Brugerne skriver om Wings of Desire:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
3. januar 2007
|
|
En engel ved din side |
|
Wim Wenders´ meget omtalte og tiljublede filmfantasi er en meget stimulerende oplevelse. Efter netop at have set filmen for første gang nogensinde, må jeg dog sige, at jeg var en anelse skuffet. Dén "stream of conciousness" som er det bærende fortælleelement i historien, slås ofte i stykker gennem en alt for intellektuel vinkel på det generelle tema og der gives gennemgående for lidt plads til det følelsesfulde udtryk. Til gengæld har Bruno Ganz et blidt og samtidigt stærkt ansigt og afsnittene med den ulykkelige cirkusartist er eminente i al sin enkelthed, og har karakter af ægte storhed. Desværre synes det mig, at Wenders presser sine pointer for meget- han nærmest insisterer til sidst - og filmen er efter min mening en halv time for lang.
|
|
|
Anmeldt af
solaris57, Nyborg |
13. august 2005
|
|
Himlen over Berlin |
|
"Als das kind, kind war, wusste es nicht das es kind war" lyder filmens start replik, "Da barnet var barn, vidste det ikke selv at det var et barn". Rent vrøvl ved første øjekast, men det skal forstås dybere, barnet ved ikke hvad det indebærer at være barn fuldt og helt, og når det ved det, er det ikke længere barn. Så er transformationen sket. Transformationen kan være de forskellige aldre, men det kan ogsa være fra menneske til engel til menneske. Peter Handke er tysk forfatter med hang til poetiske filosiske prosatekster har skrevet manuskriptet sammen med Wenders, og har sat sit tydlige literære fingeraftryk på filmens meget humanistiske og drømmende tekst, skrevet og filmet før murens fald. Engle findes på gader og stræder i Berlin, og yder trøst og støtte til sjæle som har brug for det. Bruno Ganz, som i "Der untergang" spiller Hitler, spiller en af de trenchcoat klædte engle der forelsker sig i et menneske, en smuk trapeze kunstner, og opgiver sin engle tilværelse for at blive dødelig. Peter Falk, som vi kender som Columbo, har en skæv lille rolle, hvor hans kendthed som filmstjerne bruges som et metafor på transformationen - at være en person i virkeligheden og en anden på film - og det at forstå sit eget livs mønster, plads i tilværelsen om man vil. Filmen er genindspillet i Hollywood med meg Ryan og Nicholoas Cage som "City of angels", en underholdende og sød komedie uden originalens epokegørende måde at skabe et selvevident univers og fortælle sin historie med både substans og billedlig skønhed. Filmen veksler mellem brug af sort/hvid og farver.Når perspektivet er englenes er filmen i sort/hvid, når det er set set i menneskeligt perspektiv skiftes der til farver. Filmen er stadig interessant selvom muren er faldet for filmens historie er almen menneskelig interesant på tværs af grænser og politiske systemer.
|
|
|