Brugerne skriver om Maniac (Elijah Wood):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
29. juli 2013
|
|
Remake |
|
Der er mange der tiljubler William Lustigs voldsslasher fra 1980 og mener at det måske er den bedste seriemorderfilm der nogensinde er lavet. Denne anmelder deler bestemt ikke denne opfattelse og mener at filmen spiller fallit på helt afgørende punkter. Derfor var det med spænding at denne film skulle ses og det var en rigtig god beslutning for den lykkes med alt dét som 1980-filmen skyllede ud i toilettet. For det første er filmen meget mere stilet og tager sig mere tid med at skabe en atmosfære omkring morderens miljø og hans psyke. For det andet er brugen af POW meget mere gennemført her og der leges meget mere med identifikationsskift end man så i den oprindelige film. Endelig må man sige at denne film overordnet set gør et meget større indtryk fordi man rent faktisk føler en form for sympati med morderen, måske fordi det er svært at hade Elijah Wood, men også fordi at han rent faktisk fremstilles som et menneske man på én eller anden måde forstår. Til slut skal man nok lige fremhæve lydsporet der byder på et mildest talt hypnotiserende score der på én og samme tid er meget creepy og samtidigt smukt og atmosfærefyldt. Hvis man skal sige noget så er det nok, at plottet er lidt trægt til tider og særligt da Wood begynder at ses med fotografen. Men omvendt er det jo med til at vise hans mere menneskelige side og hans dobbelthed, hvilket jo er en vigtig ingrediens i historien. Under alle omstændigheder en af de få remakes fra nyere tid der er længder foran sin forgænger.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
15. maj 2013
|
|
Maniac Giallo |
|
| Ligesom næsten alle andre ikoniske og succesfulde gysere er blevet geninspillet, så er Maniac (1980) det også. Sleaze-slasheren over dem alle: Pornoinstruktøren William Lustig slog dengang pjalterne sammen med Joe Spinell, der både leverede manuset og den formidable præstation som seriemorderen Frank Zito og flere af mordofrene blev spillet af pornoskuespillerinder og de makabre splateffekter stod Tom Savini for. Dennegang hedder instruktøren Franck Khalfoun og er fransk. Manusforfatteren er for én af dems vedkommende Alexandre Aja, som er instruktør af grusomme sager som Haute Tension(2003) og The Hills Have Eyes (2006) remake. Så spørgsmålet er: Hvor god er sådette remake? Svaret er særdeles god. Elejah Wood kan sandelig mere end at |
spille hobby-hobbit - han er virkelig god og troværdig som seriemorderen Frank. Han har en butik, hvor han restaurerer mannequiner, men i baglokalet bor han og her sømmer han blodige skalpe fra sine ofre, giver dem ofrets tøj og ringe på og går så langt som til at give en mannequin en ring i læben som hans offer. De blodige skalpe tiltrækker så mange fluer, at insektsprayen flittigt må i brug. Han curbcrawler downtown og følger efter en pige i undergrundsbanen i jagten på ofre og en stor jagtkniv og ragekniv er Franks morderiske redskaber. Ind i filmen kommer så Anna, den kvindelige hovedperson, som kun var staffage i den oprindelige Maniac. Her kommer der kød på her: Hun spilles af den yderst talentfulde franske skuespillernde Nora Arnezeder og giver sin rolle en dybde og indlevelse som den oprindelige Anna slet ikke havde. Men filmen er ikke en slimet, sleazy grindhouseproduktion som 1980 udgaven: Det er en "italiener". Mere gialloagtig end noget italienerne selv har produceret i årtier. Det er mere Dario Argento end det er William Lustig, det er handheld POW, Frank Zito ses kun, når han ser sig selv i spejlet. Det er voldsomme farver, det er flash og trash. Maniac har holdt flyttedag fra The Big Apple til LA, hvor Frank lider af migræner, svimmelhedsanfald og hallucinationer. Sex er her lig mordlyst og da Frank møder en date fra et datingsite ender blowjow med kværkning i en lejlighed med retro-grammofon. Ofret Lucie spilles af den lækre Megan Duffy. Frank har en voldsom moderbinding og i flashbacks ser han moderen bolle en masse mænd, bl.a op af en pille på åben gade. Anna kan bruge Franks mannequiner til en fernisering, der ligner noget fra Heartbreakers (1984). Frank bliver antaget for at være en af Annas homovenner af en sort mand på toilettet. Frank går i biografen med Anna for at se Das Cabinet der Dr. Caligari og ser sig selv i en nøglescene i filmen med sig selv i Werner Krauss' rolle som Dr. Caligari i færd ved at begå mord på Anna i en hallucination. Der er kælet for billederne i filmen og den er lavet af folk der har set Dario Argento. Et mord har visuelt stort sammenfald med et i Central Park i Inferno(1980), men den meget grusomme, sleazy shockvalue i Maniac (1980) genfinder man ikke her, den er unik, det er en ganske anden film Franck Khalfoun har lavet her og den er fremragende.
Den uklippede version spiller 88:50 min(længde for: NTSC/Blu-Ray/Film). Der er andre, kortere (læs: censurerede) versioner ude. |
|
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
15. maj 2013
|
|
Are you ready to enter a killer’s mind? |
|
I en tid hvor der bliver lavet reversioner og remakes på samlebånd, så er det ikke underligt at William Lustigs klassiske horrorfilm ”Maniac” fra 1980, også fik en tur i genskabelses-blenderen! ”Maniac” anno 2012, er stort set den samme historie… bare lidt bedre fortalt og med nogle ganske anderledes filmiske metoder, på at fortælle om en syg seriemorder der hærger New Yorks natteliv, og tager sine ofres skalpe med hjem som trofæer eller rettere sagt som ´´parykker´´ til sin samling af mannequindukker.
Jeg har altid været lidt af en fan af Lustigs originale film. Det var en lille og meget billig film, der bestemt havde sine fortællermæssige problemer, især ved introduktionen af Carolin Munros karakter, men filmen sidder stadig i baghovedet hvilket man kan takke hovedrolleindehaveren Joe Spinell for, der virkelig skabte en mindeværdig præstation, som den syge ensomme sjæl i en snusket lummer lejlighed, der føler en stor trang til at dræbe unge kvinder på de mest hensynsløse og kolde metoder. Spinell skabte i sandhed en grum og fuldstændig kuleskør person, men var også i stand til at skabe (hvert fald fra min ´´point of view´´) en lille smule sympati overfor karakteren, da han jo tydelig var en som var blevet misbrugt psykisk og fysisk som barn, hvilket i enden skabte det monster han selv var blevet. Mange tror måske også at ”Maniac” var en slasher-film, men der tog de fejl. Godt nok er der blodige effekter og godt med grumme momenter, men at kalde filmen for slasher er at skyde ved siden af!
Det første man nok vil blive overrasket over, er at morderen/hovedrollen i den nye version, spilles af Elijah Wood… Yep, samme person som spillede Frodo i ”Ringenes Herre” og som ligner en der slet ikke kan gøre en flue fortræd. Men Wood er ligeså ondskabsfuld overfor kvinderne som Spinell var, så der stikkes, kværkes og skalperes på livet løs. Dog, så har skaberne bag denne film haft den vidunderlige ide, at lave hele historien udfra morderens POW (point of view). Og i starten og ved især nogle af mordscenerne synes dette som en smart metode, men jeg er måske den eneste som føler dette, men hen ad vejen så blev POW-formatet altså en smule trættende for mig, især når Wood ikke var i sit ´´morderiske humør´´, men jeg kan sagtens se dillen ved at lave hele filmen sådan.
”Maniac” anno 2012, er også bedre fortalt end den originale storebror, man synes at komme dybere ned i denne mentalt ´´misbrugte´´ person som man er inde i hovedet på, og relationen til den kvindelige fotograf der kommer ind i hans liv, synes også her mere spislig og naturlig, end det vi så i Lustigs værk. Men i enden så foretrækker jeg altså selvsamme Lustigs version. Jeg anderkender at teknisk og på fortællerplanet, så er den nye film ´´bedre´´, men jeg vil hellere ha’ den billige råhed og Joe Spinells fremragende og svedige fremtoning, som Wood ikke kan levere, selvom han prøver hvad han kan for at være led.
Så er denne film et samlerobjekt? Det korte svar må være JA! 3 Stjerner herfra
|
|
|
Region
