Brugerne skriver om Quo Vadis (Robert Taylor):
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
2. august 2009
|
|
Gigantfilm-revival |
|
I forbindelse med udgivelse af "Quo Vadis" på Blu Ray er det i nogle omtaler fremført, at dette er den første gigantfilm. Forløberen for "Ben Hur" og andre store sværd-og-sandal film. Og man kan medgive, at det måske er den første gigantfilm i farver, men ellers vil jeg da gerne henlede opmærksomheden på både Abel Gance og Griffiths kæmpefilm fra 20'erne som de retmæssige indehavere af forløber-titlerne. Filmen giver en ung Peter Ustinov en kæmpechance i rollen som Nero, og selvom han overspiller i længere passager, forstår han at udnytte såvel rollens som sit eget potentiale til at skabe en god filmfigur (som jeg antager, at Ridley Scott har skelet adskilligt til i "Gladiator"). Deborah Kerr griber også sin chance fornuftigt - og bedårende an. Helt så godt gik det ikke med Elizabeth Taylor og Sophia Loren, der ikke er lette at få øje på i mylderet af statister - men prøv. Filmen er prægtig. Det er altid en fornøjelse at se de gamle film, hvor CGI endnu ikke hærger, og hvor det er spejle, bagtæpper og deplacerede modeller, der narrer vores villige synssans. Her er disse tricks mesterligt udført. Set med mine blaserte filmøjne mangler filmen dog noget i pacingen. Den trækker mange scener i unødig langdrag for at nå de 171 minutter, hvilket efterlader et lidt kedeligt helhedsindtryk. Rent dramatisk er inrigerne tydeliggjort gennem megen snak og mindre handling - hvilket betyder, at filmen ikke bliver fast tilbagevendende eftermiddagsforestilling på min spiller.
Den er i øvrigt smukt overført til BD - og man har tilsyneladende undladt at skamfere originallyden med "kunstig" surround.
|
|
|
Anmeldt af
John Sørensen, Sønderborg |
15. april 2009
|
|
antikristen kejser nero |
|
Det er nok en af de bedste episk film der er lavet sammen med ben hur,spatacus, Peter ustinov spiller Kejser nero som ingen andre ka og fik en oskar for rollen som mentale skrøblig kejser der lader de kristene brande og hængt omvendt på korset og lader rom brande ned det er selvfølig en bibelsk histiorie om romer kristene
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. september 2008
|
|
Den Gale Kejser |
|
Kollosalfilm om tiden omkring Nero, her spillet på endog meget overbevisende måde af Peter Ustinov - faktisk styrer han hele filmen! Robert Taylor, hvis spillestil virker ejendommeligt tidløs, har hovedrollen som Marcus Vinicius, og en underskøn Deborah Kerr er Lygia. En ganske underholdende romer-film.
|
|
|