Udgivet 15. juni 2015
af Fabulous Films
|
FHEB3346
/
UPC# 5030697031648 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Paramount
-
1997
USA
-
Farve
-
110 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Ingen
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
Hans Kr. |
 |
|
 |
Helle |
 |
|
 |
Lars |
 |
|
 |
Søren |
 |
|
 |
Jan |
 |
|
|
|
The Relic
Et antropologisk fund fra Sydamerika har tilsyneladende kastet en forbandelse over det velansete naturhistoriske og antropologiske museum i Chicago, hvor en række blodige mord finder sted. Det går efterhånden op for politikommissær Vincent D'Agosta (Tom Sizemore) og Dr. Margo Green (Penelope Ann Miller), der er evolutionsbiolog, at morderen er et abnormt, muteret væsen. Og problemerne bliver ikke mindre af, at museet skal holde en stort anlagt gallaåbning, mens monstret stadig er løs i den labyrintiske bygning.
|
|
Brugerne skriver om Relic, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
23. maj 2020
|
|
Monster løs |
|
Peter Hyams er et ægte problembarn blandt amerikanske instruktører og fandt aldrig rigtigt melodien efter "2010", men "The Relic" er heldigvis ikke hans dårligste film, hvis det ellers siger noget positivt om den. Som med mange af Hyam's vanskelige film, så har også denne store udfordringer med de indledende scener, hvor det her lykkes for instruktøren at smide hele tre efter sit publikum som forvirrer mere end de pirrer nysgerrigheden. At det hele så efterfølgende forklares, eller noget, retfærdiggør intet, for der skal hæftes ende på dem, hvilket der ikke bliver. Hovedproblemet med "The Relic" er dog, at den på lange stræk er gabende kedsommelig, men det hele liver mærkbart op i den sidste halve times tid, hvor der så til gengæld sker en del. Hvis man er tørstig efter en monster-film, så er "The Relic" egentlig ikke noget dårligt bud, men man skal væbne sig med en del tålmodighed og holde forventninger på et absolut minimum.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
4. april 2010
|
|
A serious night at the museum |
|
Peter Hyams er rigtig nok som Holliday skriver en ret ´´ustabil´´ instruktør, der dog har lavet er par gode film her og der, men som for det meste holder sig til det middelmådige. ''The Relic'' er en ret almindelig ´´by the book´´ b-film, der overhovedet ikke har nogle overraskelser i ærmet, men jeg må krybe lidt til korset og tilstå, at jeg personligt godt kan lide ´´standard monster film´´, især hvis de er underholdende fra start til slut, og det er ''The Relic'' også lidt, men filmens boogeyman eller rovdyret/monsteret ser desværre ikke særlig skræmmende ud.... næ, jeg ved faktisk ikke hvad det skal ligne, måske en blanding mellem en løve, sabeltiger og et krybdyr af en art, hvor vrangen er vendt ud!!! Men sammenligningen med Honning Monsteret i Hollidays anmeldelse er faktisk ikke så ringe endda, den har bare skarpe tænder. Sjov er det at se Tom Sizemore i ædru og normal tilstand, før han smed sin karriere i køkkenvasken med et brag, men her er han som en hæs og hårslikket betjent, der mest af alt minder om Michael Madsen. Penelope Ann Miller er den pæne kloge heltinde, men hun gør ikke særlig meget væsen ud af sig, udover at se bange og forundret ud.
Der er tydeligvis blevet brugt mange penge på filmen, men de synes nogen steder ikke rigtig at give pote... f.eks. er der et par CGI-effekter, der godt kunne ha' trængt til en opstramning, og det mener jeg på trods af at filmen er fra 96-97, hvor teknologien stadig i computereffektmæssigt forstand ikke havde fundet sit fodfæste endnu. Ærgeligt nok er filmen også ret ublodig og 13 årige unge mennesker kan sagtens se med, men tilgengæld dør der også pænt mange mennesker undervejs, og det kan jeg ej klage over.
Nej, dette er og bliver aldrig en klassiker... men som eftermiddagsslumre-film virker den næsten perfekt, men nu skal der heller ikke meget til at få mig solgt til stanglakrids. Og så fik jeg en underlig trang til at gå på Glyptoteket i København bagefter, da rammerne eller kulissen minder meget om lige præcis dette sted.... museet venter måske på at blive udnyttet af unge filmmagere med potentiale til at lave seriøse gyserfilm i Danmark.
Ja... se denne film eller lad være, én ting er sikkert: Du går hvertfald ikke glip af noget!
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
15. september 2009
|
|
Med honning monsteret i hælene |
|
En videnskabsmand smugler sig selv ombord i et fragtskib til USA og ender op på et kæmpe museum i Chicago. Eneste problem? Han er smittet med en mystisk og ikke mindst djævelsk virus. Så før du kan nå at jodle monster on a rampage, er der et glubsk kæmpe muteret et-af-slagsen løs blandt de støvede udstillinger i Chicago. Samtidig som dette lille problem opstår, skal der selvfølgelig afvikles en stor galla indvielse af en ny okkult udstilling. Nu er det så op til Lt. Vincent D’Agosta (Tom Sizemore) og den kække videnskabskvinde Dr. Margo Green (Penelope Anne Miller), at finde og stoppe monsteret, før at det river knoppen af alle gæsterne. Inkl. den insisterende borgemester med den nedringet kone.
Yderst ustabile Peter Hyams (Outland, 2010, Timecop, Capricorn 1) er manden bag dette ikke særlig vellykkede monsterudspil. The Relic er ikke helt klar over hvad den vil med sig selv og usandsynligheder er der desværre allerede tidligt i filmen flere af, end ofrene. F.eks. lykkes det uden problem for det stor savlende og knurrende kæmpe monster, at bevæge sig uset rundt på museumet, at det må gøre Find Holger grøn af misundelse.
Filmen er forholdsvis ublodig (lige på nær når man snubler over ofrene, de mangler ofte et par lemmer eller hovedet) og stemning er der desværre heller ikke meget af, på trods af de oplagte kulisser. Det skyldes primært at stort set alt er så mørkt i The Relic, at man må formode, at de besøgende får udleveret en lommelygte for at kunne orienterer sig.
The Relic er for pæn og et samlebåndsprodukt som er set alt for mange gange før. Monsteret er lidt øhm, øhm og det er selv om, at selveste Stan Winston har været inde over. Kan du li’ din standard monster film uden at blive overrasket over næste skridt (eller hvis tur det er til at dø) så er The Relic fin underholdning. Hvis du ikke er til denne cocktail, så spar avispengene og snup den i rotation på en af filmkanalerne.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Relic, The - klik her
Start en debat om filmen Relic, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Relic, The (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|