. tiden, men også fordi filmen kun foregår i den samme lejlighed. Så i 80 minutter har man den glæde at se 4 prominente skuespiller folde sig ud, i et meget voksen-komisk spil, der bestemt ikke vil tiltale de personer, som udelukkende er til det platte hjørne af komediegenren. Dialogen er skarp og vittig, og der trækkes herlige meningsforskelle op, der rykker de 2 par mere henimod små henrykte anfald og hæftige diskussioner.
Skuespillet er sublimt, og alle fire preformerer gør det rigtig godt, men jeg må indrømme at det var Christoph Waltz der tiltrak mig mest, med hans nedladende og noget kolde attitude.
"Carnage" er langt fra det bedste Polanski hat opsat, men filmen er ens dyrebar tid værd, manuskriptet er velskrevet og skuespillet siger PINGELING... men spørgsmålet er om filmen i virkeligheden ikke havde det aller bedst, ved at blive opført på en scene istedentfor foran et kamera?
|
|
|
Anmeldt af
Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe |
10. marts 2012
|
|
Top Tunet Voksen-film! |
|
Selv om jeg efterhånden har viet den største del' af mit "Geek-liv" til det visulle medie.. Er der jo ingen grund til, at man IKKE en sjælden gang imellem kan trykke lidt på tasterne, og lade hjernen flyde lidt i den retning.
'Carnage' er endnu et funklende bevis på at Roman Polanski tilhøre den Absolut! Elite - når vi snakker film-skabere. Filmen udspiller sig nærmest som et lille komisk teatarstykke, og den slags kan vi lide.. Rigtig godt enda'. Dialogen flyder perfekt, og er uden tvivl skrevet af en forfatteren med en god portion livserfaring, og formår samtidig 'det' sjældne, at lade samtlige figure komme til sin magt - Det er en sand fornøjelse, at være vidne til.. KÆMPE!.
Bedst som man sidder og tænker - Hold Kæft! hvor spiller Hun godt.. går der fem minutter, så tænker mann - Hold Kæft! hvor spiller Han godt.. Og sådan bliver man ved, lige ind til sidste min. Man griner højlydt, jeg måtte enda tørre en sjælden lille fnise-dråbe af kinden - da løjerne gik i top, og mere kan man vel ikke forlange?. Oven i hatten! er det Kanonje afslapende, at se en film der faktisk lige så godt kunne være optaget i din egen stue... Så frem med Kaffe, kage, og Whisky - Anbefaler en single malt Islay - gerne Bowmore. NU SKAL DER LEVES! - Velbekommen.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Carnage (Roman Polanski) - klik her
Start en debat om filmen Carnage (Roman Polanski) - klik her
Start en debat om denne udgave af Carnage (Roman Polanski) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|