Udgivet 26. november 2003
af Sandrew/Metronome
|
DVD3420
/
UPC# 5706550034209 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
2002
Hong Kong
-
Farve
-
98 min
|
 |
   
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
 |
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
 |
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
 |
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1 DTS 5.1
|
Mandarin
|
Dansk Norsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
En ballet i farverige billeder
Hero er helt uden sammenligning den pæneste film, jeg nogensinde har set. Historien i filmen benytter sig af samme fortælleteknik som Akira Kurosawas Rashomon. Filmen skrider langsomt fremad, mens vi ser en række flashbacks, som ikke stemmer helt overens, for at vi til sidst kan danne os et helhedsindtryk af, hvad de virkelige hændelser i fortællingen var.
Jet Lis karakter har myrdet en række lejemordere, som alle var ude efter den mægtige Kejser Qins hoved. Så nu er han draget op til kejseren for at modtage sin belønning, men kejseren vil først høre historien om, hvordan han kom lejemorderne, som regnes for de bedste sværdmænd, til livs. Mere af historien skal ikke røbes her, for man skal selv opleve den måde, fortællingen - som en blomst - foldes ud på. Men den virkelige årsag til, at man skal se Hero, er slet ikke dens historie, men derimod dens visuelle stil. For få år tilbage måbede vi alle, da vi så de fantastiske stunts i Ang Lees overvurderede Tiger på spring, drage i skjul, men det er intet mod de kampsekvenser, Hero indeholder. Ikke nok med at der benyttes stunts, som topper dem vi så i Tiger på spring, cinematografien har også fået en maksimal opmærksomhed fra instruktøren. Filmens fem flashbacks gør overdrevent brug af hver deres farve, således at vi både får set en sekvens, hvor alt er grønt, og én hvor det er rødt, og én der er gul og så fremdeles. Det er svært med ord at beskrive, hvad det er, der gør denne filmoplevelse så speciel, men sådan er det jo med alt, der er smukt – det skal ses og ikke tales ihjel.
Hero er den eneste Martial Arts film jeg har set, hvor også de tøser, der var til stede, måtte give efter for dens stil og erklære den for et mesterværk. Men er du ikke ude efter en god historie, vilde stunts eller smukke billeder, så er det nok ikke en film for dig!
Husk også dokumentarfilmen Cause: Birth of Hero.
Morten Kaa
Specielt om denne udgivelse:
- Dokumentar: Hero Defined
- B-Roll
- Interviews
- Trailer
- Audio: Kinesisk (Mandarin) DD5.1 / DTS5.1
- Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
|
|
Brugerne skriver om Hero (Jet Li):
|
Anmeldt af
Niels?, Veksø Sj |
8. april 2007
|
|
Smuk film med masser af fede urealistiske kampscener. Men det er ikke den fedeste film med Jet Li efter min mening.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
26. december 2006
|
|
En kende overfladisk |
|
Man ved ikke helt hvad man skal stille op med denne film og man kunne mistænke Yimou for at have haft samme problem da han lavede den. Det virker som om Hero ikke rigtigt ved hvad den vil og hvor den vil hen. Den er næsten urimeligt flot og kampscenerne er godt koreograferet, men historiefortællingen lider en anelse og det samme gør persontegningerne. Man kan ikke skælde ud på det overdramatiske da det kendetegner det meste fra asien, ikke bare Japan eller Kina for den sags skyld. Det er lidt som at gå ind i en fløj udelukkende med impressionistiske malerier af samme kunstner. Det er vældigt i starten, men vil ikke være tilstrækkeligt for alle.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. marts 2006
|
|
Pompøs |
|
Flot opsat film med meget smukke billeder, men desværre ikke meget historie. Det bliver for meget med de dueller og løben op og ned ad træer og husfacader, og filmen skriger på et egentligt drama. Og så var jeg ved at få svip af den dér evindeligt klagende violin! Det skulle heldigvis blive lidt bedre med "House of flying daggers".
|
|
|
Anmeldt af
hikari-Emiru.com, København Ø |
27. juli 2005
|
|
God stil. |
|
Hero...et fantatisk mesterværk i bedste Ang Lee stil. Smukt opsat og fantastisk reggisør arbejde, Smuk film. jeg takker. Domo Arigato. Mr. Anime
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
2. december 2004
|
|
Etude |
|
Efter House of Flying Daggers kommer Hero til at fremstå som en forøvelse (så man skal nok se Hero først) i enhver henseende. Det gælder for begge film, at Yimou er så optaget af, hvad han kan gøre med farver, wirer og slowmotion at det går hen og bliver "hovedpersonen". I Hero ses snoretrækket tydeligt og skæmmende adskillige gange. Vi får en række meget flotte scener, der desværre er befolket af personer, som aldrig når at røre os. Det er ikke nok.
|
|
|
Anmeldt af
anders, Birkerød |
4. marts 2004
|
|
"Alt under himlen" |
|
Hero er den mest visuelt imponerende film jeg nogensinde har set (og jeg synes selv at jeg har set en del!). Ingen film har før givet mig så flot et indtryk, og når så oven i købet historien er mesterligt fortalt og rollerne spillet så godt som de er, er det eneste der er tilbage at sige at denne film blev på det groveste "glemt" i Oscar showet 2003. Den var nomineret til bedste udenlandske film, men kunne og burde (efter min ydmyge mening) have vundet alt hvad man næsten kunne give den.
Så sørg endelig for at se den - og helst på så stort et format som du kan!
|
|
|
Anmeldt af
Filt, København Ø |
9. februar 2004
|
|
Mesterlig! |
|
Hero er uden tvivl et af nyere tids største mesterværker!
|
|
|
Anmeldt af
Nico, Holte |
3. januar 2004
|
|
Hero er et kunsterisk brag! |
|
Jeg har squ ikke så meget andet at sige end at Hero er et kunsterisk brag der bliver siddende lige i skalden på en. Filmen er jo desvære censureret for en del filosofiske øjeblikke, men stadig har vi i Danmark været heldige at få en "IKKE MiramAxe" version at se :) :)
Selvfølelig bliver Hero sanlignet med CTHD men stadig synes jeg at den når op på et MEGET højre positivt plan. CTHD har for mange "kærligheds øjeblikke" og det var alt for meget af det gode.. det var lige til at knække sig over!
Kanon
|
|
|
Anmeldt af
Utrak, Holmegaard |
12. november 2003
|
|
Fucking... smukt!! |
|
Nja, jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Jeg forventede, at Hero var en god film i retning af Crouching Tiger, Hidden Dragon... men for SATAN - Hero DRÆBER CT,HD. Hero er oppe på et helt andet, meget højere niveau. Jeg har aldrig oplevet en film, der var så sublim. ALDRIG. Hero er et mesterligt kunstværk. Det er sjældent, at en film får mig til at græde snot i stride strømme. Braveheart fik mig til det, og nu igen Hero, som forøvrigt er på et MEGET højere kunstnerisk plan end Braveheart (og de fleste andre film... nogle få vil måske komme tæt på - fx Bladerunner). Denne film er en af de helt, HELT store. Mere er der ikke at sige - så bare klap i og se den fucking film! :D
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Hero (Jet Li) - klik her
Start en debat om filmen Hero (Jet Li) - klik her
Start en debat om denne udgave af Hero (Jet Li) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|