Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Familien Amberson

Brugerne skriver om Magnificent Ambersons, The (Orson Welles):

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	8. april 2019
	The magnificent Orson
	“The Magnificent Ambersons” kom til at leve i skyggen af instruktørens første film. Det skyldes måske at virakken omkring dens nedklipning og RKO’s tilføjelse af scener, der ikke fremgår af Welles’ manuskript, fik filmverdenen til at betragte den som mindre betydende. Ser man filmen nøje efter i sømmene, fremtræder den allerede på manuskriptniveau mere sammenhængende og med større fortælleglæde end Kane. Faktisk som en bedre film. Selvom den har samme “skavank” som mange andre welles-film: den taler til kognitionen snarere end emotionen. Man inviteres ikke til at engagere sig i de strandede kærlighedsanliggender, som ellers er en af filmens motorer. Som sædvanligt hos Welles er personerne nærmest marionetter, der tjener et overordnet formål, her at være illustrationer i en parabel om sædernes forfald og en samfundsudvikling, der kaster mennesker fortumlede op på stranden som vraggods. Filmens udtryk er storslået. Stanley Cortez synes i stand til at skabe billeder i forståelse af Welles’ ambitioner - instruktøren stod selv bag kameraet ved visse optagelser - sådan siger rygtet. Man kan så blot spekulere over, hvorledes Welles’ førstevalg, Gregg Toland, ville have sat sit præg. Balscenerne er virtuose, det samme gælder scenerne på Ambersonhusets store, centrale trappe, hvor tilværelsen går op og ned. Jeg har en lille anke over Agnes Mooreheads figur, som jeg synes instruktøren presser alt for “store” følelser ud af. Rollen bliver lidt for kontrapunktisk i relation til resten af filmen. Jeg har måske behov for at se filmen igen for at få det forhold bedre på plads. Under alle omstændigheder skal der ske gensyn. Bonusinformation til nørder: Den store trappekulisse blev af sparehensyn anvendt - også med effekt - i Tourneurs “Cat People”.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	19. november 2009
	Real life screened more daringly than it's ever been before!
	Den helt usædvanlige kontrakt på to film, som Orson Welles indgik med RKO Pictures i 1940, gav ham total kunstnerisk frihed, men inden for et begrænset budget. ''Familien Amberson'' er den alt for ofte oversete anden film i denne kontrakt. De første 70 minutter er en ren åbenbaring af kreativ genialitet, og hvor ''Citizen Kane'' består af opdelte sekvenser, er ''Familien Amberson'' støbt ud i et. Men ikke desto mindre er filmen et lille mesterværk.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	30. november 2006
	En slægts forfald
	Efter "Citizen Kane" skulle man måske have troet at Orson Welles havde drænet sit reservoir for al kreativitet, men faktisk er "Familien Amberson" en langt mere interessant film. Måske er den ikke rent filmisk særligt innovativ, men tematisk og psykologisk forekommer den i grunden at være langt mere skarpsindig end sin langt mere kendte (og besungne) forgænger. Filmen varede oprindeligt to timer, men blev af producenterne klippet ned med næsten tre kvarter og fik tilført afsnit som Welles efter sigende aldrig skulle have lavet. Og skal man være ærlig, kan man godt mærke at filmen virker stækket. Men det er et overraskende gennemført værk der er drevet frem af sine skuespillere (specielt Agnes Moorehead er særligt blændende!) og en udsøgt sans for at indfange en periode i voldsom forandring. Ligesom "Citizen Kane" handler den om sociale skel der forhindrer protagonisten i at folde sine livsmuligheder optimalt ud, men denne film overbeviser så langt stærkere, fordi den i hvert billede lader personerne træde frem så man husker dem alle. I Welles´ ikoniske værk derimod fremtræder mange af figurerne som postulater, fordi de tjener en filmisk retorik som måske nok var karakteristisk for ham i det hele taget (og som ofte kunne kvæle mange af hans film), men som i "Kane" fik det psykologiske aspekt til at træde fatalt i baggrunden. Til gengæld stod de filmiske og satiriske pointer intakte tilbage som fundamentet, og det var måske derfor filmen fik sin plads blandt de største? Man kan således betragte "Ambersons" som et værk der på mageløs vis til fulde opfylder det potentiale som psykologisk studie, der skulle have været forløst i "Kane". Et forbavsende værk, og hvor ville man gerne have set Welles´ egen vision! Utroligt at filmens narrativ tilsyneladende står ret uberørt tilbage med en spilletid på under halvanden time, men det kan man bl.a. takke Robert Wise for, der klippede denne film, tillige med "Citizen Kane". Og måske forsynet? Afdøde lektor Bjørn Rasmussen helgarderede iøvrigt i forhold til at skulle vælge hvilken af de to film der var bedst, og inkluderede begge i sit udvalg af 150 værker der ifølge ham var blandt "Verdens Bedste Film" i 1970.

Start en debat om filmen Magnificent Ambersons, The (Orson Welles) - klik her

Start en debat om denne udgave af Magnificent Ambersons, The (Criterion) - klik her

Klik her for print-venlig udgave