15 Minutes of War eller L'intervention, som den hedder oprindeligt, er baseret på en sandfærdig historie. I februar 1976 i Djibouti ved grænsen til Somalia bliver en skolebus angrebet af en terrororganisation, FLCS, og de 30 franske skolebørn ombord bliver taget til fange. I løbet af de næste 30 timer udvikler situationen sig dramatisk, ikke mindst da soldater fra det franske gendarmkorps bliver sendt ind for at redde gidslerne!